BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

More documents

Recommendations

Info

Selv om faghæftet efterhånden har nogle år på bagen, så er det nok ikke en helt gal vurdering, når jeg hævder, at det stadig har sit helt afgørende gennembrud til gode i den praktiske virkelighed. Faghæftet er aldrig blevet et praktisk arbejdsredskab for læreren, og den nytænkning, som der er lagt op til med f.eks. anderledes formulerede indholdsområder, ideer til afprøvning af forskellige handleformer, og mulighed for at arbejde med undervisningen i forskellige perspektiver, har aldrig fået den succes i den daglige idrætsundervisningen, som den vitterligt fortjener. Om det er denne evne til manglende faglig fornyelse, der er årsag til, at faget for eksempel hos de ældre elevgrupper mister status og giver anledning til en hård kritik, kunne være spændende at undersøge nærmere. I hvert fald tyder en spørgeskemaundersøgelse foretaget i år 2000 blandt ca. 1500 elever i 9. klasse i Københavns Amt (3) på en stigende utilfredshed med en idrætsundervisning, der dels indholdsmæssigt opfattes for let, og dels ikke tager udgangspunkt i elevernes interesser. Yderligere kommer hertil, at en stor del af eleverne tilsyneladende heller ikke glæder sig til timerne eller synes, de har haft gode oplevelser i undervisningen de sidste to år. Af positive faktorer i undersøgelsen er det ikke uvæsentligt at nævne, at over halvdelen af eleverne angiver, at de gerne vil lære mere om sundhedsfaglige emner. Undersøgelsen her fra Københavns Amt og specielt den negative opfattelse er ikke et billede på den undervisning, der generelt foregår i idræt på skolens ældste klassetrin. Alligevel afspejler resultaterne i undersøgelsen nogle problemstillinger, der er kendt af alle, og som til tider gør det temmelig svært ikke kun at være elev, men så sandelig også at være underviser og lærer i idræt for de ældste elever. Således “ved” eleverne godt, hvad idræt i skolen er, og hvad der skal undervises i. De fleste børn møder i hvert fald op med talrige idrætslige erfaringer fra den frivillige idræt, og idræt i skolesammenhæng bliver ofte sammenlignet og vurderet i forhold til disse “rigtige” aktiviteter og discipliner, samt navnlig den måde disse foregår på. 96 Idræt i skolen er meget forskellig fra den frivillige idræt, og det er vigtigt, at læreren i sin undervisning får denne forskel frem. Ellers vil eleverne automatisk foretage sammenligningen, og så bliver det måske som i undersøgelsen fra Københavns Amt, hvor en stor del af eleverne opfatter undervisningen for let og for lidt udfordrende. Og netop det at kunne udfordre alle på deres niveau har sammen med det kommunikative element, hvor lærer og elever dels sammen bestemmer indhold, og dels vælger ud af idrætskulturen og prioriterer, hvad der er vigtigt at lære, været idrætsfagets største didaktiske udfordring siden 1993. KLARE MÅL På forskellige måder har der været arbejdet med denne didaktiske udfordring, og det har været en stor opgave at omsætte tænkningen i Faghæfte 93 til praksis. Den decentrale proces har været træg. Det har gået langsomt med at få skolerne til at formulere lokale, faseopdelte læseplaner og vejledninger, og der har været et stort kursusbehov for at hjælpe lærerne i gang med at diskutere og finde frem til fagets kernefaglighed, og hvad der må anses som helt grundlæggende færdigheder og kundskaber i faget. På en eller anden måde har det ligget i luften, at der gerne måtte ske noget for helt anderledes at understøtte og hjælpe det “gamle” Faghæfte fra 1993 og dets fagtænkning på vej. Og så kom det. Klare Mål-arbejdet, der nu har ført frem til, at der foreligger en omskrivning af CKF’en med angivelse af centrale slutmål i forhold til en faseopdelt undervisning, samt et helt katalog af vejledende delmål til brug for skoler og kommuner. Det tegner lovende, og Klare mål ser ud til at indeholde de elementer, som netop det gamle faghæfte manglede for virkelig at kunne understøtte den enkelte lærer i den daglige undervisning.
