Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

ejde med Bruxelles-pagt-landene – dog under forudsætning af, at kredsen af lande blev udvidet ud over dem, der deltog i Bruxelles-pagten. Fra juli 1948 til april 1949 forhandlede en relativt snæver kreds om det konkrete indhold i traktaten (jf. kap. 7) og om, hvilke lande, som skulle inviteres med. I samme periode udbyggede Bruxelles-pagt-landene deres militære kapacitet med amerikansk bistand. De militære og politiske organer, som de oprettede under Vest unionen, skulle fra 1950 komme til at danne udgangspunkt for udbygningen af NATO. Hvem kom med og hvorfor? 12 lande underskrev traktaten d. 4. april 1949. Det var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Portugal, Storbritannien, USA. Hvorfor netop disse lande og hvorfor ikke lande som Grækenland, Irland, Spanien, Sverige, Tyrkiet? Det er der ikke noget enkelt svar på, men fl ere faktorer, der kan give forståelse for landevalget, herunder geopolitiske, værdimæssige, indenrigspolitiske, militærstrategiske og teknologiske. De parter, som førte de konkrete forhandlinger af traktaten var – på europæisk side – landene bag Bruxelles-traktaten/Vestunionen samt på nordamerikansk side USA og Canada. De vesteuropæiske lande, som ikke var medlem af Vestunionen, men som fi k tilbud om at tilslutte sig traktaten, fi k den forelagt som et fait accompli. Vestunion-landene ønskede først og fremmest at undgå at udvande det forsvarspolitiske samarbejde, der allerede var etableret, og gøre det endnu sværere at forsvare deres territorium. Nogle af Vestunion-landene havde dog samtidig særinteresser i forhold til inddragelse af enkelte lande, hvorfor de ikke nødvendigvis forsvarede deres overordnede synspunkt særlig stærkt (fx Storbritannien i at inddrage Norge, og Frankrig i at inddrage Italien). Udenrigsminister Dean Acheson underskriver Washington-traktaten og binder USA til forsvaret af Europa NATO-Photo 15
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kaplan, Lawrence S., The Long Entanglement, NATO’s First Fifty Years, Praeger, Westport, 1999, s. 33-34. 16 Achilles, ibid. 17 Kaplan, ibid., s. 31. 18 Sloan, ibid., s. 17. 19 Villaume, Poul, Allieret med forbehold, En studie i dansk sikkerhedspolitik, Eirene, København, 1995, s. 64. USA og Canada ønskede derimod kredsen udvidet af strategiske grunde. <strong>Se</strong>lvom der var kritiske røster i USA mod at “smøre for tyndt lag smør på brødet”, altså udstikke fl ere sikker heds garan tier, end der var kapacitet til 14 , havde USA behov for baser (fl ybaser og havne). Det drejede sig om Azorerne (derfor Portugal), Grønland (derfor Danmark), Norskehavet og Island. Dernæst var der indenrigspolitiske interesser, idet nogle amerikanere ikke var særligt glade for tanken om at knytte alt for tætte bånd med Frankrig og Storbritannien alene, hvorfor Alliancen skulle udvides. De var lettere at overbevise om, at Canada, Grønland og Azorerne skulle med, fordi de lå passende tæt på USA 15 . At Norge og Danmark var demokratier (i modsætning til fx Portugal, som dog kom med) kan også have spillet en rolle i forhold til en skeptisk Kongres. 16 Nogle af de inviterede lande uden for Vestunionen havde i større eller mindre grad betænke lig heder ved at binde sig, og nogle sagde da også fra. Fx sagde Irland nej, så længe Nord irland var del af Storbritannien (Det forenede Kongerige). Andre lande som Sverige valgte i sidste ende neutraliteten. Nogle lande blev bragt i et dilemma, idet de frygtede, at deres medlem skab af NATO kunne forrykke magtbalancen, hvilket kunne provokere USSR. Dette var bl.a. en medvirkende faktor i de danske udenrigspolitiske overvejelser forud for den danske tilslutning. Et andet hensyn, der spillede ind forud for indgåelsen af traktaten, var, hvad der lå i begrebet “nordatlantisk”. Ingen af Middelhavslandene var snævert set “atlantiske”. Derfor var Grækenland og Tyrkiet i første omgang dækket af Truman-doktrinen og kom først med i NATO i 1952 som led i inddæmningen af Sovjetunionen. Italien var heller ikke et “atlantisk” land, men kom primært med – på fransk forlangende – for at styrke Frankrigs fl anke – også selvom der var bekymring for kommunistisk magtovertagelse 17 . Spanien blev først medlem af NATO 7 år efter ophøret af general Francos diktatur (1982). <strong>Se</strong>lvom den amerikanske forsvarsledelse kunne se fordele i et spansk medlemskab allerede i 1949, var det udelukket af plausible grunde. I stedet sikredes USA adgang til spanske baser gennem bilaterale aftaler. Til gengæld kom diktaturet Portugal med, selvom europæerne ikke var begejstrede. Her spillede strategiske interesser en særlig stor rolle for amerikanerne. Tyskland var et problem for sig, og det var i Europa i 1949 helt utænkeligt, at landet skulle inviteres med i en forsvarspagt – selv én, der var vendt mod Sovjetunionen. Men allerede kort efter (1949) voksede presset fra USA for at inddrage Tyskland i konsolideringen af den globale magtbalance 18 , hindre eventuel tysk neutralitet og inddrage landet i den europæiske økonomiske orden 19 . Tyskland, som allerede i 1952 var deltager i forløberen til EU-samarbejdet, Kul- og Stålunionen, blev medlem af NATO og Den Vesteuropæiske Union i 1955. De seneste udvidelser af NATO’s medlemskab, som har fundet sted, siden Warszawa-pagten blev opløst, og som nu i højere grad handler om at skabe stabilitet i Central- og Østeuropa og i mindre grad om geostrategiske forhold, var af gode grunde også utænkelige i 1949. Denne problemstilling udbygges i kap. 8.
Page 1 and 2: NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4: 2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6: 4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8: 6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10: 8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12: 10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14: 12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68:
66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70:
68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72:
70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74:
72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76:
74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78:
76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80:
78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82:
80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84:
82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86:
84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88:
86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90:
88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92:
90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94:
92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96:
94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98:
96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100:
98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102:
100 De internationale organisatione
Page 103 and 104:
102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106:
104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108:
106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110:
108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112:
110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114:
112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116:
114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?