Haandbog - BAT-KARTELLET

230
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon
Pantsætning
Pant i et aktiv vil sige, at panthaver har en retsbeskyttet adgang til at søge fyldestgørelse i
aktivet frem for ejerens (pantsætters) øvrige kreditorer.
Panteretten stiftes normalt ved en aftale mellem pantsætter og panthaver, men kan dog
også opstå uden pantsætterens vilje. Når en kreditor ved fogedens hjælp gør udlæg i debitors
ejendele, stiftes der en panteret til fordel for kreditor. Der kendes 2 former for pantsætning:
Håndpant, hvorved det pantsatte aktiv (pantet) overgives til panthaveren eller i hvert opbevares
på en sådan måde, at pantsætter berøves dispositionsmuligheden over pantet.
Underpant, hvorved pantet forbliver i pantsætterens besiddelse, og panthaverens ret sikres
gennem tinglysning.
Pant i fast ejendom er altid underpant. Fast ejendom egner sig som regel ikke til overgivelse
i en andens besiddelse, og overgivelse ville i øvrigt ikke give nogen indskrænkning i ejerens
retlige rådighed. Tinglysning af panteretten sikrer, at eventuelle købere og kreditorer effektivt
underrettes om pantet.
Pant i løsøre kan være både håndpant og underpant. Håndpant er navnlig praktisk ved
mindre, lettransportable genstande, men forekommer også hyppigt ved varepartier i pakhuse.
Underpant benyttes navnlig ved større løsøreting, som panthaveren ikke let kan opbevare
eller som pantsætteren dårligt kan undvære.
Der er også nu muligt at etablere virksomhedspant, hvorved virksomhedens samlede aktiver
pantsættes. Særligt pengeinstitutter benytter sig af dette universalpant som sikkerhed
for kassekreditter.
Selskabets aktier kan også pantsættes, medmindre der i aktionæroverenskomsten er
forbud mod pantsætning. Pantsætning medfører ikke uden videre, at panthaver kan udøve
stemmeretten, der er knyttet til aktierne. Som hovedregel vil en panthaver, fx en bank, dog
betinge sig i pantsætningsaftalen, at pantsætningen også omfatter stemmeretten.