BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE,
LEG OG IDRÆT I SKOLEN?
Af Helle Rønholt – ph.d., lektor, Institut for
Idræt, KU.
SAMMENFATNING
Når børn lever i et samfund, der ikke fordrer synderlig meget
bevægelse, så er deres sundhed sat på spil og betinget af, at vi
på forskellige niveauer skaber strukturer, rum og tid til at børnene
udfordres og udfolder sig kropsligt. Fra politisk side
ønsker man at fremme befolkningens sundhed. 1 Der er forståelse
for, at man skal gøre en aktiv indsat for at fremme sundheden
i samfundet, men er der også vilje til at handle på baggrund
af den viden, man har? Skolen som samfundsinstitution,
hvor børn færdes i mange timer hver dag, må tage sin del af
ansvaret. Gør den nok for at hjælpe børn til et liv med tilstrækkelig
bevægelse i hverdagen?
Dette indlæg fokuserer på skolens og idrætslærerens rolle i
forhold til børns motivation til bevægelse, leg og idræt. Data
fra egne empiriske undersøgelser af idrætsundervisning og
legesituationer i skolen (Rønholt 1996, 2002) anvendes her til
at illustrere, at motivationen for leg og idræt sættes i spil, men
også på spil i skolen. Skolen opfattes som et lære- og værested,
der har udviklet en kultur, som trænger til at blive kvalificeret
i forhold til at kunne socialisere børn til mere bevægelse,
leg og idræt i deres dagligdag.
SKOLEN SOM LÆRESTED
“Når du kommer i skole, så lærer du at læse, skrive og regne!”.
Sådan fortæller forældre gerne deres børn om, hvilke forventninger
de kan have til skolen. Der er ingen, der siger: “Når du
kommer i skole, så lærer du at løbe, kaste, gribe, hoppe, danse,
svømme, lege og deltage i forskellige idrætsaktiviteter.
Tendensen er, at idrætsfaget ikke betragtes som et fag, hvor
børn skal lære noget vigtigt, men snarere som en lystbetonet
aktivitet med en god gang rekreation én gang om ugen i en
skole, der prioriterer de boglige kompetencer.
Samfundets mange bevægelseskulturelle aktiviteter medvirker
til at opfylde et eksistentielt behov ikke bare for bevægelse,
men også for samvær – og disse aktiviteter gavner således det
enkelte individs sundhed i bred forstand. 2 Når børn lærer at
1. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, “Sundhed hele livet – de nationale mål
og strategier for folkesundheden 2002-2010”. Regeringen 2002,
http://www.folkesundhed.dk/media/sundhelelivet.pdf
2. Her tænkes på WHO’s brede sundhedsbegreb (se Indledende artikel af Henning Kirk).