BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den nyfødtes hjerne modtager taktile, proprioceptive<br />
og vestibulære stimuli i stort omfang.<br />
Vi vugger dem, kærtegner dem, klemmer og<br />
klapper. De adaptive svar ses i form af emotionelle<br />
udtryk som velbehag, ro og tryghed. Efter<br />
den første spædbarnstid bliver stimuli kraftigere,<br />
– vi tumler med dem, og reaktionen bliver<br />
derefter. Vil vi dysse barnet ned, vugger vi det<br />
og taler sagte.<br />
Gennem leg får barnet ligeledes de sanseindtryk<br />
fra kroppen og fra tyngdekraften, som er nødvendige<br />
for den motoriske og følelsesmæssige<br />
udvikling. At lege i sand og vand, gynge, hoppe,<br />
rulle, rutche og klatre, giver en mængde taktile,<br />
vestibulære og proprioceptive indtryk. Barnets<br />
udforsken af omgivelserne, stimulerer sanserne<br />
yderligere og de adaptive svar bliver mere komplicerede<br />
(fra at række efter ranglen som spæd<br />
til at kunne skrive sit navn som større barn).<br />
Helt ubevidst vælger barnet netop de aktiviteter,<br />
der giver de nødvendige stimuli. Vi voksne<br />
behøver ikke at rådgive barnet, blot vi giver det<br />
de rigtige muligheder, som tryghed, kærlighed<br />
og gode legemuligheder. Resten sørger barnet<br />
selv for.<br />
Netop derfor bør de rammer vi tilbyder vores<br />
børn og unge rumme de udfoldelsesmuligheder,<br />
der skaber grundlaget for sunde og velfungerende<br />
børn. Allerede fra børnehave og de tidlige<br />
skoleår bør der sættes ind med sanserum,<br />
sanseoplevelser, stimulering og opfølgning af,<br />
om behovene herfor er opfyldt.<br />
SANSEINTEGRATIONSBEHANDLING<br />
Bevægelsens store og helbredende betydning<br />
illustreres tydeligt af den sanseintegrationsbehandling,<br />
der tilbydes på Småbørnscentret<br />
i Højbjerg. Her har en syvårig dreng med problemer<br />
i form af dårlig koncentrationsevne, lav<br />
muskelspænding, sproglige problemer og rumretningsforstyrrelser<br />
gået til behandling i to<br />
måneder. Efter klinisk observation og diverse<br />
tests går behandlingen primært ud på at udfordre<br />
ham rent motorisk. Specielt er der tale om<br />
vestibulær og proprioceptiv stimulation.<br />
171<br />
Rent praktisk gøres disse ting blandt andet ved<br />
at lave små konkurrencer. For eksempel hvor<br />
han ligger på maven på et rullebræt og skal køre<br />
om kap med terapeuten. Han bruger armene i<br />
gulvet for at komme fremad. Herefter skal han<br />
køre slalom, siddende på rullebrættet med en<br />
stav til at støde fra i gulvet. Så skal der leges<br />
“trillebør” – terapeuten går og holder drengens<br />
ben i hænderne, han går på armene og skal samtidig<br />
spille bold med hænderne. Det går fint på<br />
rullebrættet, mens han ligger på maven. Den<br />
siddende øvelse er svær og kræver rigtig god<br />
balance. Turen med ‘trillebør’ går godt nu i<br />
modsætning til i begyndelsen, hvor det slet<br />
ikke var muligt, at få han op på hænderne.<br />
Bagefter kravler drengen op på en “hest”, der<br />
hænger ned fra loftet. På denne kan han gynge<br />
både frem og tilbage og fra side til side. Ved at<br />
sætte den store, gyngende “hest” i gang, skal<br />
han lave trække og skubbe bevægelser. Når han<br />
er i gang med at gynge, skal han prøve først at<br />
slippe med den ene hånd, så den anden. Herefter<br />
kommer han op at stå på “hesten” og prøver<br />
selv at sætte meget fart på.<br />
I løbet af de ovenstående øvelser har drengen<br />
fået stimuleret de proprioceptive og vestibulære<br />
sanser, ved at rulle og gynge, han har brugt sin<br />
balance og han har fået styrket sin stabilitet<br />
over skuldrene. Det sidste vil medvirke til at<br />
han bedre vil kunne holde sine arme i forbindelse<br />
med mange forskellige aktiviteter.<br />
Så er turen kommet til en “hinkerude” på<br />
tæppefliser.<br />
Her skal han både hoppe med spredte og samlede<br />
ben, samt koordinere et mønster, som terapeuten<br />
viser ham. I løbet af denne seance taber<br />
han koncentrationen og vil hellere “snakke<br />
udenom” mens han hopper vilde hop, som han<br />
vil have terapeuten til at gentage. Dette besværliggøres,<br />
da han ikke selv kan huske hvad han<br />
viser hende fra gang til gang.<br />
På en stor trampolin laver drengen blandt andet<br />
“skihop” og “twister”, begge dele med terapeuten<br />
i hænderne. Hermed styrkes hans evne til<br />
at krydse kroppens midtlinie. Dette er svært og<br />
selvom han skal prøve at holde terapeutens blik<br />
imens, drejer hele kroppen. På vej til nogle lidt<br />
roligere aktiviteter i et andet lokale, kører drengen<br />
på et løbehjul for at styrke bl.a. balance og<br />
koordination.