Haandbog - BAT-KARTELLET

Passivitet (bestyrelsens undladelser)
Bestyrelsen ifalder langt oftere erstatningsansvar for at have undladt at handle end for
faktisk at have ageret. Det er mere nærliggende at bebrejde et bestyrelsesmedlem, der har
forholdt sig passiv, end et bestyrelsesmedlem, der har foretaget et fejlskøn.
Passivitet skal efter Werlauffs opfattelse forstås således, at bestyrelsesmedlemmet ikke
drager de nødvendige konsekvenser af en given situation, fx at lukke en fortsat tabsgivende
afdeling. Passivitet er sjældent udtryk for fuldstændigt fravær af handlinger, men snarere at
der ikke tages konsekvensen af et alvorligt problem, der har manifesteret sig i selskabet.
Ansvar kan være forårsaget af, at et bestyrelsesmedlem ikke selv har forestået bestyrelsesfunktioner,
men ganske har overladt dette til andre, jf. TfS 2002.85V om en hustrus passive
rolle i en bestyrelse.
Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed, jf. ASL §
54, stk. 1, 2. pkt. – sker dette ikke, er der tale om en undladelse, som kan medføre ansvar.
Omfanget af bestemmelsen er ikke uden videre klart, men domspraksis viser, at der er 2 fokusområder,
hvor der ifaldes ansvar for tilsidesættelse af tilsynspligter:
Bestyrelsen må ikke være for eftergivende og passiv over for en stærk direktør, jf. UfR
1959.421SH, hvor bestyrelsen ikke reagerede, selv om hovedaktionæren blandede sin
egen økonomi sammen med selskabets økonomi.
Bestyrelsen må ikke undlade at reagere på et forhold, der medfører, at penge ”forsvinder”
ud af selskabet, jf. UfR 1979.777V, hvor bestyrelsen tillod hovedaktionærens ulovlige udtræk
af midler.
Situation
Selskabet har en meget enerådende direktør, som mere eller mindre agerer efter eget for
godt befi ndende.
Gode råd
Bring situationen op i bestyrelsen og meddel, at bestyrelsen har et kontrolansvar over for
direktionens handlinger, og at dette må tages alvorligt. Det er derfor nødvendigt at ”tøjle”
direktøren.
P
233