Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

få en aftale med russerne, der vil tillade dette uden at true eller ydmyge dem” (Præsident Chirac 1995 15 ). Ligesom Danmark forfulgte sine nationale interesser i forbindelse med NATO’s udvidelse gjorde Frankrig det også. Under NATO-topmødet i Madrid i 1997 forsøgte Frankrig at få Rumænien med i den første optagelsesrunde i 1999, der kun kom til at omfatte Polen, Tjekkiet og Ungarn. Frankrig og Rumænien har et kulturelt fællesskab, da rumænsk er et romansk sprog ligesom fransk. De to lande var også allierede både i 1. verdenskrig og i 30’erne i den såkaldte “lille entente”, hvor også Jugoslavien deltog 16 . Dertil kommer, at Frankrig generelt var mere positiv over for optagelsen af sydeuropæiske lande, dvs. lande i Frankrigs nærområde 17 . Det kan indskydes, at Danmark var imod Rumæniens optagelse fordi det kunne forringe de baltiske landes chancer for optagelse. Ved 2004-udvidelsen var det især Ruslands reaktion, der bekymrede Frankrig. Ville endnu en udvidelse af NATO skade forholdet mellem NATO-landene og Rusland? Og ville Rusland reagere fjendtligt på udvidelsen? Med Ruslands opblødning over for udvidelsen – særligt efter 11. september 2001 – aftog Frankrigs bekymringer dog. Tyskland NATO’s første generalsekretær, Lord Ismay, sagde i 1940’erne, at NATO’s opgave set fra Vesteuropa var at holde Tyskland nede, USA inde og Sovjetunionen ude 18 . Efter Den Kolde Krigs afslutning gælder det om at holde alle tre inde. Tyskland har som bekendt en noget problematisk historie (verdenskrigene) – en historie, der den dag i dag stadig spiller en afgørende rolle for tysk udenrigspolitik. På den ene side træder Tyskland varsomt for ikke at så tvivl om landets intentioner (fx har Tyskland traditionelt været tilbageholdende med at bidrage til militære operationer). På den anden side må Tyskland deltage aktivt i det internationale samarbejde, herunder krigen mod terrorisme, for fortsat at være en pålidelig samarbejdspartner for NATO og USA. Overordnet har Tysklands historie og især landets ansvarsfølelse over for de grænsedragninger, der fandt sted ved 2. verdenskrigs afslutning (som opdelte Europa i Øst og Vest) givetvis bidraget til en moralsk interesse i at se Europa genforenet via NATO’s og EU’s udvidelse. Efter Den Kolde Krigs afslutning har det været i Tysklands interesse at udvide det Euro-atlantiske samarbejde mod øst, men samtidig at holde fast i landets traditionelle vestlige orientering. Stabiliteten mod øst har været afgørende, som et citat af Volker Rube viser: ”Hvis vi ikke eksporterer stabilitet, importerer vi ustabilitet” (Volker Rube, fhv. tysk forsvarsminister, 1993 19 ). I den sammenhæng har det været afgørende for Tyskland at få Ungarn – og især Tysklands naboer, Polen og Tjekkiet optaget i NATO. Optagelsen af Polen og forsoningen med Polen er en indikator på, at Tyskland 15 Chirac, Jacques (december 1995), http: //www.nato.int/acad/conf/ enlarge97/boniface.htm 16 Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, Nyhedsbrev Nr. 15, 15. årgang, 29. november 2001, http: //www.fov.dk/nyhedsbrev/ 2001/23/rumaenien.htlm 17 Gordon, Philip H. and James B. Steinberg, “NATO Enlargement: Moving forward; Expanding the Alliance and Completing Europe´s Integration” http: //brookings.edu/comm./ policybriefs/pb90.htm, se også Asmus, Ronald D.: Opening NATO´s Door, s. 245, Columbia University Press, New york 2002 18 http://www.cdi.org/ russia/135.html 19 Sharp, Jane M.O., ”The Case for Opening up NATO to the East” 1999,http: //www.weblearn.ca/ teachersite/ DownloadPrintArchive/ <strong>pdf</strong>ForTeachers/Backgroun dReadingscaseforopeninga bbrev.<strong>pdf</strong> 131