Det gælder nu for alvor om, at lærerne får et ejerskab til disse nye tiltag CKF, læseplan og delmål, så der må iværksættes et omfattende kommunalt læseplansarbejde, der nu heldigvis kan tage udgangspunkt i en mere præcis formuleret CKF, samt en hel række delmål, der angiver nogle veje at gå. Med rette store forventninger, og derfor var det også meget ærgerligt at få meddelelsen om, at Klare Mål for idræt ikke er imellem de fag, som ministeren i første omgang har valgt skal træde i kræft fra 1. august 2002. Det undrer og giver ligeledes anledning til bange anelser, når man i søgningen efter mulige begrundelser for denne beslutning kan konstatere, at “Klare mål” fortsætter, dog i en fornyet version hvor delmålene nu måske skal danne grundlag for udvikling af testmaterialer. “Hvor skal vi hen du?” Klare mål er jo netop ikke tænkt som et afkrydsningsskema eller kanon for opnåede færdigheder. Heldigvis fortsætter arbejdet med Klare mål, og da hele processen er gået stærkt, kunne der nu være behov for en mere grundig sammenskrivning af formål, CKF, læseplan og delmål, så det kommer til at fremstå som en helhed. Ligeledes bliver der tid til nærmere at overveje, hvordan det videre forløb skal finde sted, for selv om det er lykkedes i teorien mere præcist at beskrive idrætsfaget og lave klare mål og delmål, så er kunsten jo at få disse teoretiske overvejelser til at hænge sammen med praksis. Og her er der stadigvæk lang vej at gå. 97 NOTER 1. Artikel: Stank af mindreværd. Per Fibæk Laursen Tidsskrift for Idræt nr. 2 2001. Idræt og pædagogik. 2. Kompetencebegrebet anvendt i en analyse af børns trivsel i eliteidrætten. Ph.d.afhandling på Danmarks Lærerhøjskole i samarbejde med institut for Idræt, Københavns Universitet 1999 af Bente Jensen. 3. Undersøgelse af Charlotte D. Christiansen. Undersøgelsen udgår fra København Amts Idrætsmedicinske funktion, Amtssygehuset i Herlev i samarbejde med Center for Sygdomsforebyggelse og Forebyggelsesrådet i Københavns Amt. Pressemeddelelse fra den 23.08.2000.
Page 1 and 2:
BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE PERSPEKT
Page 3 and 4:
Når vi fra det offentlige overhove
Page 5 and 6:
58 65 75 77 85 92 99 110 119 125 13
Page 7 and 8:
BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
Page 9 and 10:
FORENINGSIDRÆTTENS UDVIKLING 1987-
Page 11 and 12:
Børnenes interesse for de respekti
Page 13 and 14:
FIGUR 5 Andel af de 7-15-årige i f
Page 15 and 16:
Endelig samles resultaterne i en di
Page 17 and 18:
SUNDHED, SOCIAL ULIGHED OG SUNDHEDS
Page 19 and 20:
Endelig kan netværkstesen hjælpe
Page 21 and 22:
Oskar har det godt med kammeraterne
Page 23 and 24:
En fornyet forebyggelsesmæssig ind
Page 25 and 26:
LITTERATUR Currie, C (2000) (eds).
Page 27 and 28:
FYSISK AKTIVITET, BØRN OG SUNDHED
Page 29 and 30:
Den samlede effekt er, at der er en
Page 31 and 32:
HVAD VED VI OM FORANDRINGER I KONDI
Page 33 and 34:
fysisk aktivitet. Disse fysiologisk
Page 35 and 36:
18. Harter S. The Perceived Compete
Page 37 and 38:
Det er i dette perspektiv, at begre
Page 39 and 40:
Det såkaldte Ottawa Charter opfatt
Page 41 and 42:
