BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

hvis de er gode, blive kendt i store kredse. Men
det fører altså ikke til påviselige ændringer af
adfærd i den ønskede retning. 7
Der er mere at hente med strategier hvor der
satses på netværksdannelser og aktører. Dvs. at
man opbygger et net af ressourcepersoner som
lokalt har mulighed for at påvirke grupper og
enkeltpersoner. Dette gøres mere effektivt hvis
man bevidst anvender “ambassadører”, dvs.
medlemmer af de grupper hvori f.eks. idrætssvage
børn befinder sig. Et eksempel: Det er
muligt at få børn fra etniske familier til at cykle
hvis man får gruppekontakt med mødrene.
DE FYSISKE RAMMER
Små børn er naturligt i bevægelse hvis de fysiske
rammer indbyder til leg. En bold, en cykel, en
indbydende legeplads, en skøjtebane, en skateboardbane
– eller blot et træ der er egnet til at
klatre i. Trangen til at bruge kroppen i sådanne
sammenhænge modificeres af sociale og kulturelle
faktorer der kan bremse eller fremme legelysten,
yderligere afhængigt af barnets alder.
Hvis man ønsker at fremme bevægelse og
idrætsbevidsthed og -deltagelse blandt børn, er
det vigtigt at prioritere udviklingen af fysiske
rammer der motiverer til bevægelse. Det være
sig i boligkvartererne, i daginstitutioner og i
skoler. Ligeledes skal idrætslivets tilbud gøres
synlige og tilgængelige, også for familier/grupper
med ringe idrætsbevidsthed.
En sådan udvikling forudsætter brobygninger
og samarbejde mellem de forskellige kommunale
forvaltningsområder og idrætslivet. Særligt
kræves målrettet indsats med brug af netværk,
aktører og ambassadører for at inddrage sårbare
grupper, herunder etniske grupper.
MERE VIDEN OM MOTIVERENDE FAKTORER
Som nævnt er det en væsentlig overordnet motiverende
faktor at der er fremlagt bekymrende
data om de sundhedsmæssige konsekvenser af
fysisk inaktivitet blandt visse grupper af børn.
For at fastholde dette fokus er det vigtigt at
vores viden suppleres med yderligere viden om
børns vaner og adfærd, herunder at formidle
data der allerede er indsamlet, f.eks. fra befolk-
47
ningsundersøgelser. Og hvis de sundhedsbegrundede
bekymringer skal udmøntes konstruktivt,
er det nødvendigt at udvikle yderligere
forskningsbaseret viden om en række af de
motivationsfaktorer der er omtalt i det foregående.
Det gælder bl.a. viden om den socialisering
af børn og unge der sker i forskellige grupper
og i forskellige sammenhænge, f.eks. til
belysning af teenagepigers frafald mht. idrætsdeltagelse.
Men med den sundhedsmæssige udvikling in
mente vil det utvivlsomt være allervigtigst at
sætte fokus på 0-6-årige børns forhold, f.eks. at
få viden om daginstitutionernes rolle og deres
muligheder for fremme bevægelse og idræt
inden børnene kommer i skole.
Et centralt spørgsmål trænger sig på: Hvordan
går det til at spædbørn – med naturlig trang til
bevægelse, leg og idræt – for manges vedkommende
en halv snes år senere, som skolebørn,
har ringe muskelkraft, dårlig kondition og
manglende motivation til bevægelse og idræt?
KONKLUSIONER
Der er behov for en generel oplysningsindsats
for at udbrede viden om det afgørende i at børn
får mindst én times motion om dagen.
Der er behov for øget fokus på daginstitutioners
og SFO’ers muligheder for at sikre at bevægelse
og idræt indgår som vigtigt led i institutionens
hverdag, herunder pædagoguddannelse og -
efteruddannelse samt daginstitutionernes indre
og ydre fysiske rammer.
Der er behov for øget fokus på mulighederne
for at fremme bevægelse og idræt i skolens
hverdag, ikke blot gennem styrkelse af idrætsfaget,
men også i andre fag, i frikvartererne og
ved transport til og fra skolen.
Der er behov for øget fokus på de fysiske rammers
betydning for børns bevægelse og idræt
(boligområder, legepladser, parkanlæg, cykelstier,
idrætsanlæg mv.)
Der er behov for udvikling af idrætstilbud til
bevægelses- og idrætssvage børn, bl.a. ved øget
samarbejde mellem familier,
daginstitutioner/skoler og idrætsforeninger.