Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

og hvis NATO havde været en klassisk alliance, vendt mod en hedengangen fjende, ville det ikke have været spor mærkeligt, hvis den var blevet nedlagt. Men der var ikke vilje til at opløse NATO i 1990. Det var der mange årsager til. I starten spillede det en væsentlig rolle, at man jo ikke kunne være helt sikker på, at truslen ikke genopstod. Hertil kom, at NATO-landene fandt, at de ikke hver for sig kunne håndtere de store omvæltninger, som Europa skulle gennemgå, og at de øvrige internationale organisationer som EF, CSCE eller FN enten ikke havde kapacitet til det, eller ikke var egnede til det. NATO-landene gav her NATO en raison d’etre i form af at hjælpe de central- og østeuropæiske lande med deres omstilling til demokrati og til at blive “normale“ aktører, der respekterede internationale regler. I forlængelse heraf fi k Alliancen til opgave at udføre krisestyringsopgaver på Balkan. Den seneste udvikling er, at kontrol med masseødelæggelsesvåben og terrorbekæmpelse er blevet sat på NATO’s dagsorden. Det er ikke ensbetydende med, at gamle splittelsestendenser ikke dukkede op i perioden, eller at der ikke var emner, som medførte voldsom konfl ikt. Det første spørgsmål, som skulle håndteres var, om andre internationale organisationer skulle overtage NATO’s rolle. USA havde stærke interesser i at give NATO en rolle, hvilket kan ses i lyset af, at NATO er den eneste organisation – bortset fra OSCE – der giver USA repræsentation i Europa, og som giver USA mulighed for at samarbejde med – og øve indfl ydelse – på Europa. Frankrig repræsenterede det andet ekstrem og så gerne en vægtforskydning til andre organisationer (fx WEU). Én af udgangene på den diskussion var, at NATO skulle bistå de andre organisationer – OSCE, WEU/EU – med at udføre deres krisestyringsoperationer. Dermed fi k de mere “europæiske“ (modsat “atlanticistiske“) lande mulighed for at prøve WEU af, samtidig med at NATO fortsatte sin eksistens. Det skulle så i øvrigt vise sig, at der på længere sigt ikke var stor interesse for at anvende WEU, og Frankrig valgte i stedet i stigende grad at styrke sit engagement i NATO’s fredsbevarende operationer. Et andet konkret emne handlede om NATO’s udvidelse, hvor NATO-landene var uenige om, hvor hurtigt man skulle gå frem. Kompromisset blev partnersamarbejdet, hvor især Partnerskab for Fred viste sig at være en tilfredsstillende løsning. Partnerskab for Fred gav lande, der ønskede at forbedre deres situation politisk, militært og på anden måde, et perspektiv om medlemskab, samtidig med at de kunne afprøve deres vilje og evne til at operere sammen med NATO i blandt andet de fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina. En tredje konfl ikt angik ex-Jugoslavien, hvor de allierede var uenige om fjendebilledet og om de bedst egnede midler. Det gjaldt med hensyn til parterne i Bosnien-Hercegovina og senere i Kosovo. Her var der ingen lette kompromisser – ud over at handle ud fra laveste fællesnævner. For USA var det ikke tilfredsstillende, og man valgte at føre krig mod Taliban i Afghanistan uden brug af NATO. Det kom noget bag på de øvrige NATOmedlemmer, at USA ikke ønskede at benytte sig af den enorme sympati, der tilfl ød landet efter terrorangrebene, og anvende NATO’s apparat. En fjerde konfl ikt har drejet sig om udviklingen af det europæiske forsvar, og om det ville styrke eller svække det transatlantiske samarbejde. Emnet 69
70 har været koblet sammen med spørgsmålet om kapacitetsskel (jf. kapitel 6), og én måde at se indsatsen for at skaffe europæerne fl ere militære kapaciteter kan ses som et ønske fra europæisk side på at leve op til forpligtelserne i NATO. Men gjorde de ikke det, var spådommen også, at NATO ikke ville kunne fungere mere. Endelig har spørgsmålet om magtanvendelse været fremme og skabt uenigheder blandt landene. <strong>Se</strong>nest i forbindelse med en krig, som heller ikke blev ført af NATO, nemlig den mod Saddam Husseins regime i foråret 2003. De europæiske NATO-lande så sig pludselig delt op i “det gamle Europa“, som ikke støttede USA’s krig mod terror, og “det nye Europa“, som støttede USA. Splittelsen, som altså ikke direkte havde med NATO at gøre, skabte en del frustration, og topmødet i Istanbul i sommeren 2004 blev i høj grad tolket som et forsoningsmøde. 3.6. Opsamling Trusselsbillede Den måde NATO har opfattet sine strategiske omgivelser og risici på ændrede sig med større hast end på noget tidligere tidspunkt. Fra Den Kolde Krigs tid overlevede i en periode forestillingen om Sovjetunionen/Rusland som en strategisk fjende. Men der var ikke enighed om det i Alliancen, og fl ere og fl ere af medlemslandene rettede blikket mod de “uforudsigelige“ risici, der kunne opstå i forbindelse med Østeuropas overgang til demokrati. Da ex-Jugoslavien gik i opløsning og sank ned i borgerkrig, var der en tilbøjelighed til, at dette syn bredte sig til det øvrige Østeuropa. En stor opgave blev derfor at stabilisere denne del af Europa. I takt med at Europa blev mere og mere stabilt og integreret i NATO (og EU) fl yttede NATO opmærksomheden længere væk. Men der gik nogle år, før de allierede kunne enes om at sætte de nye trusler på dagsordenen. Med terroranslagene mod USA i september 2001 skete der en markant drejning i NATO’s opmærksomhed. Trusselsbilledet kom nu i stigende grad til at omfatte spredning af masseødelæggelsesvåben, terrorisme og ikke-statslige aktører. I kølvandet på terroranslagene skete der også en markant drejning i forholdet til Rusland. Rusland var nu ikke længere en fjende eller modstander, men en strategisk partner, NATO kan samarbejde med bl.a. for at “projicere“ stabilitet længere væk end i Europa. Mål NATO’s grundlæggende mål ændrede sig også radikalt efter Den Kolde Krig. Fra primært at være optaget af traditionelle forsvarsopgaver i Europa, har NATO i den tiårsperiode, der er gået, defi neret nye opgaver og udvidet sit operationsområde. Efter et par års diskussion om, hvordan NATO skulle forblive relevant, fi k NATO en meget aktiv stabilitetsfrem-
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?