BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Der er en stærk tro på, at foreningen – som den
“gode og moralsk rigtige” organisationsform –
er den naturlige ramme om sådanne gode mål
og opgaver. Denne tro bygger på en antagelse
om, at foreningen udløser det bedste i os, den
skaber samfundssind og et civilt engagement,
interesse for andres ve og vel osv. Men foreningen
er primært en organisationsform for en
flok mennesker med bestemte interesser og
mål, hvis indbyrdes forhold reguleres af nogle
demokratiske normer og regler. Og det kan
dybest set føre til hvad som helst: til kamp
mod forurening og til kamp mod miljø, til
kamp mod atomkraft og til kamp for atomkraft,
til kamp for naturfredning og til kamp imod
naturfredning (jægerforeninger), til kamp mod
rygning og til kamp for rygning osv.
FORENINGERNE TILBYDER SUNDHEDS-
FREMMENDE AKTIVITETER!
Endelig kan foreningernes bidrag til styrkelse af
folkesundheden gå ud på at tilbyde aktiviteter,
som har et sundhedsfremmende formål. Dels i
form af tilbud eller hold for grupper med særlige
sundhedsproblemer, fx motion for overvægtige
børn og unge (fx projekt “Herkules”
støttet af Idrætspolitisk Idéprogram), træning
for personer med svag ryg eller aktiviteter for
personer med svagt hjerte (som især Hjerteforeningen
tilbyder sine medlemmer). Dels i form
af mere alment forebyggende motion som
motionsgymnastik, aerobic, styrketræning,
spinning og anden form for fitnesstræning, dvs.
aktiviteter hvis primære sigte er motion til forskel
fra de traditionelle idrætsaktiviteter, hvor
sundhedsfremme i bedst fald er en sidegevinst.
Flere danske undersøgelser viser, at sundhed er
det vigtigste motiv for at dyrke idræt. Eller mere
korrekt udtrykt: Det er det motiv, som flest
nævner som en af flere begrundelser for at dyrke
idræt og motion. Det er dog tænkeligt, at det er
noget, man nærmest svarer pr. refleks, dels fordi
sundhed er så tæt forbundet med idræt i den
almindelige forståelse af begrebet, dels fordi vi
helst vil begrunde vores adfærd med noget
“fornuftigt” og “nyttigt” – det dur jo ikke,
114
at hedonismen tager for meget overhånd. Den
næst mest brugte begrundelse for at dyrke
idræt er nemlig, at det er rart og sjovt. Først
derefter kommer de sociale begrundelser (“fordi
det skaber venskab” eller “for fællesskabets
skyld”), og helt i bund er de sportive begrundelser
(“…at konkurrere med mig selv, (forbedre
mine tider mm.)”,” … konkurrere mod andre”,
ol.) (Ottesen og Ibsen 1999. Larsen 1996). En
norsk undersøgelse viser i store træk det samme
(Ulseth 2002).
Udviklingen i idrætsdeltagelsen viser da også,
at vi i stigende grad dyrker en form for idræt,
som især tager sigte på motion og sundhed. Set
under et er gymnastik og beslægtede aktiviteter
(aerobic i alle dens varianter, styrketræning og
yoga/ afspænding) gået meget markant frem
siden midten af 1970-erne, og denne fremgang
er fortsat gennem 1990’erne. I 1975 angav 10 %
af befolkningen over 15 år, at de dyrkede gymnastik
og beslægtede aktiviteter. I 1998 svarede
27 %, at de gik til gymnastik, aerobic, styrketræning
eller afspænding. Dertil kommer en
vækst i andelen af den voksne befolkning, som
dyrker jogging, fra 3 % til 15 % og i svømning
fra 4 % til 18 % (Larsen 2003). Det er vel
sådanne sundhedsfremmende aktiviteter, man
gerne vil have endnu flere danskere til at praktisere,
og forhåbningerne rettes især mod
idrætsforeningerne.
Undersøgelserne viser imidlertid også, at disse
idræts- og træningsformer, som især tager sigte
på motion og sundhed, først og fremmest foregår
under andre organiseringsformer end foreningen
(figur 17). Under hver fjerde af de
idrætsaktive i gymnastik og beslægtede træningsformer
går til en eller flere af disse aktiviteter
i en forening (Ottesen og Ibsen 1999).