Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

erhvervsliv og fl ere fi rmaer har da også fl yttet produktionen helt eller delvist til Baltikum. Hertil kommer de politiske forbindelser som danske politikere fi k etableret i 1990’erne, hvor fx Uffe Ellemann-Jensens fokus på, og arbejde i, Baltikum ganske givet har været medvirkende til en mere generel dansk interesse i området. For det tredje er det i Danmarks interesse at have stabile naboer hele vejen rundt om Østersøen. En interesse, der kan plejes ved at sikre den sikkerhedspolitiske stabilitet via de baltiske landes optagelse i NATO. For det fjerde var det i Danmarks interesse at fl ytte vores strategiske grænse mod øst. Under Den Kolde Krig var Danmarks muligheder og råderum begrænset af vores strategiske placering som frontlinjestat i forhold til Sovjet-blokken. Med NATO-allierede mod øst øges Danmarks udenrigspolitiske råderum. Endelig kan Danmarks EU-forbehold og dermed vores begrænsninger i EU have spillet en rolle for det danske engagement i NATO’s udvidelse. I NATO er vi med i samarbejdet uden formelle undtagelser og begrænsninger. Danmarks bidrag til den europæiske integration kunne ske gennem NATO og NATO’s udvidelse. USA ”En generations drøm, et forenet Europa, demokratisk og sikkert, for første gang siden dannelsen af nationalstaterne på det europæiske kontinent” udtalte Bill Clinton i 1998 om NATO’s udvidelse 10 . Dermed tilkendegav Clinton den meget positive amerikanske linje i forhold til spørgsmålet om udvidelse. Et fredeligt og stabilt Europa er i USA’s interesse. Derved bliver Europa en mere pålidelig samarbejdspartner og bliver også bedre i stand til at stå for varetagelsen af sin egen sikkerhed – en opgave som historisk ofte har påhvilet USA. NATO’s udvidelse kunne bidrage til et mere fredeligt og stabilt Europa. Der ud over ville et udvidet NATO, ifølge USA, være bedre rustet til at sikre fred og sikkerhed, simpelthen fordi fl ere landes tropper, teknologi og viden inddrages – også i forhold til kampen mod terrorisme. Endelig ville stabilitet og sikkerhed i de nye medlemslande mindske risikoen ved amerikanske investeringer og således bidrage positivt til USA’s økonomi 12 . Et centralt tema i amerikansk udenrigspolitik har historisk været, hvor udadvendt USA skulle være: Skulle man vise en samfundsmodel frem for verden og koncentrere sig om at gøre den perfekt hjemme - uden at engagere sig særligt i resten af verden? Eller skulle man prøve at tage modellen med ud i verden og udbrede den? 13 Dette spørgsmål er blevet lettere at besvare: Efter 11. september 2001 er idéen om udelukkende at koncentrere sig om det nationale ikke særlig udbredt, fordi USA har indset sin sårbarhed i forhold til terrorisme. <strong>Se</strong>t fra en amerikansk synsvinkel er et udvidet NATO- ”Endelig vil USA benytte dette øjebliks muligheder til at udbrede fordelene ved frihed til hele kloden. Vi vil aktivt arbejde for at bringe demokrati, udvikling, frie markeder og fri handel til hvert et hjørne af verden.” Den amerikanske sikkerhedsstrategi 11 10 Clinton, Bill, Pressekonference, 30. april, Det Hvide Hus 1998 11 Den amerikanske sikkerhedsstrategi, http://www.whitehouse. gov/nsc/nss.htlm, Det Hvide Hus, september 2002 12 Bureau of European and Eurasion Affairs, Washington DC, 31. januar 2003, http://www.state. gov/p/eur/rls/fs/17624.htm 13 Hamilton, Daniel S., Interview: Vores Transatlantiske Homeland, Nyhedsmagasinet Ræson 2003, 6. november 2003, http://www.raeson.dk/ dh061103-1.htm 129
130 14 Kant, Immanuel, Til den evige fred: Et fi losofi sk essay, på dansk ved Mogens Chrom Jacobsen, 1995 (opr. 1795). <strong>Se</strong> også interview med Mikkel Ved Rasmussen: ”Evig fred, men ingen ro?”, i Nyhedsmagasinet Ræson, 18. december 2003, http:// www.raeson.dk/mvr181203- 1.htm samarbejde et logisk skridt mod bekæmpelse af terrorisme. USA’s vision er at udvikle NATO til en bred sikkerhedsorganisation med globalt fokus. Snævre forsvarsalliancer kan ikke stille meget op mod den globale terrorisme. Med andre ord: Når Vestens (og dermed USA´s) sikkerhed bestemmes af faktorer og begivenheder overalt i verden, hvor terrorceller fremspringer, terror planlægges og stater fremstiller masseødelæggelsesvåben, må USA agere globalt. Globaliseringen spiller altså her en afgørende rolle. USA’s interesse i NATO’s udvidelse bunder endvidere i, at den brede integration, som foregår via