16.07.2013 Views

Haandbog - BAT-KARTELLET

Haandbog - BAT-KARTELLET

Haandbog - BAT-KARTELLET

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

62

Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon

Betalingsstandsning

Hvis et selskab ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, kan bestyrelsen

beslutte – og vil oftest være forpligtet hertil – at anmelde til Skifteretten, at selskabet har

standset sine betalinger. Anmeldelser til Skifteretten er offentligt tilgængelige.

Efter Konkurslovens § 1, stk. 1 er det bestyrelsen i et selskab, der anmelder betalingsstandsning.

I UfR 1985.429H skulle en anmeldelse af betalingsstandsning fra det eneste tilbageværende

medlem af bestyrelsen accepteres af Skifteretten. Dommen betyder, at er de

generalforsamlingsvalgte medlemmer fratrådt som følge af en konkurslignende situation,

vil anmeldelse fra de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer være tilstrækkeligt over for

Skifteretten.

Formålet med en betalingsstandsning er at sikre, at selskabet får tid og ro til at undersøge

mulighederne for, at selskabet kan undgå konkurs via en rekonstruktion. Retsvirkningen

af en betalingsstandsning er derfor også, at selskabets kreditorer ikke kan foretage udlæg i

selskabets aktiver.

Betalingsstandsning er et signal til omverdenen om, at selskabets overlevelse er usikker.

Derfor er det svært at undgå, at selskabets afsætningsmuligheder svækkes, ligesom leverandørerne

ofte strammer deres betalingsbetingelser. En betalingsstandsning kan derfor i sig

selv medføre, at selskabets overlevelsesmuligheder forringes.

Efter anmeldelsen udpeger Skifteretten et tilsyn – ofte en advokat. I betalingsstandsningsperioden

er det fortsat bestyrelsen og direktionen, der har ansvaret for selskabets drift.

Dog kan der ikke foretages væsentlige dispositioner uden tilsynets samtykke. Skifteretten kan

nedsætte et kreditorudvalg, der løbende skal holdes underrettet om betalingsstandsningens

forløb. Hvis der er mere end 25 ansatte, er de ansatte berettiget til at udpege en repræsentant

til kreditorudvalget.

Betalingsstandsningen ophører 3 måneder efter anmeldelsen, men kan af Skifteretten forlænges

med indtil 3 måneder ad gangen - i op til i alt et år. Betalingsstandsningen ophører,

hvis selskabet tilbagekalder anmeldelsen, eller hvis der afsiges konkursdekret over selskabet.

Situation

Bestyrelsen overvejer at udsætte anmeldelse af betalingsstandsning for at undgå, at offentlig

omtale forringer økonomien yderligere.

Gode råd

Vær opmærksom på, at denne strategi indebærer en risiko for ansvar - særligt hvis selskabet

fortsætter med at påtage sig gæld.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!