Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

samarbejde, bliver situationer, hvor der interveneres uden FN-mandat mere politiseret. Kosovo-aktionen skal derfor ikke ses som et unikt historisk eksempel på, at folkeretten ikke følges, men mere som et interessant eksempel på, at staterne trods Den Kolde Krigs afslutning ikke altid kan samarbejde og på, at det internationale regelsæt i visse situationer stadig kun er et ideal. Det overordnede spørgsmål er, om massive menneskerettighedskrænkelser bør kunne føre til tilsidesættelse af de begrænsninger på magtanvendelse, som fi ndes i FN’s charter og gældende normer, eller om Folkeretten også må respekteres i situationer, hvor den mere synes at gavne diktatorer og forbrydere end det internationale samfund og menneskeheden. Dilemmaet består således i en afvejning af hensynet til det internationale samfunds handlekraft overfor hensynet til efterlevelse af FN’s regler. Men hvorfor skal vi overhovedet vælge mellem handlekraft via regionale organisationer og efterlevelse af folkeretten? Måske fordi FN ikke altid kan give os begge dele: FN kan ikke i alle situationer give os legitimitet, upartiskhed og retsorden samtidig med magt og effektivitet 9 . Siden Kosovo-aktionen har NATO som organisation ikke interveneret uden FN-mandat. Efter aktivering af artikel 5, som konsekvens af 11. september 2001, udførte NATO ”Operation Eagle Assist”, som bestod af beskyttelse af Amerikansk territorium og udfører pt. bl.a. ”Operation Active Endeavour”, som består af patruljering i Middelhavet. Selve Afghanistan-aktionen var USA-ledet og det er udelukkende den efterfølgende stabiliseringsstyrke, som er (blevet) en NATO-operation (på FN-mandat). Krigen i Irak i 2003 blev udkæmpet af en koalition af stater og NATO tager ikke del i den militære operation. 5.4. Forsvarsorganisation eller sikkerhedsorganisation? Traditionelt skelner man mellem forsvar og sikkerhed. En forsvarsorganisation er en sammenslutning af stater, der kollektivt forsvarer sig mod ydre trusler og fjender. En sikkerhedsorganisation består derimod af en række stater, der kollektivt søger at varetage sikkerheden mod indre trusler – dvs. søger at opbygge et sikkerhedsfællesskab, hvor medlemsstaterne har ringe incitament til at bekrige hinanden og hvor interne konfl ikter hurtigt kan afværges 10 . OSCE og FN er traditionelle eksempler på sikkerhedsorganisationer, medens NATO er en karakteristisk forsvarsorganisation. Som det måtte fremgå af indeværende kapitel, er denne karakteristik imidlertid ikke dækkende for NATO’s funktion i dag. Med NATO’s rolle som integrator i forhold til central- og østeuropæiske lande, med det heraf følgende fokus på stabilitet i og mellem landene og med NATO’s brede sikkerhedsopfattelse (økonomi, politisk stabilitet osv.) tilføjes NATO et element af sikkerhedsfællesskab. NATO bliver dermed en organisation der - udover sin primære rolle som forsvarsalliance - også beskæftiger sig med den indre sikkerhed. Se organisationsskema side 100. 9 Dansk Udenrigspolitisk Institut, Verden, FN og Danmark, s. 26, København 1999 10 Branner, Hans, Det ny Europa – international politik i forandring. s. 61, 4. udgave 2002, Forlaget Columbus 2002 99
100 De internationale organisationer er overlappende, Uzbekistan ikke kun mht. opgaver, men også i forhold til medlemmer. Ref.: NATO Vatikanstaten Hviderusland Tajikistan Kirgisistan Turkmenistan Kazakhstan Moldavien Norge Rumænien Tyrkiet USA Monaco Makedonien Bulgarien Island San Marino Polen Litauen Schweiz Albanien Ukraine Liechenstein Georgien Kroatien Rusland Azerbaijan Armenien Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE Andorra Malta Cypern Østrig Finland Serbien og Montenegro Tjekkiet Danmark Estland Letland Irland Bosnien og Herzegovina Europarådet Slovakiet Ungarn Sverige Slovenien Belgien Spanien Holland Frankrig Den Europæiske Union, EU Grækenland England Portugal Luxembourg Tyskland Italien Den Vesteropæiske Union, WEU Canada Den Nordatlantiske Traktat Organisation, NATO
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42:
40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44:
42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46:
44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48:
46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142: 140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144: 142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146: 144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148: 146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150: 148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?