132 20 http:// www.people.com.cn/ english/199902/08/ enc_990208001070_ WorldNews.html 21 Asmus, Ronald D., Opening NATO´s Door, s. 102, Columbia University Press, New York 2002 22 Sharp, Jane M.O. (1997), http://www.nato.int/acad/ conf/enlarge97/sharp.htm er kommet overens med dets historie. Tysk militær kan nu samarbejde med polsk militær og lave øvelser på polsk territorium. For første gang i historien har Tyskland nu alliancepartnere på begge sider – øst og vest. Tysklands ønske om stabilitet ved dets østlige grænser har måske ligefrem været så stærkt (og indlysende for de andre NATO-lande), at det har været en drivende kraft i udvidelsen af NATO. Desuden var det for andre NATO-lande betryggende - havende Tysklands historie i mente - at se et Tyskland omkranset af allierede. Der ud over er nogle af de nye NATO-lande vigtige handelspartnere for Tyskland og udvidelsen kan derfor gavne Tysklands bilaterale handelsrelationer til disse lande (og omvendt). Tyskland arbejdede for, at NATO efter udvidelsen i 1999 fortsat skulle være åben for nye medlemslande, herunder de baltiske. Ved en konference i München i 1999 udtalte Schröder, at NATO’s dør efter 1999 skulle holdes åben for fl ere kandidater fra Central- og Østeuropa 20 . Tyskland tilkendegav således en positiv holdning til NATO’s udvidelse. Ligesom andre NATO-lande havde Tyskland dog bekymringer i forhold til Ruslands reaktion og anbefalede at man gjorde, hvad der var muligt, for ikke at provokere Rusland: ”Det har altid været vores holdning, at NATOudvidelse kun giver mening, hvis det ikke fører til øget fjendtlighed med russerne” (Helmuth Kohl, 1995 21 ). England England er traditionelt mere fokuseret på USA end fl ere andre europæiske stater. Den amerikanske sikkerhedsgaranti i NATO, dvs. amerikansk beskyttelse af Europa, spiller historisk en afgørende rolle for England og for landets opbakning til NATO. Via det amerikanske engagement i NATO kan England sikre, at Europa ikke domineres af Tyskland - eller for den sags skyld af Rusland. Tysklands tilknytning til vestligt demokrati og til vestlige institutioner er desuden central for England. Derved forhindres at Tyskland udvikler sig til en hegemon. Det gælder derfor om at fastholde det tyske engagement i NATO. En del af begrundelsen for Englands relativt positive holdning til NATO’s udvidelse kan således være selve det faktum, at Tyskland gerne så NATO udvidet. Samtlige britiske politiske partier har bakket op omkring NATO siden 1949 22 . I forhold til NATO’s udvidelse var England dog forsigtig og havde skiftende holdninger til hvilke lande, der burde optages. England overlod det dog stort set til USA og Tyskland at styre udvidelsesprocessen. I første halvdel af 1990’erne var den engelske regering bekymret for konsekvenserne af en mulig udvidelse af NATO for det transatlantiske forhold. Man frygtede simpelthen at USA’s engagement i Europa ville aftage. Desuden frygtede England mere generelt, at udvidelse ville føre til en udvanding af artikel 5 – var det overhovedet muligt at opretholde den gensidige
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42:
40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44:
42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46:
44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48:
46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50:
48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52:
50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54:
52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56:
54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58:
56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60:
58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62:
60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64:
62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66:
64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68:
66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70:
68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72:
70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74:
72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76:
74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78:
76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80:
78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142: 140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144: 142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146: 144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148: 146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150: 148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152: 150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154: 152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156: 154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158: 156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160: 158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161: NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?