Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
2. NATO’s strategier<br />
under Den Kolde Krig<br />
Washington-traktaten blev, som beskrevet i kapitel 1, indgået af 12 lande,<br />
som ønskede at stå sammen for at afskrække Sovjetunionen fra at angribe<br />
og for at forsvare hinanden, hvis der alligevel skulle ske et angreb på et<br />
eller fl ere af dem. Hermed bandt de 12 deltagende lande deres sikkerhed<br />
– og overlevelse – til hinanden. Det betød også, at de i fremtiden ville<br />
komme til at knytte deres individuelle overlevelsesstrategi til de andre<br />
NATO-landes.<br />
Det følgende handler ikke om de enkelte landes strategier eller sikkerhedspolitikker,<br />
men om de strategier, som blev skabt under Den Kolde<br />
Krig i NATO med henblik på at varetage medlemslandenes mål om fred<br />
og sikkerhed. Et enkelt land spiller imidlertid en helt særlig rolle, og det<br />
er USA. USA var og er på den ene side supermagten, for hvem NATO er<br />
et instrument i en national sikkerhedsstrategi, men USA er også medlem<br />
af en alliance, hvor beslutninger træffes ved konsensus, og hvor der skal<br />
tages et hensyn til de øvrige allierede. Som første<br />
blandt ligemænd er det dog klart, at USA<br />
indtager en særlig position.<br />
Ved “militær strategi” forstås her de “over ordnede<br />
vedtagne planer for udnyttelsen af evnen<br />
til militær magt anvendelse” 2 . Det betyder, at det<br />
i det følgende primært er de militære midler, som vil blive beskrevet. Disse<br />
militære midler bør naturligvis ses i en større sammenhæng, hvori indgår<br />
NATO-landenes øvrige sikkerhedspolitikker – individuelt og samlet.<br />
Under Den Kolde Krig var disse strategier top hemme lige, men nu ligger<br />
de offentligt tilgæn ge ligt på Internettet 3 . Derud over vil også andre planer,<br />
do ku menter og erklæringer, som på hver sin måde under støtter den<br />
overordnede strategi, blive inddraget. Alle disse dokumenter udgør til<br />
sammen allian cens “erklæ rede” stra tegier.<br />
Det følgende er en gennemgang af en periode, som godt kan forekomme<br />
langt væk og ikke særlig relevant. Det er ikke korrekt. Mange af de handlemønstre<br />
og interessekonfl ikter, som vi ser i dag, blev grundlagt sammen<br />
med Alliancen og i nogle tilfælde forstærket op gennem Den Kolde Krig.<br />
Derfor behandles især disse interesser og interessekonfl ikter og i mindre<br />
grad detaljer om den militære udmøntning af NATO’s strategi.<br />
Beskrivelsen af NATO’s strategier falder i fi re perioder. Den første var kort<br />
og gik til 1950. I denne periode indledte de allierede deres udmøntning<br />
af traktatens Artikel 5, den gensidige forsvarsforpligtelse. Den anden<br />
periode gik fra 1950 til 1957. Her blev der vedtaget to strategier, der primært<br />
byggede på afskrækkelse og gengældelse med atomvåben. Strategien<br />
fra 1957 har da også fået navnet “massiv gengældelse”. Den tredje<br />
periode gik til 1967, i hvilken NATO’s strategi om “det fl eksible gensvar”<br />
En strategi er de politiske,<br />
diplomatiske, økonomiske, psykologiske<br />
og militære midler en stat kan tage i<br />
anvendelse for at sikre sin overlevelse<br />
og sine mål i det internationale miljø 1<br />
1 KGH Hillingsø, i Den Store<br />
<strong>Dansk</strong>e Enclyklopædi, 2000,<br />
bd. 18.<br />
2 Villaume, Poul, Allieret<br />
med forbehold, En studie<br />
i dansk sikkerhedspolitik,<br />
Eirene, København, 1995,<br />
s. 22.<br />
3 www.nato.int/archives/<br />
strategy.htm<br />
17