BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Endelig kan netværkstesen hjælpe os til at
nuancere forklaringerne. Hvis vi i netværk lægger
op til at se på gruppen som bestemmende
for den faktiske sundhedsadfærd, så er det
måske ikke idrætslivet, der ‘trækker’ mest, men
nogle børn, især de særligt udsatte, vælger
måske hellere livet på gaden, det at drive lidt
rundt eller spille lidt bold i gården: Det er
mere nærliggende og lettere, når man vælger
sine hverdagslivsaktivitet ud fra fx livet i et
belastet lokalmiljø.
Tolkningerne af data, som bygger på de teoretiske
begreber som social baggrund og ulighed,
giver sammenfattende anledning til en undren
eller måske ligefrem en bekymring om, hvorvidt
det er den organiserede idræt i sig selv, der
udgør en risiko for udstødning og marginaliseringsprocesser.
En problemstilling jeg skal vende
tilbage til senere i artiklen.
BØRNS MOTION, SUNDHED OG TRIVSEL
(JENSEN & DUE, 2003)
Analysen af sammenhænge mellem motion,
sundhed og trivsel tager udgangspunkt i de
samme HBSC-data, som er beskrevet ovenfor.
Der blev i en af de tidligere HBSC-undersøgelser
(1998) sat særligt fokus på motionsvaner
(jf. Jensen & Due, 2003, 107), og det er fund
herfra, der inddrages.
Resultater, der trækkes frem, drejer sig om
1) hvor mange børn og unge der dyrker hård
motion ugentligt, det vil sige motion, som gør,
at man sveder og bliver forpustet, 2) hvor stor
en andel af gruppen der dyrker idræt i klubber,
og 3) hvor stor en del af gruppen der dyrker
idrætten – den hårde motion uden for den organiserede
idrætsklub, 4) den sociale baggrund for
deltagelse som idrætsaktiv, 5) motivation for at
dyrke idræt. Af hensyn til at se på idrættens
sundhedsmæssige dimensioner er desuden inddraget
en analyse af spørgsmålet om 6) sammenhængen
mellem helbred/trivsel og omfang
af idræts- og motionsdeltagelse.
19
Resultaterne fra denne del af undersøgelsen
viste, at langt de fleste store skolebørn dyrkede
meget motion.
• Næsten halvdelen (43 procent) dyrkede mere
end fire timers hård motion ugentlig.
• To tredjedele af disse var aktive i klubber,
mere end halvdelen deltog i idrætskonkurrencer.
• De fleste af de store skolebørn, som ofte
dyrkede motion, var medlemmer af idrætsklubber,
men alligevel var 49 procent ikke
med i klubber, selv om de dyrkede hård
motion mere end to timer ugentligt uden for
skoletid.
• Motivation for at dyrke idræt/motion falder
generelt inden for områderne: ‘at blive sundere’,
‘at komme i god form’, ‘at have det
skægt’.
• Drenges motivation var oftest at være ‘god
til sport’, ‘glæde forældrene’.
• Pigernes motivation var oftest ‘at have det
skægt’ og ‘at få nye venner’.
• Børn og unge, der dyrkede hård motion,
motiveredes ofte af det ‘at vinde’.
• Over halvdelen af børn og unge kunne godt
lide deres idrætstimer i skolen, men det lægger
op til, at lige under halvdelene ikke er så
begejstret.
• Forældres og bedste venners motionsvaner
har stor betydning for, om børn og unge selv
dyrker motion.
• Danske børn ligger lavt i motionsaktiviteter
sammenlignet med andre lande.
Resultaterne underbygges af andre internationale
undersøgelser, især de sidste resultater, der
handler om den social baggrund for idrætsdeltagelsen
og motivationen (Jensen & Due, 2003,
107). At danske børn ligger lavere, hvad angår
omfang og deltagelse i hård motion, end børn
fra andre lande, vi normalt sammenligner os
med (jf. Currie et al, 2000), er alarmerende. Fra
HBSC-data fra 1998 viste det sig, at Danmark
ligger på 17. pladsen blandt deltagerlandene.
Fra sidste dataindsamling foretaget i 2002, som
endnu ikke er publiceret, viser det sig, at dette
forhold stort set er uændret, ligesom antallet af
store skolebørn, der dyrker hård motion, er faldende
(jf. Due et al, 2003). Endvidere er der
tendenser til, at især de store drenge i faldende
grad dyrker hård motion i mange timer ugentligt.