D Monitorering og evaluering Formid
Page 43 and 44:
RAMMEBETINGELSER OG HVERDAGSLIV Af
Page 45 and 46: Igen er den sociale profil tydelig:
Page 47 and 48: hvis de er gode, blive kendt i stor
Page 49 and 50: BEVÆGELSE PÅ TRODS Af Ejgil Jespe
Page 51 and 52: Begreberne ro og bevægelse står i
Page 53 and 54: Når barnet rejser sig op, ændrer
Page 55 and 56: Også udsagnsordet ‘fare’ er be
Page 57 and 58: gældende igennem kropslige modstan
Page 59 and 60: Få har, som den børnehave jeg bes
Page 61 and 62: LEG OG/ELLER IDRÆT En af de ældre
Page 63 and 64: er han pr. automatik den, der har m
Page 65 and 66: MOTIVERES BØRN TIL BEVÆGELSE, LEG
Page 67 and 68: Samværs- og adfærdsnormer Børn (
Page 69 and 70: Basketballdans I 6. klasse har lær
Page 71 and 72: En dreng i 4. klasse udtaler, hvad
Page 73 and 74: REFERENCER Indenrigs- og Sundhedsmi
Page 75 and 76: STYRKELSE AF IDRÆTSUNDERVISNINGEN
Page 77 and 78: BØRN OG UNGE,VORES VIGTIGSTE PARTN
Page 79 and 80: I fritidsklubben “Vædderen” fi
Page 81 and 82: SKOLESPORTENS FREMTID Med udgangspu
Page 83 and 84: • Du er skør, hvis du ødelægge
Page 85 and 86: HANDLEPLAN FOR IDRÆT I FOLKESKOLEN
Page 87 and 88: 4. Evaluering af de fastlagte mål
Page 89 and 90: DET KOMMER IKKE AF SIG SELV Skolens
Page 91 and 92: Det idrætspædagogiske materiale a
Page 93 and 94: Den øgede kropslige bevidsthed på
Page 95: der repræsenterer kropserfaring og
Page 99 and 100: NYE SAMARBEJDSFORMER I IDRÆTTEN: B
Page 101 and 102: IDRÆTTENS ORGANISERING I DANMARK H
Page 103 and 104: Ved hjælp af denne model kan vi -
Page 105 and 106: Ændringerne i organisationsmønstr
Page 107 and 108: 1. I mange tilfælde er det et sama
Page 109 and 110: Den sidste forklaring er, at samarb
Page 111 and 112: “Sundhed skabes i et sammenspil m
Page 113 and 114: Sundhedsprogrammets forventninger t
Page 115 and 116: Det kan man udlægge på to måder.
Page 117 and 118: Foreningen vil fortsat være “med
Page 119 and 120: HVERDAGSBEVÆGELSER Af Dorthe O. An
Page 121 and 122: Derudover kunne alle ungdomsuddanne
Page 123 and 124: Spørgsmålet om at gøre noget må
Page 125 and 126: FORSKELLIGE IDRÆTSKULTURER. ÉN ID
Page 127 and 128: For DGI er det et grundlæggende sy
Page 129 and 130: målestokken er der forskel på vor
Page 131 and 132: aldrig kommer på førsteholdet- en
Page 133 and 134: SÆRLIGE INITIATIVER PÅ SUNDHEDSOM
Page 135 and 136: NÅR DER GÅR SPORT I JOBBET Af Bo
Page 137 and 138: selvbestemt tidspunkt 39% og indivi
Page 139 and 140: PÅ HVILKEN MÅDE KAN PÆDAGOGER OG
Page 141 and 142: Hvis der skal ændres på det møns
Page 143 and 144: Idrætsvejledere og idrætstrænere
Page 145 and 146: BILLEDE 2 En elev begynder sit høj
Page 147 and 148:
Idrætshøjskolernes unikke læring
Page 149 and 150:
BEVÆGELSE OG LÆRING
Page 151 and 152:
Det er svært Vi sanser, føler, l
Page 153 and 154:
• Hverdagen er i langt højere gr
Page 155 and 156:
Begrebet sensomotorik eller sansemo
Page 157 and 158:
Et noget andet billede viste sig im
Page 159 and 160:
AKTUELLE SPØRGSMÅL OG PROBLEMSTIL
Page 161 and 162:
Tavs og højrøstet viden Samspille
Page 163 and 164:
HVAD MAN HAR I BENENE, HAR MAN OGS
Page 165 and 166:
De lange skoledage, video, elektron
Page 167 and 168:
At arbejde mere med fysisk aktivite
Page 169 and 170:
Den del af året, hvor vejret ikke
Page 171 and 172:
Den nyfødtes hjerne modtager takti
Page 173 and 174:
For god inspiration hertil er det i
Page 175 and 176:
HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT LIGGE
Page 177 and 178:
FAMILIEN VIL HAVE NYE MULIGHEDER I
show all

BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?