BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

Ændringer i idrættens organisering Dette aktuelle billede af idrættens organisering afviger betydeligt fra organisationsmønstret for idrætten for halvtreds år siden. Til at illustrere udviklingen anvendes nedenstående teoretiske model for samfundets organisering (figur 14). Modellen opdeler samfundet i forskellige samfundssektorer, der adskiller sig fra hinanden på tre sociale dimensioner: For det første kan man skelne mellem organisationer og aktiviteter, der er private, og organisationer og aktiviteter, der er offentlige, dvs. politisk bestemte og kontrollerede. For det andet kan man skelne mellem organisationer og aktiviteter, der tager sigte på profit, hvor overskuddet fordeles mellem ejerne, og organisationer og aktiviteter, der ikke tager sigte på profit. For det tredje kan man skelne mellem organisationer, aktiviteter og fællesskaber, der er formelle, fx i form af nedskrevne formål, vedtægter og strukturer, og fællesskaber og aktiviteter, der er uformelle (Pestoff 1995). Deraf opstår fire samfundssektorer, der består af forskellige typer af organisationer: “Den offentlige sektor” består af offentlige institutioner, forvaltninger og andre organisationer, der er oprettet af staten eller en kommune. “Den kommercielle sektor” består af private virksomheder, aktieselskaber FIGUR 13 100 80 60 40 20 0 Idrætsforening Kommercielle tilbud 5. klasse. N= 1039 9. klasse. N= 603 102 Kommunale tilbud Kilde: Ottesen, Laila og Ibsen, Bjarne (1999): Idræt, motion og hverdagsliv. Institut for Idræt, Københavns Universitet. www.ifi.ku.dk, afdeling for historie og samfundsvidenskab, rapporter. og andre organisationer, der er private og tager sigte på profit. “Den uformelle sektor” består af familier, grupper af venner og andre uformelle fællesskaber, der er private, men hverken er formaliserede eller tager sigte på profit. “Den frivillige sektor” består af foreninger, selvejende institutioner, græsrodsorganisationer og andre såkaldt frivillige organisationer, der alle placerer sig i midten af modellen. I forhold til den offentlige sektor adskiller de sig ved at være private. I forhold til den kommercielle sektor adskiller de sig ved ikke at tage sigte på profit. Og i forhold til den uformelle sektor afgrænser de sig ved at være målorienterede og formelle (vedtægter, afgrænsede mål). Andelen af de idrætsaktive børn i 5. og 9. klasse, som dyrker idræt under forskellige organiseringsformer (1998) (i %). Rideskole Selv-organiseret
Ved hjælp af denne model kan vi – selvfølgelig meget forenklet – tegne et billede af den måde, forskellige samfundsområder, fx idrætten, er organiseret. Nogle samfundsområder ligger overvejende i den offentlige sektor. Det gælder fx forsvar, politi, sundhed og uddannelse. Andre samfundsområder organiseres primært i den kommercielle sektor. Det gælder især produktionen af materielle goder – landbrug, industri mv. Og mange samfundsområder er – i forskellige blandinger – fordelt over alle fire samfundssektorer. Man skal samtidig være opmærksom på, at der er tale om en meget forenklet model af samfundets organisering. På det formelle juridiske plan kan man i de fleste tilfælde skelne mellem kommercielle, offentlige, frivillige og uformelle organisationer og fællesskaber, men ser vi på den måde, de fungerer på, er skillelinjerne ikke så skarpe. Mange organisationer befinder sig således i en grå zone mellem de forskellige samfundssektorer, og alle organisationer er i større eller mindre grad påvirket af de rationaler, der er styrende i hver af de fire samfundssektorer. Mange offentlige institutioner ledes i dag efter principper, vi normalt finder i den kommercielle sektor. Fx konkurrerer såvel skoler som sygehuse om “kunderne”, fordi der i princippet er frit skole- og sygehusvalg, og FIGUR 14 Samfundets organisering i fire samfundssektorer. Profit Ikke-profit Den kommercielle sektor 103 Den offentlige sektor Den frivillige sektor den offentlige finansierings størrelse er bestemt af, hvor mange der benytter den pågældende institution. Omvendt er mange private virksomheder stærkt styret af lovgivning og offentlig regulering. Det gælder fx finansielle virksomheder og den primære sundhedstjeneste (privatpraktiserende læger). Cirklen i midten af figur 14 er en illustration af de frivillige organisationers reelle samfundsmæssige placering. Selvom organisationerne i princippet er frivillige, dvs. selvbestemmende og uden et kommercielt sigte, så er der mange af dem, der reelt er halvoffentlige eller i praksis fungerer som en kommerciel virksomhed. Fx er mange frivillige organisationer næsten hundrede procent offentligt finansieret, bl.a. de landsdækkende idrætsorganisationer, og andre organisationer adskiller sig kun fra private virksomheder derved, at overskuddet ikke kan trækkes ud af organisationen, bl.a. store motions-idrætsforeninger og visse eliteidrætsklubber. Mange af de frivillige organisationer befinder sig altså i den grå zone mellem den frivillige sektor og de andre samfundssektorer. Formel Den uformelle sektor Uformel Offentlig Privat
Page 1 and 2:
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4:
Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6:
58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8:
BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10:
FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12:
Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14:
FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16:
Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18:
SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20:
Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22:
Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24:
En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26:
LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28:
FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30:
Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32:
HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34:
fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36:
18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38:
Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40:
Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42:
D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44:
RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46:
Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48:
hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50:
BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52: Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54: Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56: Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64: er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76: STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78: BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80: I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82: SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84: • Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86: HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88: 4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90: DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92: Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94: Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96: der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98: Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100: NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101: IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 105 and 106: Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108: 1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110: Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112: “Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114: Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116: Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118: Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120: HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122: Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124: Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126: FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128: For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130: målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132: aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134: SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136: NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138: selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140: PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142: Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144: Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146: BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148: Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150: BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152: Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154:
• Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156:
Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158:
Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?