Haandbog - BAT-KARTELLET

184
Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer – Leksikon
Ledelseserklæring, overdragelse
Ved en virksomhedsoverdragelse er det blevet sædvanligt, at køber ønsker at modtage en
ledelseserklæring med et garantikatalog. Den, der køber en virksomhed vil gerne vide, hvad
der købes – både hvis der købes aktier, og hvis der købes aktiver.
En anmodning til bestyrelsen om, at bestyrelsen skal give en ledelseserklæring til en køber,
som påtænker at købe aktiemajoriteten i selskabet, bør afslås af bestyrelsen. Det er ikke det
selskab, hvor bestyrelseshvervet udøves, der har noget til salg. Sælger er de hidtidige aktionærer,
og det er herfra, at en detaljeret erklæring om selskabets forhold i givet fald skal fremkomme.
Der er ikke noget incitament for bestyrelsen til at afgive en sådan erklæring og den
hermed forbundne risiko for senere at blive ramt af en sag om ansvar. Afgivelse af en sådan
erklæring ligger ud over de funktioner, der påhviler et bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsen skal også være varsom med at give en ledelseserklæring til en potentiel køber
af selskabets væsentlige aktiver – i hvert fald, hvis den får karakter af et reelt garantikatalog
med indeståelser fra bestyrelsen. Nogle overdragelser ender desværre med mangels- og/eller
ansvarssager, og det er ubehageligt som bestyrelsesmedlem at blive sagsøgt af køberen eller
det sælgende selskab med krav om friholdelse (regres) efter, at selskabet har måtte betale
afslag eller erstatning til køberen. Langt bedre er det derfor, at bestyrelsen opfordrer køberen
til at foretage sine egne grundige undersøgelser forud for købet (due diligence).
Hvis der afgives en erklæring, bør den begrænses til faktiske forhold, fx konstatering af
ejendomsret, ingen verserende retssager mv. Det skal præciseres over for køberen, at et eventuelt
ansvar for selskabet om budgetter, prognoser mv. i givet fald kun vedrører de foreliggende
fakta – aldrig de konklusioner, der drages på baggrund heraf.
Krav på afslag eller erstatning vil så kun kunne rejses (og da kun over for det sælgende selskab,
ikke bestyrelsen), såfremt der konstateres så alvorlige mangler ved den købte virksomhed,
at disse har betydning for de overdragne aktivers funktionsdygtighed/værdi som helhed.
Ligeledes bør der i forlængelse af afgivne erklæringer indsættes en ansvarsbegrænsning.
Eftersom kravene til erklæringerne er blevet skærpet i den senere tid, ses det ikke sjældent,
at det alene er de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer - der ofte har en
tæt kontakt til aktionæren eller aktionærerne – der underskriver en erklæring, således at de
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke tages til indtægt for de forhold, der erklæres
om. Dette virker rigtigt.