Haandbog - BAT-KARTELLET

Culpa-reglen
En person eller en virksomhed, der uforsvarligt beskadiger en person eller en ting, ifalder
ansvar, hvis adfærden kan tilregnes skadevolderen som fortsætlig eller uagtsom - medmindre
der foreligger særlige fritagelses- eller undskyldningsgrunde, eller skaden er så atypisk, at den
objektivt set ikke kan anses som påregnelig.
Denne regel er dansk rets almindelige erstatningsregel. Den er ikke fastslået i lovgivningen,
men bygger på retspraksis. Reglen betyder, at der er ansvar for de skader, en skadevolder
kunne og burde have undgået at forvolde.
Reglen kaldes culpa-reglen. Anvendelsen af det latinske ord "culpa" i erstatningsretten i
stedet for det danske ord "skyld" er begrundet i, at culpa over tid har fået en betydning som
en teknisk-juridisk betegnelse for de krav, der stilles til at pålægge erstatningsansvar.
Hvorvidt erstatningsansvar foreligger, vurderes af domstolene efter et skøn, hvor der fastlægges
en norm for, hvorledes der bør ageres i den givne situation. Der tages udgangspunkt
i ”bonus pater familias”, altså den gode og kyndige familiefar og dennes ideelle handlemønster.
Virksomheden er ansvarlig for sine ansatte i henhold til reglerne om arbejdsgiver-/arbejdstageransvaret.
Dette ændrer ikke på, at vurderingen af, hvorvidt der i det hele taget
foreligger ansvar sker efter culpa-reglen, medmindre der foreligger særlige ansvarsregler inden
for et givet område fx produktansvar.
Culpa-reglen gælder alene erstatning uden for kontrakt, fx hvor bestyrelsen via sin ageren
måske ifalder et ansvar over for selskabets aktionærer. Såfremt selskabet har indgået en
kontrakt med en medkontrahent, vil spørgsmålet om erstatning blive vurderet med udgangspunkt
i det enkelte kontraktforhold (erstatning i kontrakt).
C
71