Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

2. NATO’s strategier under Den Kolde Krig Washington-traktaten blev, som beskrevet i kapitel 1, indgået af 12 lande, som ønskede at stå sammen for at afskrække Sovjetunionen fra at angribe og for at forsvare hinanden, hvis der alligevel skulle ske et angreb på et eller fl ere af dem. Hermed bandt de 12 deltagende lande deres sikkerhed – og overlevelse – til hinanden. Det betød også, at de i fremtiden ville komme til at knytte deres individuelle overlevelsesstrategi til de andre NATO-landes. Det følgende handler ikke om de enkelte landes strategier eller sikkerhedspolitikker, men om de strategier, som blev skabt under Den Kolde Krig i NATO med henblik på at varetage medlemslandenes mål om fred og sikkerhed. Et enkelt land spiller imidlertid en helt særlig rolle, og det er USA. USA var og er på den ene side supermagten, for hvem NATO er et instrument i en national sikkerhedsstrategi, men USA er også medlem af en alliance, hvor beslutninger træffes ved konsensus, og hvor der skal tages et hensyn til de øvrige allierede. Som første blandt ligemænd er det dog klart, at USA indtager en særlig position. Ved “militær strategi” forstås her de “over ordnede vedtagne planer for udnyttelsen af evnen til militær magt anvendelse” 2 . Det betyder, at det i det følgende primært er de militære midler, som vil blive beskrevet. Disse militære midler bør naturligvis ses i en større sammenhæng, hvori indgår NATO-landenes øvrige sikkerhedspolitikker – individuelt og samlet. Under Den Kolde Krig var disse strategier top hemme lige, men nu ligger de offentligt tilgæn ge ligt på Internettet 3 . Derud over vil også andre planer, do ku menter og erklæringer, som på hver sin måde under støtter den overordnede strategi, blive inddraget. Alle disse dokumenter udgør til sammen allian cens “erklæ rede” stra tegier. Det følgende er en gennemgang af en periode, som godt kan forekomme langt væk og ikke særlig relevant. Det er ikke korrekt. Mange af de handlemønstre og interessekonfl ikter, som vi ser i dag, blev grundlagt sammen med Alliancen og i nogle tilfælde forstærket op gennem Den Kolde Krig. Derfor behandles især disse interesser og interessekonfl ikter og i mindre grad detaljer om den militære udmøntning af NATO’s strategi. Beskrivelsen af NATO’s strategier falder i fi re perioder. Den første var kort og gik til 1950. I denne periode indledte de allierede deres udmøntning af traktatens Artikel 5, den gensidige forsvarsforpligtelse. Den anden periode gik fra 1950 til 1957. Her blev der vedtaget to strategier, der primært byggede på afskrækkelse og gengældelse med atomvåben. Strategien fra 1957 har da også fået navnet “massiv gengældelse”. Den tredje periode gik til 1967, i hvilken NATO’s strategi om “det fl eksible gensvar” En strategi er de politiske, diplomatiske, økonomiske, psykologiske og militære midler en stat kan tage i anvendelse for at sikre sin overlevelse og sine mål i det internationale miljø 1 1 KGH Hillingsø, i Den Store <strong>Dansk</strong>e Enclyklopædi, 2000, bd. 18. 2 Villaume, Poul, Allieret med forbehold, En studie i dansk sikkerhedspolitik, Eirene, København, 1995, s. 22. 3 www.nato.int/archives/ strategy.htm 17
18 blev diskuteret og vedtaget. I den sidste peri ode frem til 1991 blev der ik ke vedtaget nogen ny strategi, men der blev ført en heftig debat om, hvordan stra tegien om “fl eksibelt gensvar” skulle tolkes, og der fandt en politisk udvikling sted, som satte præg på sam ar bej det i NATO. Denne periodeopdeling følger “den gængse” opdeling, der følger de vigtigste af NATO’s strategier. I dele af den akademiske litteratur kan man læse, at der var mere fl ydende overgange mellem strategierne. Disse betragtninger vil løbende blive inddraget. I beskrivelsen af NATO’s strategier indgår tre elementer, nemlig trusselsopfattelsen i den pågældende periode, hvordan NATO’s primære mål om fred og sikkerhed blev udmøntet, samt hvilke militære og politiske midler, som forventedes blive taget i anvendelse for at nå målet. Endelig vil det blive beskrevet, hvordan strategierne påvirkede – og blev påvirket af – sammenholdet i NATO i den pågældende periode. 2.1. Strategi i praksis At NATO er en alliance af suveræne stater, har en række konsekvenser for dens strategier. For det første er enhver beslutning i NATO en politisk beslutning og et kompromis mellem stater med større eller mindre inter esseforskelle. Det er selvfølgelig en styrke at være nået frem til et kom promis i internationalt samarbejde, men det betyder til gengæld, at beslut ningen kan være mindre entydig og dermed svær at omsætte i praksis. En strategi, ved taget i NATO er også et kompro mis på et andet niveau, nemlig mellem det politiske niveau og det mili tære, som tilvejebrin ger input til beslutningen, og som skal føre den ud i livet bagefter. Den anden konsekvens er, at der under Den Kolde Krig har eksisteret fl ere strate gier på samme tid. De enkelte landes nationale strategier og sikkerhedspolitikker har naturligvis påvirket udformningen og udførelsen af NATO’s strategier, men det er navnlig USA samt Storbritannien, Frankrig og – med tiden – Tyskland, som har sat dagsordenen i NATO. USA er, som det vil fremgå nedenfor, en helt særlig aktør i NATO, og udviklingen på strategiområdet i USA har haft særlig betydning for NATO’s strategier. Strategien omsættes til militær prak sis i styrkestrukturen. Den militære udmøntning af NATO’s strategier har bygget på konventio nel le og ato- Strategier under Den Kolde Krig 1950: Medium Term Defence Plan, DC 13 1952: MC 14/1 1954: MC 48 1957: MC 14/2, Massiv Gengældelse 1967: MC 14/3, Fleksibelt Gensvar
Page 1 and 2: NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4: 2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6: 4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8: 6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10: 8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12: 10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14: 12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70:
68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72:
70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74:
72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76:
74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78:
76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80:
78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82:
80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84:
82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86:
84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88:
86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90:
88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92:
90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94:
92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96:
94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98:
96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100:
98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102:
100 De internationale organisatione
Page 103 and 104:
102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106:
104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108:
106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110:
108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112:
110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114:
112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116:
114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?