Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

NATO’s arbejde i komiteer og råd afspejler, at alle lande er suveræne og
lige. Intet NATO-land kan stemmes ned, men man forhandler, til der er
opnået konsensus. Det gælder i Det Nordatlantiske Råd og i alle komiteerne.
Denne lighed mellem de allierede ændrer ikke ved den faktiske ulighed
mellem landene i NATO. Denne ulighed har ved fl ere lejligheder ført
til, at der har været stillet krav om ændrede procedurer fx i forbindelse
med konsultationsforpligtelsen. I 1956 nedsatte NATO efter de mindre
landes voldsomme kritik af stormagternes manglende information i forbindelse
med Suez-krisen ”De Tre Vise Mænds Komite”. Året efter blev
der på komiteens anbefaling oprettet en Komite af Politiske Rådgivere.
Arbejdet i de øverste besluttende organer og i de mange komiteer har
også afspejlet – og bidraget til – sammenholdet og solidariteten i NATO
og dermed også til den ”vi-følelse”, som er udbredt i NATO trods konfl ikter
i øvrigt. Skabelsen af Den Internationale Stab og Den Internationale
Militære Stab ved NATO’s politiske hovedkvarter har også bidraget hertil.
NATO’s militære struktur
NATO’s militære struktur består af styrkestrukturen (konventionelle og
atomare styrker) og kommandostrukturen. Tilsammen udgør de den
organisatoriske ramme for udførelsen af NATO’s opgaver – både Artikel
5-opgaver og ikke-Artikel 5-opgaver. I det følgende beskrives udviklingen
i styrkestrukturen og kommandostrukturen samlet.
Den militære struktur er forbundet med de militære strategier, så målene
i den militære strategi kan nås. Men den militære struktur er ikke kun en
teknisk afspejling af de militære strategier. Den militære struktur sender
også et politisk signal indadtil og udadtil – og er et produkt af det politiske
samspil mellem NATO-landene 7 .
Den øverste myndighed i NATO’s militære struktur er Militærkomiteen.
Den har en særlig rolle, fordi den er den øverste myndighed for den
integrerede militære struktur, samtidig med, at den er underlagt Det
Nordatlantiske Råd, hvortil den leverer input og er ansvarlig for at udføre
beslutninger, der har med den militære struktur at gøre. Militærkomiteen
mødes to gange om året på niveau af de højeste nationale militære chefer,
forsvarscheferne, og til daglig er det den øverste militære repræsentant
fra medlemslandene, som også er fast repræsenteret i Bruxelles.
De integrerede militære strukturer, således som de så ud frem til 1999, da
den første store ændring fandt sted, blev skabt i 1950’ernes begyndelse,
hvor NATO for alvor begyndte at ”multinationalisere” sit arbejde. Det
havde ikke direkte noget med strategierne at gøre, fordi der ikke er noget
i hverken traktaten eller strategierne, der gjorde, at den gensidige forsvarsforpligtelse
blev bedre varetaget i en organisation. Det hang snarere sammen
med, at landene følte, at der var behov for at gøre samarbejdet mere
effektivt og operationelt i lyset af en mulig optrapning efter Nordkoreas
angreb på Sydkorea og for at sikre, at USA hurtigere kunne komme vesteuropæerne
til hjælp. Det lå der både militære og politiske hensyn i.
7 Palin, Sir Roger, Multinational
Military Forces, Adelphi
Paper, 294, 1995: 14.
77