Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

dfm.net.dk

Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

Lars: Jeg ser med bygherreøjne. Ingen rådgivere kan levere det produkt, man

har brug for. Det er nødvendigt, at afstemme forventningerne til hinanden fra

starten af. Se helt oppefra og kig på, at der er modsatrettede økonomiske

interesser fra start af. Hvis vi ser på en developer, som er interesseret i at

sælge projektet, inden det er færdigt, så skal man glemme alt om driftsovervejelser.

De har ingen interesse i det. Rådgivernes ydelsesbeskrivelser er bagudrettede.

Det er meget fokus på det eksisterende og optimering og få, der

har overvejelserne om drift med inde. Det er to forskellige verdener. Rådgiverne

er ikke fokuserede på den efterfølgende drift. Løsning er, at man har en

driftsherrerådgiver, ligesom man har en bygherrerådgiver fra start af. Bygherren

skal være opmærksom på, hvad det er for et produkt, han overtager, og

hvad det er for en organisation, der skal køres i stilling for at drifte det. (Lars

nævner et projekt til kr. 250 mio.). 17 % var anlægsudgifter, 3 % var honorar,

og i forhold til bygningens levetid var 80 % driften, men der var ikke fokus på

det i de 3 år byggeprocessen, stod på, fordi der var korte deadlines og problemstillinger.

Så der ikke var overskud til at kigge på det efterfølgende. I byggebranchen

skubber man problemerne foran sig. Løser det på den korte bane

hele vejen igennem. Det betyder, at man starter med at starte et projekt, når

man overtager det. Det mest skærende punkt er, når bygherre og driftsherre

er samme person. Så er der et stærkt økonomisk incitament til at se totaløkonomisk

på det. Selv når driftsherre er den samme som bygherre, siger de nogle

gange, at det er en ekstra rådgivning, som vi ikke vil betale for. Alle kan huske

anlægsprisen, men ikke driftsprisen. Man bliver målt på tiden og på konkrete

ting. Det er også meget politisk.

Erik: Bygherren har en manglende evne til at fokusere totaløkonomisk. Det er

kun fokus på anlægsudgiften og ikke på drift. Rammebeløbet er det værste

for driftsfokus. Alle ved, at den udbudte pris passer ikke. Sparerunden betyder,

at tegltaget bliver skriftet ud til noget billigere. Så kommer problemerne,

men her er ingen fokus på drift. Hvilket incitament skal der til, før vi går ind i

det? Løsningen kunne være, at vi overtager driften i 15 eller 30 år efter opførelsen.

Entreprenørerne har ansvar og vedligehold i 30 år. Jeg tænker ikke på

OPP. En partneringmodel kan påvirke materialevalg, fordi de 15 års ansvar

betyder at der kommer fokus på det. Ved hovedentreprise og fag entreprise,

hvor rådgiveren er givet. Her er fokus kun prisen. (Erik nævner en skole, hvor

der er sat gipsvægge op, men hvor der ikke er sat glasvæv op, fordi der ikke er

penge til det). Anlægsøkonomien er i fokus og viden bliver tabt.

Torben opsumerer: Konkurrenceregler, forskellige interesser, manglende incitamenter,

rammebeløb, manglende aktører, som ser det som deres opgave

med integration. Vi tager hver af disse for sig.

Tom Svanteson kommer ind af døren og præsenterer sig for gruppen

Arbejder ved TSMC vedligehold på anlæg. Arbejder også med levetidsomkostninger.

Mange myter i det her. Jeg har aldrig oplevet den ledelse, der ikke

56

More magazines by this user
Similar magazines