Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

More documents

Recommendations

Info

på de oplysninger, som er kendt stof omkring de enkelte bygningsdeles energimæssige forhold. I: Har I allerede nu udarbejdet et driftskoncept for byggeriet eller er det for tidligt at snakke om? K: Det er for tidligt. Det kan jeg først sige undervejs i processen, når man kommer så langt. I: Hvilke overvejelser har I gjort for at Universitet skal blive en ”intelligent bygning”? K: Det er måske et lidt fancy ord. Det er jo i realiteten det, der sker med alle bygninger. I realiteten kan man sige, at alt der sker i øjeblikket, både omkring energi osv. Det er noget, som forudsætter indarbejdelse af flere teknikker. Altså eksempelvis kan man jo sige, at der skal være automatisk styring af vinduesåbning og vindueslukning. Automatisk styring af solafskærmning osv., som alligevel kan styres af os lokalt af brugerne der, hvis de vil ud af den automatiske styring der. Og sådan er der mange elementer, hvor man kan sige, at der kommer det automatik ind i huset i større omfang, end man har kendt det før. I: Kunne du nævne nogen eksempler ud over vinduerne? K: Der er jo hele ventiallationssiden, hvor der er jo et ubetinget krav om normalt om at større undervisningsrum, der skal man have ventilationsanlæg, men når man så siger, hvordan skal et ventillationsanlæg så drives. Så vil det jo være energiuøkonomisk at lade det køre hele tiden, hvis ikke at lokalet er i brug, og det er der, hvor man så sætter såkaldte CO2-følere ind i de enkelte rum, hvor at man så laver målinger på CO2 balancen i rummet, fordi CO2 balancen viser i realiteten, om der er folk i rummet eller ej. Og hvis der er mange mennesker, så skal ventilationsanlægget jo altså op i højere omdrejninger. Og ellers kan det slukkes. Det er sådan nogle elementer for at holde energiforbruget nede, således at sådan nogle energislugende anlæg ikke kører hele tiden. I: Hvilke områder af driften har I planer om at outsource? K: Det er slet ikke vores bord. Det er universitetet som suverænt beslutter det. Altså, fordelingen er jo sådan at vi er bygherre og når vi så har lavet et hus, så overgår det til universitetets drift. Og hvordan universitetet så eventuelt outsourcer det er en suveræn beslutning på universitetet. I: Det var Søren Hessldahl, som du primært har haft kontakt til? K: Ja, og i sidste ende er det jo universitetsledelsesdirektøren. Altså, hvis vi snakker sådan noget som outsourcing, så er der ingen tvivl om, at det er universitetsdirektøren, som vil have et væsentligt ord, at skulle have sagt der. 137
I: Jeg tror også, at jeg er ved at være ved vejs ende. Jeg har fået et godt indblik i, hvad det går ud på. Nu fik jeg jo også lidt at vide sidste gang, vi snakkede sammen i telefonen. K: Vi synes jo det kunne være interessant, hvis I kunne prøve at lave et projekt ud af det her. Vores forventninger er i realiteten at selve rådgiverkonkurrencen den skal køre over sommeren, og at der så omkring 1. september 2008, der skal forslagene være afleveret. Og derefter vil der ske en bedømmelse i løbet af de efterfølgende 2 måneder. I: Så byggeriet hvornår går det i gang sådan cirka? K: Så går vi jo i gang med at projektere, og det tager jo i hvert fald et års tid. At projektere, så vi er fremme i 2010 før, at man stikker spaden i jorden. Ved telefonsamtalen dagen inden interviewet nævnte Klaus Kofod-Hansen, at Bygherrevejledningen var deres bibel, hvilket var deres afsæt. Han synes desuden, at det var for snævert kun at se på drift i projektet, men at man nærmere skulle se på, hvordan ny viden indenfor byggesektoren blev inkorporeret i byggeprojekter. Han var meget interesseret i at lade Kolding projektet indgå i Phd-projektet. 138
Page 1 and 2:
Implementering af drift i byggeri E
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Manglende drift
Page 5 and 6:
måtte eksempelvis bygningens klima
Page 7 and 8:
Rapportens fokusområder Rapporten
Page 9 and 10:
et litteratur, som beskriver forske
Page 11 and 12:
De individuelle interviews med nøg
Page 13 and 14:
Rengøring foretages på 5 områder
Page 15 and 16:
ejendommes planlægning til nedrivn
Page 17 and 18:
nes til ny information og læring.
Page 19 and 20:
Artikel nr. Artiklens forfatter (å
Page 21 and 22:
yggeri. Hvad taler for/imod i den u
Page 23 and 24:
aktører, der med fordel kan være
Page 25 and 26:
Tabel 8 - Drifts- og miljøhensyn o
Page 27 and 28:
De relevante aktører i programmeri
Page 29 and 30:
FM i ibrugtagningsfasen - problemer
Page 31 and 32:
Information er resultatet af at pla
Page 33 and 34:
Projektrelaterede barrierer Byggebr
Page 35 and 36:
tidlige faser. Det betyder, at de h
Page 37 and 38:
Sociologiske barrierer Byggeprocess
