BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Det er svært
Vi sanser, føler, lærer og skaber gennem kroppen.
Vi ser dette standpunkt som en tydelig
tendens i publikationer inden for en række
videnskabelige discipliner; fra videnskabsfilosofi
over hjerneforskning til matematik og kunstig
intelligens. De seneste tiårs opgør med den
Kartesiske dualisme og skellet mellem krop og
sjæl viser det meningsløse i at værdisætte åndværk
og håndværk forskelligt. Men disse akademiske
erkendelser har ikke sat sig igennem i en
ny samfundsmæssig værdisættelse af det kropslige
i forhold til det kognitive. Det er der mange
grunde til.
Det daglige arbejde i børnehaver, folkeskoler og
i erhvervslivet viser det tydeligt. Der er ganske
vist blandt mange en udbredt tro på at ‘det hele
menneske’ er at foretrække frem for snæver fagdisciplin.
Der er således i Danmark stor interesse
for eksempelvis Multiple Intelligenser og
de mange læringsformer. Disse pædagogiske
retningers succes påviser ønsket om at arbejde
mangefacetteret med læring og undervisning.
Konkret er der imidlertid ikke mange pædagoger
og lærere som har tiltro til egne færdigheder
inden for de praktisk-musiske færdigheder.
Kun få anvender en kropslig tilgang til undervisning
i emner, som historisk opfattes som
kognitivt funderede. Og dog er det særdeles
muligt at udvikle og undervise i matematik,
geometri og sprog gennem bevægelse, dans og
musiske metoder.
Hvorfor er eksempelvis idræt og musik udelukkende
separate og isolerede fag? Ikke alene er de
underprioriterede og undervurderede, men vi
ved, at mange andre fag og emner kan inddrage
kropsbaserede former for læring, som tilgodeser
både forskellige præferencer for læring, medfører
et øget energiniveau og tilgodeser en helhedsorienteret
dagligdag. Ud fra en simpel beregning
af den tid som skolebørn bruger på idrætstimer,
i forhold til de andre fag, eller blot i forhold til
frikvarteret, er det nok ikke indførelsen af flere
idrætstimer som vil flytte børns læring og udvikling
markant. Derimod vil inddragelse af
fysisk aktive metoder i en række fag kunne
medføre en ganske anderledes aktiv hverdag for
børn. Ikke for at løse sundhedsproblemer ved at
ændre al pædagogik. Snarereer det et værktøj til
at få både forskellige børn med, og at tilgodese
flere forskellige måder at lære og skabe på.
151
Er du praktisk begavet?
Troen på, at kropslig aktivitet er godt for intellektet,
er – som vi senere skal vise – ikke veletableret
som direkte kausal relation indenfor
videnskabelige undersøgelser. Der ser derimod
ud til at være en tydelig sammenhæng mellem
kropslig aktivitet og kognitive færdigheder,
hvilket i sig selv begrunder, at vi bør indtage
et mere kropsligt perspektiv i vor tilgang til
læring. Nu og her er det mest problematiske
dog, at evnen til at arbejde med krop, musikalitet
og bevægelse er temmelig begrænset i
hovedstrømmen af dansk pædagogik og undervisning.
Dermed bliver troen på de mange
intelligenser og det hele menneske reduceret til
historien om ‘det gode’ som vi fortæller hinanden.
De praktisk-musiske områder er hovedsagelig
ikke fag og færdigheder som prioriteres
og bevilges midler til, og dermed udvikles de
ikke fagligt på en måde som får integrerende
betydning for hovedstrømmen i undervisningssystemet.
Der er derfor brug for ny videnskabelig viden
om sammenhæng mellem krop og læring. Samtidig
er der brug for metoder og midler til at
udvikle kompetencer og færdigheder blandt
pædagoger og lærere inden for undervisning og
de pædagogiske områder. Vi behøver det praktisk
begavede i undervisningen, for ikke at forstærke
den fysiske stilstand og retningen mod
det kropsløse. Det kan forhåbentlig også have
en god effekt med hensyn til at skabe sunde
idrætsvaner og god kropslig fornemmelse, men
i denne artikel ser vi på de mulige resultater
inden for læring.
Lad os derfor kort skelne mellem daginstitutionen
og skolens to hovedfunktioner: at støtte det
gode børneliv med fokus på udvikling, tryghed
og sociale relationer, og at udvikle den læringsrettede
forberedelse til voksenlivet med dets
skiftende krav om færdigheder, kompetencer,
‘omstillingsparathed’ og skaberevne. Det gode
børneliv vil have gavn af en øget bevægelse,