Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

Fredsgennemtvingelse hører hjemme i FN-pagtens Kapitel 7, der giver FN’s Sikkerhedsråd ansvar for at gribe ind, hvis der foreligger en “trussel mod freden, noget fredsbrud eller nogen angrebshandling“ samt ansvar for at opretholde eller genoprette “mellemfolkelig fred og sikkerhed“. Sikkerhedsrådet har to sanktionsmuligheder – ikke-militære (Artikel 41) og militære (Artikel 42). FN-pagtens Kapitel 7 udgør den sikkerhedsordning, som har fået betegnelsen kollektiv sikkerhed, hvor staterne går sammen om at straffe den part, som forbryder sig mod det fælles regelsæt. Da FN blev dannet, var det primært stater, som forventedes at udgøre en “trussel mod freden“. NATO’s tilstedeværelse på Balkan og i Afghanistan har også indebåret deltagelse i den sidste form for indsættelse, som skal nævnes her, nemlig genopbygning efter en konfl ikt. Mens det primært har været op til OSCE, FN og EU at opbygge de civile strukturer på Balkan, har NATO fx tilvejebragt den fysiske sikkerhed og har ofte deltaget i skabelsen af sikkerhedsstrukturer. NATO har således arbejdet for at genskabe tilliden mellem parterne i Bosnien gennem sin kursusvirksomhed. Men NATO har også via det civil-militære samarbejde (CIMIC) fx bistået med at genoprette den fysiske infrastruktur (veje o. lign). NATO spiller endvidere en genopbyggende rolle i Afghanistan, fx gennem oprettelse af nationale genopbygningshold og træning af sikkerhedsstyrker. NATO’s fredsstøttende operationer har udgjort én af Alliancens store opgaver efter Den Kolde Krig. NATO har kunnet bistå det internationale samfund med robuste kapaciteter. De har også inddraget NATO-lande og lande fra partnerskabssamarbejdet på en ny måde og især – langsomt – skabt tillid til Moskva. Men de har også fremstillet forskelle blandt de allierede i synet på, hvordan styrker skal anvendes og militær magt bruges. De vesteuropæiske lande, som også deltog fl ittigt i de fredsbevarende styrker under Den Kolde Krig, har trukket på deres erfaringer fra den tid (fx med at prøve at nå resultater i forhold til de stridende parter), mens USA, som var udelukket fra at deltage under Den Kolde Krig, og som var uvant med rollen, ikke følte, at amerikanske soldaters kampevner blev udnyttet fuldt ud. Denne erfaring med indsættelser på Balkan har ført til en billedrig beskrivelse af, at det er “USA der sparker døren ind, og europæerne rydder op“. Eller at “USA laver middagen, og europæerne vasker op.“ Våbenkontrol og spredning af masseødelæggelsesvåben Mens NATO’s indsats på området for masseødelæggelsesvåben, dvs. atomare, biologiske og kemiske våben, under Den Kolde Krig primært handlede om atomvåbnene, har NATO med det nye trusselsmiljø udvidet området til også at inddrage de to andre områder. NATO’s virkemidler har både været politiske og militære som under Harmel-processen, men Alliancen har – navnlig på grund af Vesteuropæiske landes modvilje – været tilbageholdende med at duplikere den indsats, der skete i andre internationale organisationer. Derfor har det været et skel mellem erkendelsen af masseødelæggelsesvåben som et problem og de konkrete initiativer. Ønsket om 65
66 23 Det følgende om kontrol med masseødelæggelsesvåben bygger næsten udelukkende på den meget grundige fremstilling af Terzuolo, Eric R., Regional Alliance, Global Treat: NATO and Weapons of Mass Destruction, 1994-2004. Final Report, Manfred Wörner Fellowsip, 2003/2004, NATO, 2004. 24 NATO pressemeddelelse (95)124. <strong>Se</strong> også Terzuolo for en grundig gennemgang af området. 25 Terzuolo, ibid. s. 21. at kontrollere spredning af masseødelæggelsesvåben har fokuseret på at beskytte civilbefolkninger og territorier samt de af NATO’s militære styrker, som eventuelt skulle sættes ind i et område, hvor der er risiko for, at fjenden anvender masseødelæggelsesvåben. Den gradvise udvidelse af NATO’s operationsområde har understreget behovet for denne beskyttelse. I 1990’erne blev kontrol med masseødelæggelsesvåben behandlet som et problem for sig, men efter 11. september 2001 blev det koblet sammen med bekæmpelsen af terrorisme. 23 Hvordan truslen om masseødelæggelsesvåben skulle opfattes, og hvilke politiske og/eller militære midler, som skulle tages i anvendelse over for lande og grupper, som kunne tænkes at anskaffe og sprede masseødelæggelsesvåben, var meget konfl iktfyldt i NATO. Det var ikke desto mindre opfattelsen på begge sider af Atlanten, at emnet var vigtigt, og at man ønskede at inddrage det under NATO. Fra vesteuropæisk side ville man gerne undgå, at USA, som var den sejrende supermagt, gik enegang over for disse lande. Man ville også gerne sikre sig, at løsningerne blev politiske og ikke kun militære. USA på sin side så spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben som et område, hvor NATO kunne bevare sin relevans, og pressede også på. Op til topmødet 1994, hvor forholdet til de central- og østeuropæiske lande overskyggede næsten alt andet, pressede USA på for at øge NATO’s indsats på området. Resultatet blev et kompromis, hvor især NATO’s politiske midler blev slået fast. NATO’s politiske rolle er – som tidligere – mest knyttet til drøftelse af og opfordring til landene om at tilslutte sig internationale våbenkontrolaftaler (konventionerne om “Biologiske og toksine våben“ og om “Kemiske våben“, “Ikkespredningsaftalen“), deres gennemførelse, men i forhold til ikke-statslige grupper, fx terrorister, kunne man ikke komme længere i 1994 end at erklære, at man ville koordinere landenes indsatser, som fortsat var nationale anliggender. Man ville endvidere forsøge at mindske truslen fra spredning og beskytte mod den. Det blev dog også i 1994 taget et par skridt til at sætte en udvikling i gang mht. militære midler i bekæmpelsen af masseødelæggelsesvåben. Der blev vedtaget et Rammedokument vedrørende Spredning af Masseødelæggelsesvåben, som bl.a. åbner en fl ig for, at NATO vha. “robuste militære kapaciteter sender det signal til mulige spredere af masseødelæggelsesvåben, at NATO tager risikoen ved spredning af masseødelæggelsesvåben med største alvor, at Alliancen vil vise viljestyrke, og at den ikke vil lade sig intimidere af trusler fra atomare, biologiske og kemiske våben.“ 24 Blandt de vesteuropæiske lande skabte det bekymring for, om USA nu ville erstatte de politiske midler (“non-proliferation“) med militære (“counterproliferation“). Indsatsen på det militære område handlede dog i første omgang om at beskytte NATO-soldater, så de kunne bevæge sig ind i områder, hvor der havde været anvendt masseødelæggelsesvåben, altså et temmelig defensivt sigte. Midlerne forblev nu primært politiske, udtrykt således i Rammedokumentet (og gentaget mange gange siden), nemlig at NATO har som vigtigste mål at “hindre, at spredning fi nder sted, eller, hvis den alligevel skulle ske, at få den omgjort ved hjælp af diplomatiske midler.“ 25
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38: 36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?