17.07.2013 Views

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Der er en stærk tro på, at foreningen – som den

“gode og moralsk rigtige” organisationsform –

er den naturlige ramme om sådanne gode mål

og opgaver. Denne tro bygger på en antagelse

om, at foreningen udløser det bedste i os, den

skaber samfundssind og et civilt engagement,

interesse for andres ve og vel osv. Men foreningen

er primært en organisationsform for en

flok mennesker med bestemte interesser og

mål, hvis indbyrdes forhold reguleres af nogle

demokratiske normer og regler. Og det kan

dybest set føre til hvad som helst: til kamp

mod forurening og til kamp mod miljø, til

kamp mod atomkraft og til kamp for atomkraft,

til kamp for naturfredning og til kamp imod

naturfredning (jægerforeninger), til kamp mod

rygning og til kamp for rygning osv.

FORENINGERNE TILBYDER SUNDHEDS-

FREMMENDE AKTIVITETER!

Endelig kan foreningernes bidrag til styrkelse af

folkesundheden gå ud på at tilbyde aktiviteter,

som har et sundhedsfremmende formål. Dels i

form af tilbud eller hold for grupper med særlige

sundhedsproblemer, fx motion for overvægtige

børn og unge (fx projekt “Herkules”

støttet af Idrætspolitisk Idéprogram), træning

for personer med svag ryg eller aktiviteter for

personer med svagt hjerte (som især Hjerteforeningen

tilbyder sine medlemmer). Dels i form

af mere alment forebyggende motion som

motionsgymnastik, aerobic, styrketræning,

spinning og anden form for fitnesstræning, dvs.

aktiviteter hvis primære sigte er motion til forskel

fra de traditionelle idrætsaktiviteter, hvor

sundhedsfremme i bedst fald er en sidegevinst.

Flere danske undersøgelser viser, at sundhed er

det vigtigste motiv for at dyrke idræt. Eller mere

korrekt udtrykt: Det er det motiv, som flest

nævner som en af flere begrundelser for at dyrke

idræt og motion. Det er dog tænkeligt, at det er

noget, man nærmest svarer pr. refleks, dels fordi

sundhed er så tæt forbundet med idræt i den

almindelige forståelse af begrebet, dels fordi vi

helst vil begrunde vores adfærd med noget

“fornuftigt” og “nyttigt” – det dur jo ikke,

114

at hedonismen tager for meget overhånd. Den

næst mest brugte begrundelse for at dyrke

idræt er nemlig, at det er rart og sjovt. Først

derefter kommer de sociale begrundelser (“fordi

det skaber venskab” eller “for fællesskabets

skyld”), og helt i bund er de sportive begrundelser

(“…at konkurrere med mig selv, (forbedre

mine tider mm.)”,” … konkurrere mod andre”,

ol.) (Ottesen og Ibsen 1999. Larsen 1996). En

norsk undersøgelse viser i store træk det samme

(Ulseth 2002).

Udviklingen i idrætsdeltagelsen viser da også,

at vi i stigende grad dyrker en form for idræt,

som især tager sigte på motion og sundhed. Set

under et er gymnastik og beslægtede aktiviteter

(aerobic i alle dens varianter, styrketræning og

yoga/ afspænding) gået meget markant frem

siden midten af 1970-erne, og denne fremgang

er fortsat gennem 1990’erne. I 1975 angav 10 %

af befolkningen over 15 år, at de dyrkede gymnastik

og beslægtede aktiviteter. I 1998 svarede

27 %, at de gik til gymnastik, aerobic, styrketræning

eller afspænding. Dertil kommer en

vækst i andelen af den voksne befolkning, som

dyrker jogging, fra 3 % til 15 % og i svømning

fra 4 % til 18 % (Larsen 2003). Det er vel

sådanne sundhedsfremmende aktiviteter, man

gerne vil have endnu flere danskere til at praktisere,

og forhåbningerne rettes især mod

idrætsforeningerne.

Undersøgelserne viser imidlertid også, at disse

idræts- og træningsformer, som især tager sigte

på motion og sundhed, først og fremmest foregår

under andre organiseringsformer end foreningen

(figur 17). Under hver fjerde af de

idrætsaktive i gymnastik og beslægtede træningsformer

går til en eller flere af disse aktiviteter

i en forening (Ottesen og Ibsen 1999).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!