Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

Lars: Jeg ser med bygherreøjne. Ingen rådgivere kan levere det produkt, man
har brug for. Det er nødvendigt, at afstemme forventningerne til hinanden fra
starten af. Se helt oppefra og kig på, at der er modsatrettede økonomiske
interesser fra start af. Hvis vi ser på en developer, som er interesseret i at
sælge projektet, inden det er færdigt, så skal man glemme alt om driftsovervejelser.
De har ingen interesse i det. Rådgivernes ydelsesbeskrivelser er bagudrettede.
Det er meget fokus på det eksisterende og optimering og få, der
har overvejelserne om drift med inde. Det er to forskellige verdener. Rådgiverne
er ikke fokuserede på den efterfølgende drift. Løsning er, at man har en
driftsherrerådgiver, ligesom man har en bygherrerådgiver fra start af. Bygherren
skal være opmærksom på, hvad det er for et produkt, han overtager, og
hvad det er for en organisation, der skal køres i stilling for at drifte det. (Lars
nævner et projekt til kr. 250 mio.). 17 % var anlægsudgifter, 3 % var honorar,
og i forhold til bygningens levetid var 80 % driften, men der var ikke fokus på
det i de 3 år byggeprocessen, stod på, fordi der var korte deadlines og problemstillinger.
Så der ikke var overskud til at kigge på det efterfølgende. I byggebranchen
skubber man problemerne foran sig. Løser det på den korte bane
hele vejen igennem. Det betyder, at man starter med at starte et projekt, når
man overtager det. Det mest skærende punkt er, når bygherre og driftsherre
er samme person. Så er der et stærkt økonomisk incitament til at se totaløkonomisk
på det. Selv når driftsherre er den samme som bygherre, siger de nogle
gange, at det er en ekstra rådgivning, som vi ikke vil betale for. Alle kan huske
anlægsprisen, men ikke driftsprisen. Man bliver målt på tiden og på konkrete
ting. Det er også meget politisk.
Erik: Bygherren har en manglende evne til at fokusere totaløkonomisk. Det er
kun fokus på anlægsudgiften og ikke på drift. Rammebeløbet er det værste
for driftsfokus. Alle ved, at den udbudte pris passer ikke. Sparerunden betyder,
at tegltaget bliver skriftet ud til noget billigere. Så kommer problemerne,
men her er ingen fokus på drift. Hvilket incitament skal der til, før vi går ind i
det? Løsningen kunne være, at vi overtager driften i 15 eller 30 år efter opførelsen.
Entreprenørerne har ansvar og vedligehold i 30 år. Jeg tænker ikke på
OPP. En partneringmodel kan påvirke materialevalg, fordi de 15 års ansvar
betyder at der kommer fokus på det. Ved hovedentreprise og fag entreprise,
hvor rådgiveren er givet. Her er fokus kun prisen. (Erik nævner en skole, hvor
der er sat gipsvægge op, men hvor der ikke er sat glasvæv op, fordi der ikke er
penge til det). Anlægsøkonomien er i fokus og viden bliver tabt.
Torben opsumerer: Konkurrenceregler, forskellige interesser, manglende incitamenter,
rammebeløb, manglende aktører, som ser det som deres opgave
med integration. Vi tager hver af disse for sig.
Tom Svanteson kommer ind af døren og præsenterer sig for gruppen
Arbejder ved TSMC vedligehold på anlæg. Arbejder også med levetidsomkostninger.
Mange myter i det her. Jeg har aldrig oplevet den ledelse, der ikke
56