Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

Projektrelaterede barrierer
Byggebranchen er karakteriseret ved at være midlertidig og projektbaseret.
Videns overførsel kan være problematisk i midlertidige projekter, fordi hvert
projekt ofte kræver en anden viden end det tidligere projekt (Barrett, 2006).
Meget innovative projekter har sværere ved at overføre viden fra et projekt til
et andet end ved standardprojekter:
”Det er lettere, når man kender brugerne og har prøvet at lave tingene før.
Så er det lettere at forebygge fejlene.” (Følgegruppemøde, 9. juni 2008).
”Det sværeste ved at få drift inkorporeret, er, at huset er så nyt på mange
måder” (Søren Hesseldahl, Bygningschef, SDU).
Innovative byggeprojekter vil således være forbundet med en større usikkerhed,
som øger kravene til driftspersonalet. Aktørerne kan derfor have problemer
ved at overføre driftsviden fra gamle til nye bygninger, hvis de nye
bygninger er konstrueret på en helt ny måde. Udviklingen går mod, at bygninger
skal opfylde stadig flere standarder og bliver mere og mere innovative end
tidligere bygninger (Arditi mfl. 1999), hvilket sætter endnu større krav til koordineringen
af driften i byggeprocessen end tidligere.
I analysen, som dokumenterede problemet, blev det nævnt, at bygherren
bliver anset som den hovedansvarlige for at få FM i byggeri (FLG1+2). Dette
vidner imidlertid, om at de resterende aktører er mere tilbageholdende med
at inddrage FM i byggeprocessen, hvilket kan være en barriere for inddragelse
af FM.
En yderligere årsag til denne tilbageholdenhed hos aktørerne er, at det er
svært at placere ansvaret for drift (N8):
”Når vi har et byggeprojekt, der opføres på almindelige projektvilkår. Hvem
er det så der skal tage ansvaret for at byggeriet så opfylder driftsklasse A?
Der er ikke en tradition for, at man overhovedet er ansvarlig for, at de beregninger
man har foretaget for byggeriet, at de bliver tjekket, og at man
har ansvaret for, at de overholdes.” (Følgegruppemøde, 28. august 2008).
Citatet fra følgegruppemødet viser barrieren ved, at byggerier ofte ikke har
klare retningslinjer for, hvem der har ansvaret for drift. Derfor kan driftsherren
eksempelvis også få problemer med efterfølgende at få erstattet eller
udbedret eventuelle fejl og mangler ved bygningen.
Strukturelle barrierer og Lovgivning
Byggeprocessen er blevet karakteriseret som et Sorteper-spil (Høgsted, 2008),
hvor der accepteres en masse fejl fordi det tilsyneladende ikke går ud over en
selv. Resultatet er en masse spild og fejl (Høgsted, 2008). Der er således en
meget kortsigtet tankegang hos aktørerne, som gør, at driften udskydes til
senere i processen. Resultatet er, at der kommer fokus på rammebeløbet,
32