Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

det er strategien fra 1957, MC 14/2, som er blevet kendt under betegnelsen “massiv gengældelse”. Fra hyper-spænding til højspænding NATO-landene reag erede med betydelig bekymring på det nordkoreanske angreb på Sydkorea i sommeren 1950, som man betrag tede som styret fra Moskva. De bange anelser syntes at blive bekræftet. Nu opstod frygten for, at et tilsvarende angreb på Tyskland var fore stående på grund af ligheden mellem det delte Korea og det delte Tyskland. 10 Kinas indtræden i Korea-krigen i efteråret 1950 mindskede heller ikke frygten. I USA betød det, at en analyse, som var blevet udført i april 1950 (NSC 68) med ét fi k meget stor gennem slagskraft. NSC-68 var meget dramatisk i sin vurdering af den sovjetiske trussel og anbefalede ikke så underligt stor vækst i forsvarsudgifterne. MC 14/1 fra efteråret 1952 opererede med et trusselsbillede, som i det store og hele var identisk med den tidligere strategi DC 13’s. Sovjetunionen var førende med hensyn til landstyrker, men svagere med hensyn til masseødelæggelsesvåben, som dog forventedes at blive opbygget i perioden frem til 1956. Da der i midten af 1951 blev indledt fredsforhandlinger i Korea, mindskedes følelsen af over hængende krigsfare. 11 Følelsen af afspænding øgedes yderligere, da Korea-krigen sluttede, Stalin døde i foråret 1953, og der i 1955 blev afholdt Øst-Vest-topmøde i Genève. MC 48 fra 1954 afspejlede imidlertid kun delvist denne ændrede trusselsopfattelse. Strategien ope rerede med en række krigsscenarier, som alle er karakteriseret ved et relativt enkelt forløb. Hvis afskrækkelsen skulle mislykkes, var det mest sandsynlige et massivt sovjetisk overraskelsesangreb med brug af atomvåben på NATO, som NATO ville være nødsaget til at gen gæl de. Strategien forudså, at hver side i de efterfølgende ca. 30 dage stort set tømte deres atomlagre. I en efter følgende fase ville eventuelle konventionelle styrker kunne an vendes, ledende frem til en krigs afslutning. Et andet og knapt så sand synligt scenarium var, at Sovjetunionen angreb Vest europa konventionelt i håb om, at NATO ikke gengældte atomart. Sovjetunionen blev opfattet som en politisk og militær monolitisk og totalitær enhed – i mod sætning til NATO, hvor landene skal træffe beslutninger i fællesskab. <strong>Se</strong>lvom Warszawa-pagten først blev dannet i 1955, var der en klar forventning til de sovjetiske satellitstaters loyalitet, som skulle være sikret gennem bilaterale aftaler mellem Sovjetunionen og de enkelte østeuropæiske lande. MC 14/2 fra 1957 (den med betegnelsen “massiv gengældelse”) opererede med et mere sofi stikeret trusselsbillede, end dets navn og rygte lagde op til. Sovjetunionens mål var ifølge strategien fortsat at isolere og erobre de europæiske NATO-lande samt at svække og ødelægge den kapi talistiske verden. Men strategien byggede også på en forestilling om, 10 Duffi eld, John S., Power Rules, The Evolution of NATO’s Conventional Force Posture, Standford University Press, Stanford, California, 1995; Kaplan, ibid., s. 60. 11 Duffi eld, ibid., s. 58. 23
24 Det europæiske NATO område Bilaterale aftaler med USA NATO efter udvidelserne 1952 og 1955 12 Duffi eld, ibid., s. 67. 13 Duffi eld, ibid., s. 75. at Sovjet unionens hensigter ikke kun var bestemt af dens egne kapaciteter, men at de var påvirkelige fx af den teknologiske udvikling, væksten i atomlagre på begge sider, og at krig kunne blive resultat af en fejltagelse og fejltolkning af Vestens hensigter. Strategien opererer med tre krigsscenarier: Det første er en total og ødelæggende atomkrig, den anden en total krig, hvor Sovjetunionen ikke indledningsvist anvender atomvå ben, og endelig forudser MC 14/2, at Sovjetunionen vil indlede operationer med begræn sede mål, herunder infi ltrationer og lokale fjendtlige handlinger. MC 14/2 indvarsler således et mere fl eksibelt syn på Sovjetunionen og NATO’s midler – noget, som først Kennedy-administrationen slog igennem med i 1960’erne. NATO-området udvidet med Tyskland, Grækenland og Tyrkiet NATO-territoriet blev i 1950’erne udvidet ganske betragteligt. Med MC 14/1 fra 1952 blev Grækenland og Tyrkiet, som tidligere havde været dækket af USA’s Truman-doktrin, del af NATO’s territorium og indgik i planlægningen af forsvaret af det nordatlantiske område. Strategien tillagde begge lande stor strate gisk betyd ning for Middel havs området og Mellem østen (navnlig for forsyningen af olie). Derudover havde Tyrkiet betydning i forbindelse med at afskære Sovjetunionen fra adgang til Middelhavet gennem Sortehavet og Darda nel lerne. Samtidig betød udvidelsen med Grækenland og Tyrkiet, at NA- TO’s Artikel 5-garanti nu ville skulle række ud til et område, der grænsede op til Kaukasus. Det primære mål for en sovjetisk invasion var fortsat det europæiske kontinent. Derudover indtog Skandinavien nu en større rolle. Jylland og øerne blev i MC 14/1 fra 1952 tillagt betydning i forbindelse med at afskære sovje tiske styrker fra at passere Østersøen og få adgang til Nordsøen og Atlanterhavet. <strong>Se</strong>lv Tyskland var i 1952 så småt på vej ind i NATO’s planlægning i for bindelse med forsvaret af Central europa pga. landets deltagelse i den europæiske forsvarspagt (EDC). Tyskland blev dog først medlem af NATO i 1955. 12 MC 48 fra 1954 opererede for første gang direkte med muligheden for at gennemføre et frem skudt forsvar, dvs. øst for Rhinen-Ijsel. Dermed kunne Centraleuropa og Nordeuropa bedre forsvares. Det var ikke mindst udviklingen i våbenteknologien (de taktiske atomvåben), der gjorde det muligt 13 . I 1957, hvor MC 14/2 blev vedtaget, havde Tyskland allerede været medlem af NATO i tre år og var dermed traktatmæssigt dækket af Artikel 5. Det gav spørgsmålet om fremskudt forsvar en ny betydning – både militært og politisk. MC 14/2 gentager “musketer-eden” og understreger, at sikkerhed og fred for NATO-området er udelt.
Page 1 and 2: NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4: 2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6: 4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8: 6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10: 8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12: 10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14: 12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76:
74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78:
76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80:
78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82:
80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84:
82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86:
84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88:
86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90:
88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92:
90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94:
92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96:
94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98:
96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100:
98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102:
100 De internationale organisatione
Page 103 and 104:
102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106:
104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108:
106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110:
108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112:
110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114:
112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116:
114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?