NATO-samarbejdet samtidig er en udvidelse af demokratiet – de nye medlemslande integreres i det vestlige fællesskab med dets fokus på demokratiske frihedsrettigheder. Herved bliver verden sikrere og mere ”amerikansk orienteret”. Opfattelsen af, at demokrati og fred hænger uløseligt sammen er ikke ny i amerikansk (og europæisk) tænkning. Allerede hos Immanuel Kant (tysk oplysningsfi losof 1724-1804) blev fred og demokrati kædet sammen 14 . Sammenhængen mellem de to begreber bliver dog mere interessant efter 11. september 2001, hvor demokratiet søges udbredt med magt og selve idéen om demokrati udfordres fra fundamentalistiske terrororganisationer. Frankrig Frankrig er traditionelt pro-europæisk og skeptisk over for USA – og dermed skeptisk overfor NATO-samarbejdet. Fransk modstand mod enkelte dele i NATO (fx udvidelse) bliver da også ofte fortolket på baggrund af Frankrigs generelle skepsis mod organisationen. I forhold til NATO’s udvidelse havde Frankrig dog ikke nogen vedholdende entydig holdning. Fra 1991 til 1994 var Frankrig meget skeptisk over for idéen om udvidelse. Den blev betragtet som et amerikansk middel til at bibeholde indfl ydelse i Europa efter Berlin-murens fald og som et middel til at forsinke dannelsen af en selvstændig fælles Europæisk Sikkerheds- og forsvarspolitik. I midten af 1990’erne blev Frankrigs holdning til NATO generelt mere positiv (bl.a. begyndte Frankrig at deltage i møderne i Militærkommiteen, hvori Frankrig kun havde været observatør siden 1966). Skiftet i fransk NATO-politik skyldtes for det første, at Frankrig indså, at andre europæiske lande ikke var parate til at opbygge et selvstændigt europæisk forsvar uden for NATO og at chancerne for at udbygge et delvis selvstændigt (inden for NATO eller afhængigt af NATO) europæisk forsvar var større, hvis Frankrig deltog mere helhjertet i NATO. For det andet spillede erfaringerne fra krigen i det tidligere Jugoslavien sandsynligvis en rolle, idet Frankrig her så USA’s militære styrke og Europas mangel på samme, hvilket fi k Frankrig til at indse nødvendigheden af det transatlantiske samarbejde på det sikkerhedspolitiske område. Som Frankrig efterhånden fandt sig isoleret med den negative holdning til udvidelse, ændredes også synspunkterne på dette område dog i mere positiv retning. I sidste halvdel af 1990érne argumenterede den franske præsident Chicac ved fl ere lejligheder (nogle gange mere forbeholdende end andre) for NATO’s udvidelse: ”Det er indlysende, at den atlantiske alliance må udvide mod øst. Men jeg siger bare, at vi må være forsigtige og
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42:
40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44:
42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46:
44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48:
46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50:
48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52:
50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54:
52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56:
54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58:
56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60:
58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62:
60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64:
62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66:
64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68:
66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70:
68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72:
70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74:
72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76:
74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78:
76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142: 140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144: 142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146: 144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148: 146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150: 148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152: 150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154: 152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156: 154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158: 156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160: 158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161: NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?