Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

De ændrede omstændigheder bestod således af såvel nye muligheder
som nye problemer. Situationen på en gang muliggjorde og fordrede
udvidelse af EU og NATO. Den Kolde Krigs afslutning førte til, at håbet
om heling af Europa blev realistisk. En heling, der via øget europæisk
integration i bredden og i dybden, samtidig ville binde Europa stærkere
sammen og således mindske risikoen for fremtidige kriser og krige og øge
den demokratiske udvikling i de central- og østeuropæiske lande.
At Europas sikkerhed kunne øges via politisk, økonomisk og militær integration
var ikke noget nyt, heller ikke for NATO. Men udvidelse og integration
blev efter Den Kolde Krigs afslutning et kerneområde for NATO
og direkte kendetegnende for organisationens sikkerhedsopfattelse i
1990’erne og derefter. Hvor udvidelserne under Den Kolde Krig, som
tidligere nævnt, primært var geostrategisk motiveret, var udvidelserne
efter Den Kolde Krig således anderledes og bredere motiveret. Efter 11.
september 2001 har terrorproblemer optaget dagsordenen – også for
NATO. Selvom udvidelse og integration således ikke står alene, er de
stadig centrale områder.
Historisk krav fra de central- og østeuropæiske lande
Siden Den Kolde Krigs afslutning har tidligere Warszawapagtlande forsøgt at
fi nde sig til rette med deres nye og meget anderledes situation. Efter i mange
år at have været underlagt det Sovjetiske styre, er det sin sag pludselig
at være selvstændig. Omstillingen fra plan- til markedsøkonomi, udviklingen
af et demokratisk samfund og defi nition af sin egen udenrigspolitik er blot
nogle af de udfordringer, der har optaget landene. For de fl este af de nye
medlemslandes regeringer har én ting stået klart siden de blev selvstændige:
At de hører til i den vestlige sikkerhedsstruktur og det vestlige værdifællesskab.
For nogle at landene, herunder de baltiske stater, er NATO og EU medlemskabet
en mulighed for at vende tilbage til det europæiske fællesskab,
de engang var en del af. For andre lande er medlemskabet en mulighed for
at deltage i et fællesskab, de deler værdimæssigt og politisk udgangspunkt
med. Endelig er medlemskabet af den vestlige alliance en sikkerhed for
mange af landene for at undgå russisk dominans. I forbindelse med et møde
i 2001, udtalte 8 regeringsledere fra kandidatlandene: ”Et nyt Europa vil vedblive
at være ufærdigt uden vores aktive bidrag” 8 . Citatet viser, hvor vigtigt
det var for de central- og østeuropæiske lande at blive medlem af NATO.
Regeringerne for de nye medlemslande har således siden Den Kolde
Krigs afslutning ihærdigt arbejdet for medlemskab af NATO. Kravet fra
landene har været stærkt og vedholdende.
Vestens politiske vilje – de nationale interesser
Udover de allerede nævnte ændrede omstændigheder var der bag Vestens
politiske vilje til udvidelse også andre årsager, som havde mindre
eller intet med Den Kolde Krigs afslutning at gøre. NATO-landenes nationale
interesser er i sagens natur ikke altid sammenfaldene. Der var forskel-
8 Williams, Brian, ”U.S.
rulers seek to reinforce
dominance in Europe and
Asia”, The Militant, Vol.65/
No.21, 28. maj 2001, http:
//themilitant.com/2001/
6521/652104.html
127