BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Man kan med andre ord sige, at den samlede
indflydelse fra det sociale miljø udvikler den
ballast, som den enkelte bærer med sig. Man kan
udvikle mange ressourcer eller få – alt afhængigt
af de påvirkningskilder, man som barn er underlagt.
Børns idrætsaktive liv formes som således
først og fremmest i familien gennem dens
opbakning, egen livsstil og interesser. Men også
af strukturelle muligheder, der forefindes.
Desuden udgør institutionerne vigtige påvirkningskilder.
Børn, der møder idrætten tidligt i
livet gennem fx daginstitutioner, der vægter den
fysiske side af børns udvikling højt, er med til
at fremelske en idrætsorienteret livsstil. Tidlige
erfaringer med at bruge kroppen og opleve, at
det er sjovt at deltage sammen med andre i
idrætsaktiviteter, er vigtige forudsætninger, som
rummer positive muligheder for, at børn udvikler
interesse for idrætten. Mens det omvendte desværre
også er tilfældet. Børn, der hverken i
familien eller i institutionen gives muligheder
for at opdyrke sine interesser, er i stor risiko
for sjældent at komme i gang med en positiv
sundhedsudvikling gennem idrætten.
Jørgensen (ibid., 20) omtaler fire teser for det
sociale miljøs indflydelse, som her skal fremsættes
som antagelser, der bliver bærende for
den efterfølgende diskussion.
‘Marginaliseringstesen’ går ud på den antagelse,
at i ethvert samfund, også det danske, gemmer
sig en række udstødningsmekanismer, som presser
de svageste ud i samfundets periferi: Det
gælder uddannelsesmæssigt, beskæftigelsesmæssigt,
men også i forbindelse med udnyttelse af
de kulturelle tilbud, idrætsdeltagelse og varetagelse
af egen sundhed. Der er tale om sårbare
grupper, som gradvist har mistet kontrollen
over egen tilværelse og føler en magtesløshed,
der får sundhedsmæssige konsekvenser og derfor
også demonstrerer, at de sundhedsmæssigt
ligger uden for de mål for et godt liv, som
størsteparten forfølger (se også Jensen, 2002,
96-98).
‘Økonomi-plus-tesen’ siger, at de grupper af
befolkningen, der står svagt, hvad angår de
kontante levevilkår, kommer til at savne den
buffer, som andre grupper har rent økonomisk,
16
der kan hjælpe dem over udfordringerne.
Derfor bliver de ramt hårdere eller håndterer de
sundhedsmæssige udfordringer på en anden
måde, end grupper for hvem en sådan buffer er
til stede. Konsekvensen er, at børnene får lært
sundhedsmæssige håndteringer, der ikke er særlig
hensigtsmæssige – de overtager dem fra forældrene
og viderefører dem som en del af den
personlige livsstil (ibid., 187-188).
‘Netværkstesen’ handler om den betydning,
sociale netværk har for sundhed og adfærd. Netværkene
fungerer også som buffer, og det nødvendige
livsmod skabes i samspil med andre,
det vil sige i et socialt netværk. Men det er ikke
altid sådan, at sociale netværk fungerer sådan
for børn. Det vil afhænge meget af, hvilken placering
i netværket børn indtager, deres status,
men også af gruppens normer for sundhedsadfærd.
I nogle tilfælde er det sådan, at børn med
stærke netværk samtidig er børn med den mest
risikofyldte sundhedsadfærd. Det vil afhænge af,
hvilke normer der er gældende inden for gruppen,
men det vil også afhænge af det enkelte
barns mod, evne og overskud til at sige fra eller
påvirke normerne i gruppen (ibid., 85-86).
‘Aktørtesen’ handler om, at det i sidste ende
er personens valg, som bestemmer en sundhedsfremmende
livsstil, men det er også aktøren selv,
der går ind i en risikofyldt sundhedsadfærd.
Personens valg er bestemt af viden og holdninger
og derfor også af følelser og motivation
for at vælge anderledes. Nu er det imidlertid
sådan, at valg altid knytter til den sociale kontekst
og dens muligheder. Så derfor kan mulighederne
for det ‘frie’ valg synes forsvindende
få. I filosofisk forstand er det ‘frie’ valg vel ikke
muligt. Kun ud fra tilhørsforholdet til en gruppe
og støttende vilkår gøres valg mulige. Derfor vil
en forebyggelse, der kun sigter imod det ‘frie’
valg, en strategi, som bygger på, at oplysninger
og viden er tilstrækkeligt, ofte ‘skyde forbi’
målgruppen, især de svageste dele af denne,
fordi der ikke altid er tale om frie og slet ikke
‘rationelle’ valg (ibid., 136-137).
Disse fire teser inddrages efterfølgende i en
diskussion af, hvad undersøgelser om den
sociale baggrunds betydning for børns sundhed
og idrætsaktiviteter fortæller os.