Implementering af drift i byggeri - Dansk Facilities Management

LB: Jeg tror også at det er vigtigt at man i projektering hele tiden har driftsøjet
med. Man bliver provokeret til at tænke drift. Jeg kan give et eksempel med
parken. Både arenaen og alt det der, som skulle bygges der. Der har vi simpelthen
lavet en værktøj, som følger hele processen igennem, hvor man beskriver,
hver gang der vælges en eller anden trappe, så siger man: Hvordan
skal den her rengøres? Hvor tit skal den her støvsuges? Hvor skridsikker er
den? Alle de her ting, sådan hele tiden, at hver gang arkitekten er inde over et
eller andet, så er der en driftsmand der går ind og kigger på de her ting. Og
det kan være et loft inde i arenaen, hvor han siger, at det kan godt være at
der er nogle krav til akustik og sådan nogle ting i det, men der er også nogle
krav til hvor meget støv indeholder det? Hvor tit skal det støvsuges eller rengøres?
Hvordan kommer man til det? Man finder lige pludselig ud af at der
faktisk skal bruges en stor lift. Er der i det hele taget blevet projekteret til at
der kan blive parkeret det her materialer til drift? Alle de der ting, hvor man
egentlig… Det kan godt være at man er lidt af en lyseslukker når man sidder
og provokerer projekterende i det der men det giver altså noget respekt hos
bygherren, som bygherren faktisk godt kan lide. Altså de finder lige pludselig
ud af at der er faktisk nogle ting i det her. Men man mangler egentligt, hvad
skal man sige, et projekteringsværktøj til det.
TD: Hvem laver det der værktøj? Du siger vi laver et værktøj, der kan. Hvem
har lavet det?
LB: I Leif Hansen, hvor jeg kommer fra, der har vi gjort det løbende under projektet,
fordi det var der ikke.
TD: Havde I nogle gode eksempler at kigge på ved de der værktøjer ”Hvordan
gør man det?”
LB: Nej. Vi har simpelthen bygget et skema op, som vi sådan fandt fornuftigt,
som var et fælles referenceskema, sådan at vi kunne snakke om det. Nu sidder
vi som totalrådgivere, en vi har så arkitekten med under os, så vi hele tiden
har et fælles dokument, at snakke ud fra. Så man også kan få styregrupper
og alt muligt over på bygherren vise at det er med, men faktisk er der en
ret stor ydelse leveret fra rådgiveren for det her, som egentlig ikke er sat af
honorarmæssigt.
TD: Er det rigtigt at kalde det: værktøjer, der driftsmæssigt kan illustrere konsekvenser
i byggeprocessen. At de beslutninger man tager i byggeprocessen
eller hvad?
LB: Det kan du godt, men jeg tror også bare, at det er meget individuelt, fra
projekt til projekt hvordan det her skal bygges op.
TD: Ja. Så man kan ikke lave sådan et standardværktøj.
69