BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

I et nyligt afsluttet studie på 9-årige børn påvistes således, at konditionsniveauet, som er en god indikator for de sidste måneders fysisk aktivitet, hos den tredjedel med lavest kondition var væsentligt lavere i slutningen af 1990’erne end det var hos 9-årige midt i firserne (2). Forringelsen skal ses i lyset af, at niveauet i risikofaktorer for hjertesygdomme varierer med konditionen. Således befandt 6 gange flere af børnene med dårlig kondition sig i den øverste fjerdedel af flere risikofaktorer samtidig, sammenlignet med børn med god kondition. Dette rejser i sig selv problemstillinger, men der er andre og ligeså alvorlige konsekvenser af, at børn generelt bruger og oplever deres krop mindre. Herunder forskellige grundliggende personlige og sociale kompetencer, der kan knyttes til fremme af sundhed i bred forstand. FORSKNINGSOMRÅDER Essensen i begrebet fysisk aktivitet er bevægelse. Bevægelse kan anskues som havende både fysiske, neurologiske og psykologisk motivationsstyrede dimensioner. Sættes dette ind i en social teoretisk forståelsesramme (3), kan der opstilles et flerdimensionalt afsæt for undersøgelse af betydningen af fysisk aktivitet for børns personlige og sociale trivsel. BIOL<strong>OG</strong>ISKE EFFEKTER AF FYSISK AKTIVITET Fysisk aktivitet har betydning for stofskiftet. Stofskifterelaterede sygdomme er nogle af de vigtigste og alvorligste sygdomsgrupper i forhold til befolkningens sundhed, da de blandt andet dækker hjertesygdomme, type 2-sukkersyge og fedme, og dermed også udgør en betydelig social og økonomisk belastning. Fysisk aktivitet virker gennem flere forskellige mekanismer positivt på reguleringen af stofskiftet, men tilpasningerne foregår i forskellige tempi. 28 De mekanismer, som påvirkes, er stofskiftehormoner, enzymer der virker på fedtstofskiftet, samt den insulinuafhængige sukkertransport (4). De vigtigste mekanismer er påvirkningen af stofskiftehormonerne insulin og adrenalin. Disse hormoner får større følsomhed, hvilket vil sige, at den samme mængde hormon har en større effekt. For insulins vedkommende betyder det, at den mængde, som skal til for at transportere sukkeret i føden ind i cellerne, reduceres. Ud over funktionen i sukkertransporten har insulin også en virkning på fedtdeponering i fedtcellerne samt på appetitreguleringen. Det betyder, at den forøgede mængde insulin, som netop findes hos de fysisk inaktive, øger risikoen for, at de bliver overvægtige eller fede. Samtidig påvirker insulinet blodtrykket, formentlig gennem nogle insulinsensitive celler i hypothalamus (mellemhjernen), som står i forbindelse med nervesystemet, der igen påvirker kredsløbsreguleringscentret (5). Det er muligt, at påvirkningen af adrenalinfølsomheden har den samme effekt på blodtrykket. Forhøjet insulin har ligeledes en mulig virkning på kolesterolniveauet. Kolesterol er et fedt- og proteinstof, som transporterer fedt rundt i kroppen og blandt andet bruges til at lave cellevægge i nye celler, men forhøjede niveauer af den “dårlige” type af kolesterol (meget fedtholdig) øger aflejringen på indersiden af karvæggene (atherosklerose) og dermed risikoen for blodprop i hjertet. Forholdet mellem den dårlige og den gode kolesterol reguleres ved et enzym, som sidder på indersiden af de små blodkar (kapillærer), og som forøges ved fysisk aktivitet. Som det fremgår af ovenstående korte oversigt, så er der mange komplekse virkemekanismer af fysisk aktivitet, som dog alle har en positiv indvirkning på sundheden (6).
