BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Den lærer, som står for den motoriske træning,
er samtidig klasselærer for en 3. klasse. Her er
der indgået såkaldte “motoriske aftaler”, som
blandt andet går ud på, at enhver i klassen, når
som helst han eller hun føler behov for det, må
gå udenfor klassen og lave nogle øvelser, løbe
en tur i skolegården eller tygge tyggegummi.
Når der tygges tyggegummi aktiveres hjernen,
og kroppens “vågentilstand” skærpes. Der er
dog indført “tyggegummiregler” som siger, at
det ikke er tilladt at smaske, lave bobler eller
trække tyggegummiet ud af munden.
På hver enkelt elevs bord står der vand i glas og
kande, for læreren er bevidst om, hvor vigtigt
det er, at børnene får tilstrækkeligt med vand i
løbet af dagen. Så ofte foregår det sådan, at de
elever, der går ud for at udfolde sig fysisk,
tager sit glas med vand med og kommer stille
og roligt ind lidt senere uden at forstyrre de
andre.
Der er mange positive erfaringer med motorikundervisningen
og de øvrige tiltag på Hasle
Skole. Forløbene afhjælper børnenes problemer
og det kan i høj grad mærkes på den indbyrdes
trivsel på skolen. Sådanne tilbud bør være en
fast del af specialundervisningen og en motorisk
screening af alle elever i de tidligere klasser
er oplagt, når man kender til betydningen
for indlæringsevne, udvikling af sociale kompetencer
m.v.
PROBLEMER MED SANSEINTEGRATION
HOS BØRN
Sanseintegration defineres som centralnervesystemets
evne til at modtage, organisere og
bearbejde sanseindtryk. 10-15 procent af alle
skolebegyndere har flere af følgende symptomer:
Nedsat grov- og finmotorik, perceptuelle,
sproglige, adfærdsmæssige og indlæringsproblemer.
Det vestibulære system opfanger ændringer i
hovedets stilling og bevægelse. Via de vestibulære
nervebaner går stimuli ind og danner kontakt
til en række andre systemer, og får derfor
betydning for både øjenmuskelkontrol, artikulation,
balance og koordination, muskelspænding
samt integration af taktile stimuli.
170
Centralnervesystemets funktion er at modtage,
integrere og svare på stimuli. Betingelserne herfor
er:
• en vis mængde stimuli
• at centralnervesystemet integrerer disse
stimuli
• at svaret herpå er hensigtsmæssigt (adaptivt)
• at svaret efterfølges af en sensorisk regulering
(feedback).
Udvikling af sanseintegration er koncentreret
om de første leveår. Indtil omkring syv-års
alderen er hjernen primært en “sansebearbejdningsmaskine”,
hvor barnet udvikler sansemotoriske
funktioner, som bliver mere og mere
komplekse. Sanseindtrykkene stimulerer centralnervesystemet
til at frembringe bevægelser,
tanker og følelser, som er grundlæggende for
vor opfattelse af os selv og vor personlighed.
En sanseintegrationsforstyrrelse hos et barn er
ikke et medicinsk måleligt problem (blodprøve,
EMG eller andet). Kun gennem observation af
barnet i dets normale bevægelser og adfærd, og
ved hjælp af sanseintegrationsdiagnosticeringstests,
kan man vurdere barnets evne til at integrere
sanseindtryk.
Ofte mærkes problemerne først når barnet kommer
i skole og konfronteres med “de grundlæggende
færdigheder” som læsning, skrivning og
regning. Disse færdigheder er yderst komplicerede
og forudsætter et stærkt sanseintegrationsapparat.
Symptomerne på sanseintegrationsproblemer er
mangfoldige og forskelligartede. Børn henvises
ofte til behandling og undersøgelse på grund af
følgende:
• Let afledelighed og hyperaktivitet/ekstrem
motorisk uro
• Adfærdsproblemer
• Sproglige problemer
• Balance- og koordineringsproblemer
• Indlæringsproblemer
• Pubertetsproblemer