Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

5. NATO og de internationale organisationer 5.1. Indledning NATO’s opgaver og NATO’s medlemskreds har ændret sig med udviklingen i det internationale samfund. Også andre internationale organisationer har ændret sig. Med disse ændringer forandres forholdet og arbejdsdelingen mellem organisationerne. Globaliseringen har ført til øget interaktion mellem mennesker og mellem stater, og der er sket en sammensmeltning af sfærer, der før var ret så adskilte – sikkerhed er fx blevet et spørgsmål ikke alene om militær, men også om økonomi, miljø, menneskerettigheder, demokrati osv. De i stigende grad forbundne transnationale problemer har medført et øget behov for at organisere det internationale samfund og et øget behov for koordination. Tendensen er, at de væsentligste internationale organisationer i stigende grad bliver et sammenhængende net med overlappende funktioner og medlemskredse. I 1999 blev en NATO-ledet styrke indsat i Kosovo for at yde sikkerhed. Styrken havde mandat fra FN og blev indsat efter NATO’s intervention i foråret (som ikke havde FN-mandat). Under beskyttelse af NATO’s styrke stod FN for politiarbejde, retligt arbejde og civil administration. OSCE stod for demokratisering og opbygning af organisationer. EU stod for genopbygning og økonomisk udvikling. De fi re organisationer havde således hver deres rolle at spille i genopbygningen af fred og stabilitet. I dette kapitel ses der nærmere på NATO’s forhold til de andre internationale organisationer. Indledningsvis redegøres der for den traditionelle arbejdsdeling mellem organisationerne. Derefter diskuteres NATO’s nuværende forhold til EU, OSCE og FN. I belysningen af NATO’s forhold til de andre organisationer, er der i de enkelte afsnit udvalgt en række skæringspunkter, som kan illustrere nogle af de problematikker, organisationerne står overfor. Disse skæringspunkter er relevante, men er på ingen måde udtømmende for forholdet mellem organisationerne. 5.2. Den traditionelle arbejdsdeling Den europæiske sikkerhed varetages i dag af en række organisationer - EU, NATO, OSCE og FN. Traditionelt har der imidlertid været en ret fast arbejdsdeling mellem disse organisationer, og sikkerhedsaspektet har ikke gennemsyret dem alle. FN (De forenede Nationer) har via organisationens brede geografi ske sammensætning status som normdannende organisation. Med normdannende menes, at FN’s charter og beslutninger truffet af FN’s generalfor- 89
90 samling og sikkerhedsråd bliver en del af folkeretten og som sådan danner en del af det internationale samfunds spilleregler. Denne rolle har FN – med større eller mindre succes - haft siden organisationens oprettelse i 1945. Tilsvarende har FN’s opgaver altid været mangfoldige: Sundhed, miljø, udviklingshjælp, fredsbevarelse osv. OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) er en bred sikkerhedsorganisation med 55 medlemslande. Organisationen opstod i 1994 som efterfølger til CSCE (Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa). OSCE’ s formål er bl.a. – med udgangspunkt i en bred sikkerhedsopfattelse og en samarbejdende tilgang til sikkerhedspolitiske spørgsmål - at sikre demokrati og stabilitet i Europa. OSCE har været omdrejningspunktet for varetagelsen af de brede aspekter af Europas sikkerhed. Specielt i forbindelse med fredsbevarelse, fredskabelse og andre krisestyringsopgaver har OSCE indtaget en fundamental rolle. OSCE’s mange medlemslande og Ruslands medlemskab har placeret organisationen centralt i international sikkerhedspolitik og har tilført OSCE’s beslutninger bred legitimitet. Den europæiske integration begyndte i 1950’erne med Kul- og Stålunionen. Siden da har den taget fart, og i dag er der 25 medlemmer i Den Europæiske Union. EU begyndte imidlertid som et økonomisk samarbejde. Økonomi var da også hovedbegrundelsen for, at Danmark valgte at tilslutte sig EF i 1972. Danmark kunne ikke holde til at stå uden for sine to vigtigste eksportmarkeder: England og Tyskland. På et mere overordnet og strategisk niveau var der dog en anden begrundelse bag integrationen: Forventningen var, at økonomisk integration, ved at sammenbinde staternes økonomier, ville reducere risikoen for alvorlige konfl ikter og krige mellem medlemslandene. Man forventede således, at Kul- og Stålunionen ville gøre en ende på århundredes krig mellem de europæiske lande. En forventning som blev indfriet. NATO blev oprettet som en forsvarsalliance funderet på splittelsen mellem øst og vest og havde denne rolle gennem hele Den Kolde Krig. Som modstykke til Warszawapagten spillede NATO en altafgørende rolle i det storpolitiske spil mellem de to supermagter, USA og USSR. <strong>Se</strong> kapitel 2 om NATO´s strategiske udvikling. Således spillede de fi re internationale organisationer hver deres rolle under Den Kolde Krig – roller som var adskilte og relativt præcist defi nerede. 5.3. Organisationerne under forandring Især Den Kolde Krigs afslutning var afgørende for organisationernes udvikling og ændringerne i deres arbejdsdeling. NATO’s partnerskabsstrategier er i denne sammenhæng interessante. NATO har i nyere tid indgået partnerskaber, ikke kun med stater uden for alliancen, men også med andre internationale organisationer. Disse partnerskaber er etableret ud fra en bevidsthed om, at sikkerhedsskabelse kræver en bred strategi og - med nye sikkerhedstrusler, der ikke respekterer grænser - ikke kan
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?