Page 39 and 40:
hvad der skal håndteres, og hvorda
Page 41 and 42:
nen, Bryggen i Vejle af Steen & Str
Page 43 and 44:
Partnering er en samarbejdsform, hv
Page 45 and 46:
som er karakteriseret ved envejs ko
Page 47 and 48:
tive vidensopsamlings- og videns-ov
Page 49 and 50:
vende de gode eksempler, som argume
Page 51 and 52:
Litteraturliste Alexander, K., 1992
Page 53 and 54:
Sanchez, R., 2001, Knowledge Manage
Page 55 and 56:
Bilag 1A - Første følgegruppemød
Page 57 and 58:
Lars: Jeg ser med bygherreøjne. In
Page 59 and 60:
nemmelse for det efterfølgende. Ma
Page 61 and 62:
Poul Henrik: (Nævner eksempel med
Page 63 and 64:
Bilag 1B - Andet følgegruppemøde
Page 65 and 66:
skal prøve at fokusere på. Vi ska
Page 67 and 68:
PHD: Det som Per han nævnte med he
Page 69 and 70:
er kompetencerne der er manglende v
Page 71 and 72:
LB: Det kan du godt. Du kan godt ha
Page 73 and 74:
samme. Det er sådan et meget tydel
Page 75 and 76:
en god måde at flytte på det her
Page 77 and 78:
ver. Aftaleformen er en mulighed at
Page 79 and 80:
en udvikling, at der er en stigende
Page 81 and 82:
det var det vi var inde på sidst
Page 83 and 84:
”Hvordan vil du gøre det?”. De
Page 85 and 86:
TS: Hvad er det der gør at en bygg
Page 87 and 88: TS: Det kan også være alle de and
Page 89 and 90: TS: Det du har stående der. Fokus
Page 91 and 92: TD: Vi havde jo et håb om at vi ku
Page 93 and 94: Bilag 2 - Oversigt over de 9 indivi
Page 95 and 96: - Vejle Økolariet, Udstilling af T
Page 97 and 98: de enkelte facility management omr
Page 99 and 100: I: Rejsegilde. J: Rejsegilde selvf
Page 101 and 102: så havde vi et meget stort budgett
Page 103 and 104: ligesom at købe en brugt bil. Alts
Page 105 and 106: så betød det, at hvis 2 eller 3 l
Page 107 and 108: edelse og så videre. Man kan sige,
Page 109 and 110: længere du går ind i virksomheden
Page 111 and 112: du selvfølgelig for dit kontorarea
Page 113 and 114: derne til andre EDB-gruppelokatione
Page 115 and 116: har forstand på byggeprocessen, so
Page 117 and 118: I: Hvem deltog i selve byggeprocess
Page 119 and 120: aspekter af de der, så skal bruger
Page 121 and 122: er forudsætningen. Solcelleprojekt
Page 123 and 124: fremstå, fordi man er et uddannels
Page 125 and 126: vinduer der. Det var så en af de t
Page 127 and 128: kunne vi så flugte den med toppen,
Page 129 and 130: ække af misforståelser, der sker
Page 131 and 132: S: Hvis der var noget, som man skul
Page 133 and 134: I: Hvordan vurderer I det? K: Det v
Page 135 and 136: K: Det meste har jo i realiteten v
Page 137: men man kan jo sige at en stor del
Page 141 and 142: af andre servicevirksomheder af bol
Page 143 and 144: S: Men også f.eks. at, det har nu
Page 145 and 146: I: Så det var næsten, inden de gi
Page 147 and 148: uge. Lange ventelister. Og det er s
Page 149 and 150: men det, tror jeg ikke, sker nu. Je
Page 151 and 152: 10 % må vi betale, men ryger det d
Page 153 and 154: også en med en boremaskine. De har
Page 155 and 156: noget grænseregionsstudier, og de
Page 157 and 158: udformning. På samme måde, med na
Page 159 and 160: Afslutter med smalltalk. Efterfølg
Page 161 and 162: O: Ja, hvad er så det? Det er jo a
Page 163 and 164: en med fra starten, hvor vi fik lav
Page 165 and 166: I: Egentlig er det jo banalt, at hv
Page 167 and 168: ikke” når man er kørt ned. Du v
Page 169 and 170: O: De har noget der hedder commissi
Page 171 and 172: Bilag 3G - Interview med N7 Intervi
Page 173 and 174: C: Brugerne bliver ikke inddraget i
Page 175 and 176: C: Den indebærer, at vi får lavet
Page 177 and 178: C: Det, vi gør, er, at vi har 17 c
Page 179 and 180: live færdige med det der ovre, og
Page 181 and 182: C: Nej, de skulle have haft en ande
Page 183 and 184: gjort det via luft og lavet nogle o
Page 185 and 186: vi har sagt. Vi skal bare have det
Page 187 and 188: det ikke. Der vil ligge et eller an
Page 189 and 190:
ind og alt vores materiale ind på.
Page 191 and 192:
I: Så det er mere undtagelsen, at
Page 193 and 194:
F: Det er sådan, at vi ejer ikke n
Page 195 and 196:
tegnestue og det lille entreprenør
Page 197 and 198:
penge og har mulighed for at tjene
Page 199 and 200:
F: Problemet er størst, når byghe
Page 201 and 202:
Jeg oplevede, da jeg havde ansvaret
Page 203 and 204:
e. Så for at gøre en lang histori
Page 205 and 206:
tropperne og kører den ildsjælspr
Page 207 and 208:
ikke hedde ”Nøgletal for Ejendom
Page 209 and 210:
meget af, har I brugt. Den har subs
Page 211 and 212:
fuldstændig ret. Jeg havde aldrig
Page 213 and 214:
forslag til, hvordan kan det her æ
Page 215 and 216:
Bilag 4 - Spørgeguide til individu
Page 217 and 218:
Bilag 5 - Litteratur udleveret af p
show all

Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?