Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

var parat til at tilslutte sig ønsket om våbenleverancer fra USA). Forhandlingerne endte med, at Folketinget d. 24. marts 1949 stemte for at være medunderskriver af Washington-traktaten med 119 stemmer mod 23. Den danske regerings tilslutning til Washingtontraktaten og dermed bruddet på blokfriheden skal ses på baggrund af de begivenheder, som også gjorde indtryk på de øvrige vesteuropæiske lande, herunder den af Sovjetunionen påtvungne aftale med Finland, den kommunistiske magtovertagelse i Tjekkoslovakiet (i februar 1948) og den norske udenrigsministers udsagn om, at Sovjetunionen også havde henvendt sig til Oslo (jf. kapitel 1). I samme forbindelse var der rygter om, at der var tilsvarende diplomatiske (og evt. militære) fremstød fra Sovjetunionens side mod Danmark, hvilket i marts 1948 førte til den såkaldte påskekrise. Den medførte en henvendelse til den amerikanske regering om våbenhjælp og skubbede formodentlig på beslutningen om at sige ja til Atlantpagten. Den danske regering havde i forbindelse med NATO-medlemskabet også et såkaldt ”Grønlandskort” på hånden, hvilket betød, at Danmark besad en ressource, som var efterspurgt af USA. Under Anden Verdenskrig havde den danske gesandt i Washington, Henrik Kauffmann, med ”Grønlandstraktaten” givet USA ret til at oprette baser på Grønland (med henblik på forsyninger under krigen). Aftalen blev ratifi ceret efter krigen, men opsagt i 1951, hvorefter der blev indgået en ny aftale, der placerede Grønland og forsvaret af Grønland i en NATO-ramme og ikke kun som et amerikansk ansvar. Når den amerikanske interesse i Grønland var stor, skyldtes det især, at Grønland fungerede som ”stepping-stone” (fl ybase) i forbindelse med mulige amerikanske bombetogter o. lign. på vej til Sovjetunionen. 5 Det danske ja til et forsvarssamarbejde med 11 andre vestlige lande var ikke uden forbehold. Hensynet til Sovjetunionen, det, der var tilbage af støtten til et skandinavisk forsvarssamarbejde og opbakningen til en global, kollektiv sikkerhedsorden i FN satte også spor i dansk NATO-politik under Den Kolde Krig. Dertil kom en splittet befolkning, hvor knapt halvdelen var tilhængere af dansk medlemskab, mens knapt en tredjedel var direkte modstandere. Selvom andelen af modstandere var vigende over tid, satte denne skepsis rammerne for, hvor langt regeringspartierne syntes, de kunne gå. Den danske politik er blevet karakteriseret på forskellige måder – som fortsat neutralitet, brobygning, afbalancering, lav profi l eller almindelig forbeholdenhed. De bagvedliggende hensyn for de danske regeringer har næsten uden undtagelse været at forsøge at undgå de ”uheldige” sider af alliancesamarbejdet, nemlig som en lille stat i en geopolitisk uheldig placering at blive offer for fjendens reaktion på bindingen til USA og NATO eller blive trukket ind i konfl ikter mod sin vilje samtidig med, at man har ønsket at drage fordel af det kollektive forsvar – især afskræk- Udenrigsminister Gustav Rasmussen underskriver Washington-traktaten NATO Photo 5 Taagholt, Jørgen og Jens Claus Hansen, Den nye sikkerhed, Grønland i et sikkerhedspolitisk perspektiv, Atlantsammenslutningen, København 1999. 137
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Villaume, 1995, ibid., kap. 5. 8 Petersen, Nikolaj, 1973-2003, Europæisk og globalt engagement, Dansk Udenrigspolitisk Historie nr. 6, Gyldendal Leksikon, København 2004. kelsen mod et angreb. Desuden skabte Danmark sig en profi l – sammen med andre mindre lande i NATO – som aktiv tilhænger af nedrustning, afspænding og politiske løsninger. 1950’erne: Forbehold mod baser og atomvåben Et af de første, konkrete spørgsmål, der meldte sig i 1950’erne var, hvordan Danmark passede ind i forsvaret af NATO-området, og hvordan Danmark ville blive forsvaret af de øvrige allierede. Som beskrevet i kapitel 2, nærede den amerikanske forsvarsledelse i begyndelsen af 1950’erne skepsis med hensyn til, om Danmark ville kunne forsvares i tilfælde af et sovjetisk stormangreb. I bedste fald kunne Centraleuropa forsvares ved Rhinen, men fl ankerne (Danmark og Italien) kunne ikke, i hvert tilfælde ikke i sin helhed. Det var ikke noget, man talte meget højt om over for den danske offentlighed. Situationen begyndte da også så småt at vende i midten af 1950’erne, da den større mængde taktiske atomvåben gjorde det muligt at forsvare et større område, og da integreringen af Tyskland skubbede forsvaret længere mod øst. Allerede i strategien fra 1952 optrådte de danske stræder som værende af betydning i forbindelse med en blokering af den sovjetiske fl ådes adgang til Nordsøen (minering) og som fl ybaser og dermed af betydning for forsvaret af det øvrige NATO-område. Desværre var der endnu ikke så meget, der tydede på, at et forsvar af selve det danske territorium stod højt i planlægningen på trods af traktatens Artikel 5-garanti 6 . Der skete med NATO-medlemskabet en vis oprustning i 1950’erne, men den levede langt fra op til de krav, som NATO og USA stillede (heller ikke senere). Danske politikere argumenterede for, at forsvarsudgifterne ikke skulle fastsættes som en vilkårlig procentdel af BNP, men at også andre forhold talte ind i forhold til byrdefordeling og opfyldelse af traktaten (fx en god økonomi). Den danske regering havde også ”Grønlandskortet”, der indebar, at USA kunne beholde sine baserettigheder, mod at Danmark fi k lidt ”rabat” i NATO-medlemskabet. 7 Endelig blev det stadigt vigtigere, at det danske forsvars forhold blev reguleret gennem forsvarsforlig, hvilket betød, at den danske regering til enhver tid skulle tage hensyn til de rammer, som forligspartierne udstak. Forsvarsforligene, som skabte ro om udviklingen i forsvaret, blev i øvrigt rost af NATO – også selvom man gerne så bevillingerne øget! 8 I forbindelse med NATO’s opbygning af den integrerede militære struktur (i begyndelsen af 1950’erne) blev Danmark del af Nordkommandoen (sammen med Norge), som til gengæld var underlagt Europakommandoen. En vigtig forandring skete i 1961, da den såkaldte Enhedskommando (eller Østersøkommando) blev oprettet. Den dækkede hele Danmark og Slesvig/Holstein og havde, hvad der var politisk betydningsfuldt, fast en dansk chef. COMBALTAP (Allied Command, Baltic Approaches) bestod i øvrigt af alle tre værn og dens stab var multinational. BALTAP var Danmarks forankring i NATO i den resterende del af Den Kolde Krig både symbolsk og praktisk. I 1953 og 1958 markerede den danske regering Danmarks særstilling med to forbehold. Det første forbehold gjaldt stationering af amerikanske ba-
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42:
40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44:
42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46:
44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48:
46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50:
48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52:
50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54:
52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56:
54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58:
56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60:
58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62:
60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64:
62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66:
64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68:
66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70:
68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72:
70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74:
72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76:
74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78:
76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80:
78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82:
80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84:
82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86:
84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 141 and 142: 140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144: 142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146: 144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148: 146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150: 148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152: 150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154: 152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156: 154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158: 156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160: 158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161: NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?