Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

14
7 Reid, ibid., s 81.
8 Rendel, Alexander, “Secret
Explorations” i Scherwen,
Nicholas (ed.), NATO’s
Anxious Birth, C. Hurst &
Co., London, 1985.
9 Stuart, Douglas T., “The
United States and NATO in
Out-Of-Area Disputes: Does
the Cold War Provide Precedents,
or Merely Prologue?”i
Smith, Gustav (ed.), A
History of NATO, The First
Fifty Years, Vol. 1-3, Palgrave
Publishers Ltd., 2001., s. 126.
10 Achilles, Theodore C.,
“The Omaha Milkman”i
Nicholas (ed.), NATO’s
Anxious Birth, C. Hurst &
Co., London, 1985, s. 32.
11 Stuart, ibid. s. 125.
12 Sloan, Stanley R., NATO,
The European Union, and the
Atlantic Community, Rowman
& Littlefi eld Publishers,
inc., Oxford, 2003, s. 14
13 Reid, ibid., s. 76.
marts fortalte den norske uden rigsminister, at Norge var sat under pres af
Moskva for at holde sig neutral eller indgå en aftale med Sovjetunionen à
la den aftale, Finland havde indgået. Disse begiven heder gjorde indtryk
på de europæiske lande, hvilket blev forstærket af Sovjetunionens blokade
af Berlin i juni 1948.
Flere modeller for forsvar af Europa
Der blev derfor i 1948 arbejdet med fl ere modeller både i USA og i Europa
med henblik på at organisere et forsvarssamarbejde. Nogle tanker
handlede om at skabe en gruppe (væbnede) neutrale lande i Europa (inkl.
Tyskland), som ville skulle have hjælp fra USA i tilfælde af en krig. Men
dette scenarium var ikke tillokkende – især ikke for USA 7 . I januar 1948
– efter de mislykkede for hand linger med Stalin om Tysk land – foreslog
Storbritanniens udenrigs minister Bevin en “Vestunion” mel lem Stor britannien,
Frankrig og Benelux-landene som et middel til økonomisk, socialt og
for svars mæs sigt samarbejde. Bevin var særligt bekymret for forsvaret af
Nordatlanten og tog de sovje tiske trusler mod Norge meget alvorligt. Fra
foråret 1948 ar bej dede han derfor på forskellige modeller for at skabe et
“atlantisk sikkerhedssystem”. 8
Bevins tre forsvarsscenarier omfattede ét, hvor Storbritannien, Frankrig
og Benelux indgik og blev støttet af USA, ét hvor USA blev knyttet endnu
tættere til et atlantisk sikkerhedssamarbejde, og ét der tillige omfattede
Middelhavsområdet. I Skandinavien førtes der i perioden fra marts 1948
til februar 1949 forhandlinger om et skandinavisk forsvarssam arbejde, og
i Middelhavsregionen blev der ført forhandlinger om en Middelhavs pagt
med Italien som primus motor, og en Mellemøstkommando, der skulle
omfatte Grækenland, Tyrkiet og Storbritannien med en forbindelse til et
kommende NATO 9 .
I USA blev der arbejdet med andre modeller, som gradvist og kun meget
begrænset bandt amerikansk militær til forsvaret af Europa. Nogle senatorer
modsatte sig stærkt en formel binding til de europæiske lande og
mente, at økonomisk og militær hjælp måtte være tilstrækkeligt. Andre
ønskede bilaterale aftaler mellem USA og Canada på den ene side og
Bruxelles-traktat-landene (Storbritannien, Frankrig, Benelux-landene) på
den anden 10 . Endelig var der kræfter i USA, som ønskede, at USA koncentrerede
sig om Asien, og som mente, at et transatlan tisk samarbejde ville
bortlede opmærksomheden fra dette område 11 .
Da Bruxelles-traktaten var blevet underskrevet i marts 1948 (svarende til
Bevins scenarium nr. 1), erklærede Truman-administrationen samme dag
over for Kongres sen, at han var “sikker på, at viljen blandt Europas frie
lande til at beskytte sig selv ville blive modsvaret af en tilsvarende vilje fra
vores side til at bistå dem med at beskytte sig” 12 . Allerede d. 22. marts indledtes
forhand lingerne om et transatlantisk forsvars samarbejde 13 , og den
oprindeligt isolationistisk indstillede senator Vandenberg blev sat på den
opgave at overbevise Senatet om, at USA burde bistå europæerne. Det
lykkedes. Stemningen var da også så småt ved at vende, og fl ere og fl ere
Kongres-med lemmer var villige til at deltage i et kollektivt forsvarssamar-