Haandbog - BAT-KARTELLET

Kommanditselskaber
Et kommanditselskab – forkortet K/S – er i LEV defi neret som et selskab, hvor mindst en af
deltagerne (komplementaren) hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk for selskabets
forpligtelser, og en eller fl ere deltagere (kommanditisterne) hæfter begrænset for selskabets
forpligtelser, idet denne eller disse alene er forpligtet til at foretage et kapitalindskud i
selskabet.
Både fysiske og juridiske personer kan stifte et kommanditselskab og kan deltage i et sådant
selskab som komplementar eller kommanditist. Der skal mindst være 2 deltagere.
Kommanditselskaber er kun i begrænset omfang reguleret af lovregler. Parterne kan dog
ikke indrette administrationen helt, som de vil, idet komplementaren skal have ”forvaltningsmæssige
og økonomiske beføjelser”. Selskabsformen er populær særligt inden for investering,
idet der er såkaldt skatteretlig transparens, hvilket betyder, at overskud og underskud
indgår direkte i kommanditistens skatteopgørelse. Mange investeringsprojekter er således
placeret i et kommanditselskab.
Forholdet mellem deltagerne i et kommanditselskab beror på deres indbyrdes aftale eller
vedtægterne. Såfremt ikke andet er aftalt, tilkommer ledelsen og bestemmelsesretten komplementaren
alene, og komplementaren fungerer som både bestyrelse og direktion. Såfremt
der er en bestyrelse i et kommanditselskab, har bestyrelsen alene de kompetencer, den har
fået tillagt i vedtægterne, hvorfor disse kan være meget forskellige for selskab til selskab.
Medmindre det er anført i selskabets vedtægter, er der ingen generalforsamling, men der
afholdes sædvanligvis et regnskabsmøde.
Regler om medarbejderrepræsentantion gælder ikke i relation til kommanditselskaber.
Medarbejderne har således ikke noget krav på at deltage i ledelsen eller ret til at være til stede
på regnskabsmødet, uagtet kommanditselskabets størrelse. Medarbejderrepræsentation i et
givet ledelsesorgan kan aftales blandt komplementaren og kommanditisterne på den ene
side og medarbejderne på den anden side – men dette sker ikke i praksis.
K
169