BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Med udgangspunkt i regeringens ungdomspolitiske
visioner om, at “Alle unge skal have
mulighed for en indholdsrig ungdom, der kvalificerer
til en selvstændig og perspektivrig tilværelse
med aktiv deltagelse i samfundsudviklingen”,
søgte Dansk Skoleidræt i september
1997 Kulturministeriets “Idrætspulje for ny
idræt”. Dansk Skoleidræt modtog 726.000 kr.
til 8 pilotprojekter fordelt i landet.
Omdrejningspunktet i projekterne var:
• at få styrket elevdemokratiet. Oplæring i
demokrati, selvstændighed og ansvar via elevers
inddragelse i planlægning af skolernes
idrætsaktiviteter på basis af elevråd/skoleidrætsforeninger
• at få de idrætssvage og socialt belastede elevgrupper
motiveret til at deltage i idrætsaktiviteter
• at give et idrætstilbud umiddelbart i forlængelse
af skoledagen
• at få etableret idrætslegepladser i nærheden
af skolerne til gavn
• for trivslen i nærmiljøet
• omdanne skolegårde til aktivitetsområder, der
kunne bidrage til at fastholde børns umiddelbare
glæde for fysisk udfoldelse og idræt hele
livet.
I projektet blev der fra starten lagt vægt på, at
der lokalt på skolen eller i SFO’en skulle være
en ildsjæl, som kunne drive projektet og motivere
den idrætssvage gruppe til at deltage i
skolesportsforeningen. Hvert projekt havde
et fokusområde og en målgruppe. (4-11)
To udvalgte projekter opridses herunder, og der
er gjort status i 2002.
FRITIDSKLUBBEN “VÆDDEREN”, ODENSE
Ide: Udvikling af elevdemokrati i en folkeoplysningsklub
for de 10-14-årige gennem træning i
foreningsarbejde med idrætsligt samvær og
idrætsaktiviteter uden organiseret konkurrence.
78
I projektperioden blev der valgt en minibestyrelse
i fritidsklubben. Samtidig blev der tilbudt
mere alternativ idræt, og de lokale idrætsklubber
kom ud og tilbød klubbens medlemmer at
prøve deres idrætsgren. Alle beslutninger om
køb af idrætsredskaber blev foretaget efter
afstemning eller fælles beslutning i minibestyrelsen.
Den bestod af børn, valgt på demokratisk
vis.
Den største investering under projektforløbet
var etablering af en skaterrampe. Børnene i
minibestyrelsen lavede en indsamlingskampagne
i lokalområdet, tegnede rampen og fik den sat i
produktion hos lærlinge på teknisk skole.
Ildsjælen støttede børnenes ideer i hele forløbet.
(10)
2002: De alternative idrætstilbud kører stadigvæk.
Der er sport for fritidsklubbens medlemmer
i skolens hal to gange om ugen.
Instruktørerne er nu kun pædagoger og frivillige
idrætsledere fra lokale klubber.
Ud over tilbuddene i hallen tager pædagogerne
også ofte børnene med ud af huset for at f.eks.
spille ishockey eller prøve skydning.
Pædagogerne prøver at lokke så mange af de
svage med til mere bevægelse som muligt.
Men, det er med respekt for hver enkelt barn. –
Nogle har mere brug for at gå en tur sammen
med en voksen og nogle af de andre børn og
snakke lidt om, hvordan det hele går. Et sådant
valg accepteres også.
Når en ny aktivitet går i gang, køber klubben
gerne de rekvisitter, aktiviteten kræver, dette
besluttes i minibestyrelsen. Minibestyrelsen og
dermed elevdemokratiet lever nemlig stadig.
Det har vist sig meget bæredygtigt. Børnene i
minibestyrelsen vælges for et år ad gangen, og
de holder fredagsmøde med pædagogerne og de
andre børn. Her bliver der stadigvæk på demokratisk
vis besluttet, hvilke af børnenes forslag
til aktiviteter bestyrelsen skal arbejde på at gennemføre.
Der er en mindre vandring fra aktiviteterne
over i lokale klubber. For de fleste deltagere
opfylder den nuværende skolesport to gange om
ugen ønskerne for en fritidsaktivitet. En fritidsaktivitet
med tilbud. som deltagerne selv har
valgt på demokratisk vis.