Haandbog - BAT-KARTELLET

244
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon
Realkreditinstitutter
Der eksisterer et antal realkreditinstitutter, der yder særlige lån til industri, håndværk og landbrug.
Afhængig af branche og ejendommens karakter yder institutterne fi nansiering inden
for forskellige grænser af ejendommens anskaffelsessum. Realkreditinstitutterne kan tilbyde
mange forskellige produkter med variabel løbetid, afvikling og forrentning.
Realkreditlån udbetales sædvanligvis i obligationer, således at realkreditinstituttet sælger
obligationerne for selskabet, hvorefter selskabet modtager et kontant beløb. Hvis selskabet
vil indfri et realkreditlån, skal det enten købe de tilhørende obligationer til levering til realkreditinstituttet
eller opsige lånet og indfri restgælden.
I forbindelse med rentefald bør det overvejes at omlægge fastforrentede realkreditlån til
en lavere rente. I perioder med rentestigning er der mulighed for at omlægge fastforrentede
lån til en højere rente og derved få reduceret restgælden på lånet.
Ved at pleje sine kreditforeningslån kan selskabet opnå en væsentlig reduktion af ydelsen.
Hvis restløbetiden på det bestående lån er relativ kort, og selskabet ved, at det ved udløb
skal ud og optage nye lån, bør løbetidsforlængelse overvejes. På den måde spares omkostninger
samtidig med, at der opnås en likviditetsforbedring, da ydelserne på det nye lån bliver
mindre.
Realkreditlån har traditionelt været en relativ billig fi nansieringskilde sammenlignet med
bankfi nansiering, men i de senere år er pengeinstitutterne begyndt at udbyde konkurrerende
produkter, fx prioritetslån.
Realkreditinstitutterne kræver inden for lovgivningens rammer sikkerhed for lånet via
pantsætning af selskabets faste ejendom, ofte med pant på førsteprioriteten. Lån i kreditforeningerne
vil derfor ved tvangssalg af ejendommen blive indfriet først, hvorefter andre
panthavere bliver indfriet.