Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

afdæmpet russisk kritik af NATO’s udvidelse. For det andet – og i dette tilfælde lige så vigtigt – er terrorismebekæmpelse et område (i øvrigt som så mange andre områder i international politik), hvor staterne ”handler” med hinanden med udgangspunkt i deres respektive nationale interesser. For Rusland har det været afgørende at blive betragtet som en del af den vestlige anti-terror koalition, fordi Rusland herved kan legitimere dets fremfærd i Tjetjenien med henvisning til, at denne krig var en del af krigen mod international terrorisme. For USA og NATO har accepten af Rusland som en del af koalitionen været frugtbar, fordi en sådan accept givetvis har bidraget til, at Rusland så med mildere øjne på NATO’s udvidelse. Endelig, for det tredje, havde Rusland i 1990´erne malet sig op i et ”vi accepterer ikke NATO’s udvidelse”-hjørne. Da det gik op for Rusland, at NATO under alle omstændigheder havde tænkt sig at udvide, blev denne holdning en udenrigspolitisk hæmsko. 11. september 2001 hjalp Rusland ud af dette dilemma. Rusland kom med i det storpolitiske spil, fordi fokus blev fl yttet fra udvidelse til terrorbekæmpelse. Rusland kunne således acceptere udvidelsen uden at tabe ansigt. Således har det sikkerhedspolitiske miljø efter 11. september 2001 bidraget til russisk accept af NATO’s udvidelse. De to udvidelser er ikke et udslag af en enkelt begivenhed. Som andre store politiske beslutninger og samfundsmæssige ændringer udløstes udvidelserne af en række faktorer. Og som i andre situationer var der tale om et samspil mellem gensidigt afhængige faktorer. De mest betydningsfulde af de faktorer, der udløste udvidelserne efter Den Kolde Krig, kan ordnes i tre grupper: De ændrede omstændigheder, det historiske krav fra de Central og Østeuropæiske lande og Vestens politiske vilje. Ændrede omstændigheder Med Den Kolde Krigs afslutning ændredes den verden NATO er en del af. Den fjende, NATO havde bekæmpet i 50 år var væk. Borte var bi-polariteten og ind kom en verden med kun én supermagt. Med Tysklands genforening og senere Sovjetunionens opløsning blev jerngitteret, der havde holdt verden i skak, løftet bort. Tilbage stod et internationalt samfund fyldt med nye muligheder, men også præget af nye problemer. Såvel de nye muligheder som de nye problemer var medvirkende til den ændring i sikkerhedsopfattelse, NATO gennemgik i disse år og som i sidste ende var medvirkende til NATO’s udvidelser. Nye muligheder For det første kunne NATO’s politik efter Den Kolde Krig tilrettelægges mere frit. NATO-landene var ikke længere bundet af Den Kolde Krigs politiske og militære magtspil. Naturligvis skulle der stadig – og skal der stadig – tages hensyn til Ruslands nationale interesser, men ikke i samme grad og ikke på samme måde som under Den Kolde Krig. Hvor man under 125
126 Den Kolde Krig var låst i et nulsumsspil om militær magt, handlede hensynet til Rusland nu mere om ikke at provokere landet unødigt og om at undgå at påføre landet og dets leder en følelse af mindreværd. For det andet frigjorde Den Kolde Krigs afslutning ressourcer, både økonomiske og militære, som så kunne benyttes på andre måder og andetsteds. Såvel politisk som økonomisk og militært åbnede Den Kolde Krigs afslutning et nyt kapitel i historien. Et kapitel med færre begrænsninger for udvikling af nye og bedre politikker. Nye problemer Håbet om, at Den Kolde Krigs afslutning ville blive afl øst af et fredeligt Europa blev hurtigt gjort til skamme. Troen på en fredelig verden var ellers bredt funderet. Mest radikal var måske den samfundsvidenskabelige forsker Franchis Fukiyama som påstod, at historien havde nået sin afslutning fordi den vestlige samfundsmodel (liberalt demokrati) havde ”vundet” slaget og vist sig som den mest gangbare. Fukiyama blev siden kritiseret for nærmest at afskrive risikoen for krig (demokratier bekriger normalt ikke hinanden) og dermed for at overvurdere de positive konsekvenser af Den Kolde Krigs afslutning – en kritik der i nogen grad skød over målet, idet Fukiyama ikke var så unuanceret og blot mente, at den vestlige liberale samfundsmodel havde sejret og var den eneste anvendelige. Uagtet Fukiyamas og andres analyser og håb blev 1990’erne og tiden derefter som bekendt dog langt fra fredelig. Tværtimod blev tiden efter Den Kolde Krig præget af kriser og usikkerhed. Transitionen fra Sovjetrepublik til selvstændig demokratisk nationalstat var ikke let. Korruption, kriminalitet, sociale problemer og mindretalsproblemer prægede fl ere af de tidligere Sovjetstater. Disse problemer var alvorlige for de pågældende lande, men var også en udfordring for det internationale samfund, ikke mindst fordi nogle af problemerne overskred geografi ske grænser og kunne blive kilde til international ustabilitet (fx international organiseret kriminalitet), men også fordi den europæiske integration (udvidelsen af EU og delvis NATO’s udvidelser) ikke kunne fi nde sted inden mange af disse problemer var løst (fx i de tre baltiske lande). Dertil kom ustabiliteten på Balkan, hvor etniske konfl ikter og borgerkrige ad fl ere omgange hærgede i 1990´erne. Balkan blev i 1990 selve billedet på den udeblevne fred efter Den Kolde Krigs afslutning. Balkan understregede, hvad der kan ske, når en struktur (bipolariteten), løftes af det internationale samfund og tidligere kontroverser får frit løb. På den anden side understregede kriserne generelt behovet for det internationale samfunds hjælp til tidligere kommunistiske stater og specifi kt behovet for øget europæisk integration for netop at undgå, at potentielle konfl ikter andre steder skulle udvikle sig som på Balkan. International terrorisme blev et andet billede på ustabiliteten og usikkerhed efter Den Kolde Krigs afslutning. International terrorisme har på den ene side vist behovet for en koordineret modindsats og på den anden side stillet spørgsmålstegn ved den vestlige samfundsmodel. Ikke alle er altså enige i, at den vestlige samfundsmodel er den eneste rigtige og at historien er slut.
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42:
40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44:
42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46:
44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48:
46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50:
48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52:
50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54:
52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56:
54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58:
56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60:
58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62:
60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64:
62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66:
64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68:
66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70:
68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72:
70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74:
72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 129 and 130: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142: 140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144: 142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146: 144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148: 146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150: 148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152: 150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154: 152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156: 154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158: 156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160: 158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161: NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?