Den samlede effekt er, at der er en tendens til, at flere risikofaktorer for hjertesygdom “følges ad” (cluster-effekt). Det drejer sig specielt om højt blodtryk, overvægt og fedtstoffer i blodet. Dette kaldes også det metaboliske syndrom, som giver en stærk forøget risiko for hjertesygdom og type 2-sukkersyge. Det er nærliggende at forestille sig, at disse risikofaktorer ophober sig hos den samme person, fordi de har en fælles årsag. Denne årsag skal primært findes i et forhøjet insulinniveau i blodet, da insulin har den ovenfor nævnte gennemgribende stofskifteregulerende virkning. Forandringen i risikofaktorerne over de seneste 10-20 år skyldes ændringer i livsstilsfaktorer og er ikke forårsaget af genetiske ændringer. Gener ændrer sig over tusinder af år, medens antallet af personer med metabolisk syndrom er steget over en kort årrække. Fedme er en afledt effekt af dette metaboliske kompleks, og fedme har ud over de biologiske forhold sociale konsekvenser for de fleste. HVORDAN STÅR DET SÅ TIL I BEFOLKNINGEN? Det er et forholdsvis nyt fænomen at betragte risikofaktorerne samlet, og det er derfor svært at beskrive, om ophobning af risikofaktorer er værre i dag end tidligere. Der er dog meget, der tyder på, at der er blevet flere overvægtige og fede, hvilket kunne være et symptom på forringet metabolisk (stofskiftemæssig) regulering. Det er overvejende sandsynligt, at denne trend i antallet af overvægtige skyldes hormonelle forandringer forårsaget af manglende fysisk aktivitet, som igen forringer appetitreguleringen. Ved sammenligning af kostundersøgelser i dag med tidligere undersøgelser har man ikke kunnet påvise en forøget fødeindtagelse i befolkningen eller en dårligere kostsammensætning i dag i forhold til tidligere. Nogen egentlig konklusion kan der ikke drages, men ovenstående antagelse af, at den manglende fysiske aktivitet har indflydelse på den hormonelle balance og på appetitreguleringen, er en meget sandsynlig forklaring. 29 Selvom det ikke er muligt at beskrive trends i befolkningen i forhold til ophobning af høje niveauer i flere risikofaktorer i samme personer, så kan man godt beskrive en status af risikofaktorerne i befolkningen. Det er vigtigt at gøre dette for at få et indtryk af, hvor mange procent der tilhører risikogrupper, hvor forandringer i livsstil kan forebygge senere sygdom. Dette er primært gjort hos børn. Trends i stofskifterelaterede sygdomme som hjertesygdom og sukkersyge er beskrevet hos voksne (7,8). I Danmark er der lavet flere undersøgelser af de metaboliske forhold hos børn og unge. Den seneste undersøgelse er “European Youth Heart Study” (EYHS). I denne undersøgelse deltog i 1997-98 ca. 1.000 9-15-årige børn fra Odense og omegn (2). Konditionstallet måltes ved en maksimal cykeltest, og også de almindelige risikofaktorer for hjertesygdomme måltes. Da børn generelt har lavere værdier i alle risikofaktorerne end voksne, kan man ikke bruge de anbefalede grænseværdier i risikofaktorerne i forhold til hjertesygdomsrisiko til at definere, om børnene er i en risikogruppe. Man kan derimod analysere, om høje niveauer i forhold til de andre børn forekommer i flere risikofaktorer samtidig, hvilket vil være en stærk indikator for forringet insulinfølsomhed. I undersøgelsen definerede man således et barn som værende i risikogruppe, hvis barnet i den pågældende faktor rangerede blandt de øverste 25 %. Måler man på 5 risikofaktorer, så vil en ud af 1.024 personer statistisk have høje niveauer i samtlige faktorer, hvis risikofaktorerne er uden indbyrdes sammenhæng. Observerer man væsentligt flere end dette antal hos børnene, så skyldes det, at de er insulininsensitive – altså at risikofaktorerne følges ad. Det er netop dette, man kan konstatere i EYHS.
Page 1 and 2: BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4: Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6: 58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8: BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10: FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12: Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14: FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16: Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18: SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20: Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22: Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24: En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26: LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27: FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 31 and 32: HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34: fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36: 18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38: Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40: Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42: D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44: RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46: Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48: hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50: BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52: Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54: Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56: Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64: er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76: STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78: BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80:
I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82:
SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84:
• Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86:
HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88:
4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90:
DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92:
Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94:
Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95 and 96:
der repræsenterer kropserfaring og
Page 97 and 98:
Det gælder nu for alvor om, at læ
Page 99 and 100:
NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102:
IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104:
Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106:
Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108:
1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110:
Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112:
“Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114:
Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116:
Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118:
Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120:
HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122:
Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124:
Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126:
FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128:
For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130:
målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132:
aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134:
SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136:
NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138:
selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140:
PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142:
Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144:
Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146:
BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148:
Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150:
BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152:
Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154:
• Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156:
Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158:
Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?