Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

foregå uden samarbejde udadtil. I det følgende ses der nærmere på NA-
TO’s forhold til de andre organisationer.
5.3.1 NATO – EU
Arbejdsdelingen mellem NATO og EU er ikke længere fast og klar. Dette
skyldes bl.a., at NATO’s sikkerhedsstrategi er blevet bredere og nu – udover
militær sikkerhed – inkluderer bl.a. økonomisk og politisk sikkerhed. Den brede
sikkerhedsopfattelse kommer bl.a. til udtryk i NATO’s udvidelsesstrategi
overfor central- og østeuropæiske lande. Med det brede sikkerhedsgrundlag
bevæger NATO sig ind på andre sikkerhedspolitiske organisationers område.
Men endnu mere skyldes den uklare arbejdsdeling, at EU har etableret en
sikkerhedspolitisk dimension. I det følgende ses der nærmere på konsekvenserne
for NATO af udviklingen af EU’s sikkerhedspolitiske dimension.
EU som sikkerhedspolitisk aktør
I disse år er EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) under udvikling,
og EU er i gang med oprettelsen af en udrykningsstyrke på 60.000
soldater. Herved bevæger EU sig ind på NATO’s arbejdsområde, og der
opstår et potentielt problem angående duplikering af arbejdsopgaver, faciliteter
og kapaciteter. Vil man ende i en situation, hvor to organisationer
tager sig af de samme opgaver, og kapaciteterne dermed udnyttes dårligt,
eller vil de to organisationer supplere hinanden? Selvom diskussionen om
EU’s fremtid på det sikkerhedspolitiske og især på det forsvarsmæssige
område langt fra er afsluttet – faktisk strides de europæiske stater stadig
om udformningen og rækkevidden af en fælles udenrigs- sikkerheds- og
forsvarspolitik – lader det til at der efterhånden er enighed om, at EU på
den ene eller den anden måde kan og skal supplere NATO – i hvert fald
på kort sigt (se bl.a. afsnittet om EU i felten).
Formelle samarbejdsprocedurer
NATO og EU arbejder sammen på en række områder. Samarbejde er
nødvendigt, bl.a. fordi både NATO og EU beskæftiger sig med sikkerhed.
Samarbejde er desuden naturligt fordi 19 lande, efter de to organisationers
udvidelse, er medlem af begge organisationer.
Allerede i begyndelsen af 2001 blev det besluttet at samarbejde på det
sikkerhedspolitiske område. Særligt efter december 2002, hvor en EU-
NATO deklaration om EU’s sikkerhedspolitiske dimension blev vedtaget,
har samarbejdet taget fart. Deklarationen pointerede EU’s muligheder
for at benytte sig af NATO’s strukturer og tilrettelagde en række principper
for det strategiske partnerskab mellem EU og NATO. Efterfølgende
(i marts 2003) blev de såkaldt ”Berlin-Plus arrangementer” vedtaget.
Begrebet ”Berlin-Plus” refererer til mødet i Berlin i 1996, hvor NATO’s
91