BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

FUNKTIONSLÆRER I IDRÆT – FREMTIDENS “BROBYGGER” TIL FRITIDS- IDRÆTTEN Funktionslærer i idræt: forslag, 180 timer Opgaver: 1. De almindelige funktioner som hidtil for de tilsynsførende i idræt på skolen. (Materialeindkøb, budget, deltagelse i sikkerhedseftersyn mm.) 2. Er formand for fagudvalget i idræt på skolen. 3. Deltager i den pædagogiske debat ang. idrætstimernes placering, idrætslærerens muligheder i lærerteams ang. samarbejde, erfaringsudveksling og idrætsteoriens placering i undervisningen. 4. Er koordinator og underviser i skoleidrætsklubben og står for brobygningen til klub/foreningslivet, fritidsinstitution og forældre. 5. Koordinerer interne inspirationskurser, idrætspraktik/besøg af fremmede instruktører mv. 6. Inspirator ang. idrætstematiske dage på skolen – årlige begivenheder. (mu./bev. – springdag, boldturnering mm.) 7. Koordinerer at nye lærere får udleveret relevant materiale, bl.a. informationsmaterialer til forældre. (Fremtidens familie bør være en bevist idrætsfamilie) 8. Videreformidler nye elev- og lærermaterialer til idrætslærerne. 9 Afholder 2 årlige møder med idrætskonsulenten eller anden central person med ansvar for idræt. 10. Videreformidler nye kursusønsker til bl.a. idærtskonsulenten eller anden central person med ansvar for idræt. 88 SKOLEIDRÆTSKLUB Der etableres en skoleidrætsklub for de yngste elever på skolerne. Tilbuddet er primært rettet mod de idrætsusikre elever, men vil også være et væsentligt forebyggende tilbud for de idrætsusikre elever, der efter 3. klasse ikke mere er tilknyttet en fritidsordning. En skoleidrætsklub bør i princippet være åben for alle elever på primæt de yngste årgange. Skoleidrætsklubbens pædagogiske mål er at styrke børnenes selvtillid og selvværd med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingsniveau, potentiale og behov. Undervisningen og aktivitetstilbuddene vil tage afsæt i legen, den alsidige kropstræning og den personlige udvikling. Det foreslås, at man begynder med to ugentlige dobbeltlektioner umiddelbart efter elevernes skoletid, dvs. normalt i 6. og 7. lektion. Dette betyder et forbrug på 160 lærertimer pr. år. Her kan anvendes §3 stk. 3-timer. Det samme timeforbrug gælder for pædagogen fra fritidsordningen. Via skoleidrætsklubben etableres der et tæt samarbejde med klub/foreningslivet. Skoleidrætsklubben skal være med til at sikre en overgang til foreningslivet for alle elever. Forældrene inddrages i samarbejdet. En sådan strukturmodel kan blive en spændende nyskabende model for resten af landet. EN GOD SKOLESTART ER EN VIGTIG FORUDSÆTNING FOR ET GODT SKOLELIV? Forudsætningerne for et godt skoleliv er, at barnet: • er nysgerrigt • er parat til at lære • kan lytte • er aktivt • kan samarbejde
DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens indsats: • God undervisning – praktisk/teoretisk • Gode læringsmiljøer • At se mulighederne i det enkelte barn • At støtte mulighederne i det enkelte barn • At barnet får kropslig kompetence • At barnet får kropslig selvtillid • At barnets selvværd styrkes • At barnet sikres en alsidig skoling/læring • At barnet bliver “konge” over sin krop • At barnet oplever livskvaliteten i den sunde adfærd. Skolens forventninger til børnene: • At barnet har lyst til at gå i skole • At barnet kan lytte og forstå en besked • At barnet kan samarbejde • At barnet kan tage et ansvar • At barnet motorisk og fysisk er parat til skolens liv • At barnet kan opfylde alderssvarende dagligdagskrav • At barnet har lyst til at lære. BARNETS POSITIVE UDVIKLING Skolens og forældrenes fælles rolle er at støtte børnenes: dygtiggørelse nysgerrighed skabertrang lyst til at lære fantasi kreativitet ansvarlighed selvstændighed selvtillid/selvværd Giv næring – ikke belæring, så det bli’r beskæring. 89 KROPSUDDANNELSEN I FOLKESKOLEN Kropsuddannelsen i folkeskolen tager udgangspunkt i: 1. Udvidet forældresamarbejde 2. Information – samarbejde – samvær mellem elever, forældre og lærere. 3. En årsplan i forhold til læseplanen for faget. Mål, delmål og evaluering i undervisningen. Logbog. 4. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering af den enkelte elev. Samtale, vejledning og fælles planlægning for den enkelte elev. Logbog. 5. Hvad skal børn kunne? Hvad skal børn lære? 6. Relevant teori, der skal sikre, at eleven bliver “herre i eget hus”. 7. At vælge det sunde liv kræver: Kropslige sanseoplevelser, inspiration, ansvar, samarbejde og teoretisk viden. Hertil bruges bl.a. sundhedsmateriale, elevmapper, personlige fotos, videoer og edb mm. 8. At idrætslæreren i lærerteamet koordinerer, hvordan teorien indgår i undervisningen,så der sikres sammenhæng mellem teori og praksis. 9. At idrætslæreren ved fællesarrangementer med forældre viser, hvordan og med hvad der arbejdes i idrætsundervisningen. Kvaliteten i undervisningen og opstillede mål kan synliggøres. 10. Idrætslærerens behov for efteruddannelse formuleres løbende som en del af kvalitetssikringen i undervisningen.
Page 1 and 2:
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4:
Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6:
58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8:
BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10:
FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12:
Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14:
FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16:
Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18:
SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20:
Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22:
Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24:
En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26:
LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28:
FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30:
Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32:
HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34:
fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36:
18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38: Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40: Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42: D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44: RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46: Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48: hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50: BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52: Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54: Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56: Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64: er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76: STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78: BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80: I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82: SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84: • Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86: HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87: 4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 91 and 92: Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94: Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96: der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98: Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100: NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102: IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104: Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106: Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108: 1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110: Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112: “Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114: Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116: Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118: Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120: HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122: Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124: Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126: FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128: For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130: målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132: aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134: SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136: NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138: selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140:
PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142:
Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144:
Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146:
BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148:
Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150:
BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152:
Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154:
• Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156:
Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158:
Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?