BØRN OG UNGE I BEVÆGELSE - Kulturministeriet

Endelig samles resultaterne i en diskussion af,
hvordan vi kan anvende denne viden i en fornyelse
af den sundhedspolitiske indsats.
DEN SOCIALE BAGGRUND OG BØRNS
SUNDHED – NOGLE BEGREBER OG
ANTAGELSER
Social baggrund er forbundet med forældres
sociale vilkår. Det vil sige levevilkår, som er
knyttet til uddannelse, stilling, indtægtsforhold
og boligforhold. Kort sagt forældres socialklasse
udgør en del af børns sociale baggrund, som
påvirker såvel deres sundhed og trivsel som
deres evne og motivation for at foretage sunde
valg. I det følgende skal den sociale baggrund
begrebsligt uddybes og fire teser om betydningen
af baggrunden set i sundhedsmæssig
forstand lægges frem.
Den efterfølgende tekst bygger i vid udstrækning
videre på overvejelser over den sociale
kontekst, som er diskuteret hos Jørgensen (2003)
og uddybet gennem et kvalitativt studie om
børns og unges sundhed og hverdagsliv (Jensen,
2002). Der er tale om, at den sociale baggrund,
den negative, risikerer at indebære, at børn med
svag social baggrund får noget med sig fra denne
baggrund, som tilsyneladende svækker dem med
hensyn til deres egen sundhed. Men hvad er det
i denne baggrund, der udgør sådanne risici? Vi
ved det faktisk ikke. Selv om tallene kan sige os
noget om sammenhængene, at de eksisterer og
er signifikante, hjælper de os ikke langt til en
forståelse af, hvad er der på færde. Derfor har
vi brug for dels nogle begreber til at tolke resultaterne
med, dels en anden type data, der kommer
bag om tallene, hvis man på baggrund af
undersøgelserne skal kunne angive nogle handlingsrettede
forslag til fornyelse af forebyggelsesstrategier
og sundhedsfremmende tiltag
inden for idrætten.
15
Den sociale baggrund er primært identisk med
de økonomisk materielle vilkår, som også er
kontante vilkår og rammer om et hverdagsliv,
når det drejer sig om sundhed. Børn, der vokser
op under dårlige materielle vilkår, har dårlig
sundhed, dvs. helbred, symptomer og livskvalitet.
Det vil sige, at på trods af at det at leve i et
velfærdssamfund øger mulighederne for at få en
uddannelse, men også sundhedsmæssigt og kulturelt
skulle indebære muligheder for alle, er
det altså stadig sådan, at negative sociale vilkår
slår igennem på børns sundhed og livsstil.
En del af forklaringen skal søges i det forhold,
at forældrebaggrunden ikke kun omfatter økonomiske
og strukturelle forhold, men også mere
bløde sider ved det sociale liv, det vil sige samvær,
støtte og familielivet i bredere forstand.
Men også familiens egen livsstil, vaner og overskud
til at foretage sunde valg, går ‘i arv’. Vi
har inden for undersøgelser af højt idrætsaktive
børn set, at de støttes op af en familiebaggrund,
der tilhører gruppen med høj eller middel indkomst
(Jensen & Hjorth Andersen, 1998), og
samtidig karakteriseres den ved at have idrætsaktive
forældre. Enten aktive i den forstand, at
forældrene selv er idrætsudøvere, eller ved at de
deltager i klubaktiviteter og som interesserede
tilskuere og deltagere ved deres børns idrætsaktiviteter
(jf. Jensen, 1999).
Men den sociale baggrund er, hvis vi ser lidt
bredere på den, også knyttet til de sociale arenaer,
som børn begår sig i lige fra tidligste alder.
Det vil sige institutioner, skolen, kammeratforhold,
fritidsaktiviteter og meget andet – også
den lokale kulturelle kontekst, som udgøres af
det specifikke lokalmiljø, barnet vokser op i.
Her foregår en række sociale processer, som
sammen med de sociale processer i familien
spiller sammen og påvirker såvel børns sundhed
som deres valg af sundhedsadfærd. De gensidige
samspil med andre påvirker den enkeltes deltagelse
i hverdagslivet, men også personens egen
rolle og evnen til at være aktiv deltager og
mestre det sociale liv får indflydelse.