Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

have mulighed for at vælge mellem kon ven tionelle og atomare midler samt mellem strategiske og taktiske atomvåben. Ifølge strategien skulle NATO have “fl eksibilitet til at hindre en mulig aggressor i at forudsige med sikkerhed, hvordan NATO præcist vil svare igen på en aggression, hvilket vil få ham til at konkludere, at et angreb er forbundet med uacceptabel høj risiko, uanset karakteren af hans angreb”. Skulle afskrækkelsen mislykkes, opererede strategien med fl ere typer forsvar: direkte forsvar, kontrolleret eskalation og omfattende atomkrig. Forsvaret indgik således i afskræk kelsen, da fjenden ikke skulle kunne vide, hvilke midler NATO ville tage i anvendelse. Og afskrækkelsen indgik i forsvaret, fordi Alliancen løbende kunne true med at eskalere krigen, hvis angriberen ikke standsede sine handlinger. Det direk te forsvar skulle nedkæmpe fjenden “på det niveau, som fjenden ønsker at udkæmpe kampen på”. Hvis fjenden ikke blev nedkæmpet, kunne der ske en eskalation med ind dragel se af andre midler, men skete der en eskalation, var det fjendens ansvar. Det direkte forsvar byggede på en lang række midler, hvori indgik både konventionelle og atomare styrker. I denne lidt beskedne formulering lå – især for USA – løftestangen til krav om store konventionelle oprustninger. USA så gerne, at de skulle være så store, at de for alvor kunne hindre Sovjetunionen i at nå sine gevinster. Den konventionelle afskrækkelse byggede på det fremskudte forsvar (langs den tysk-tyske grænse) samt de stående NATO-styrker, der skulle have tilstrækkeligt kampberedskab og bestående af elementer fra alle værn. Derudover skulle der i fredstid være styrker tilmeldt det fremskudte forsvar, som var i højt beredskab. Meningen var, at disse styrker skulle kunne standse et angreb fra Warszawapagten. Hvis det skønnedes nødvendigt, kunne NATO anvende atomstyrker defensivt (på kamppladsen) og offensivt (mål i Sovjetunionen). Det var imidlertid ikke helt klart, hvor og hvornår der skulle anvendes atomvåben på kamppladsen, og navnlig var Tyskland ikke begejstret for tanken om, at det østlige Tyskland skulle omdannes til atomar slagmark. Anven del sen af atomvåben mod Sovjetunionen (i strategisk øje med) handlede primært om at fjerne Sovjetunionens mulighed for at gengælde (dvs. NATO’s “fi rst strike”-mulighed), så Sovjetunionen ikke kunne hindre NATO i at fortsætte krigen efter et overraskelsesangreb (NATO’s second strike-mulighed). Afskrækkelse og krigsførelse er vævet sammen i det meget centrale, ret komplicerede og ikke helt entydige begreb, den kontrollerede, bevidste eskalation. Ifølge strategien skal eskalation “imødegå aggres sion ved bevidst at øge, men om muligt at kontrollere, kampens omfang og intensitet, gøre omkostningerne og risikoen ude af proportion i forhold til aggressorens mål og truslen om atomart svar i stigende grad mere nærværende”. Det første led indebar forestillingen om, at politikerne skulle kontrollere brugen af atomvåben. I det konkrete tilfælde (afhængig af hvilke atomvåben, der skulle tages i anvendel se) ville denne politiker være den amerikanske Strategien skal give NATO fl eksibilitet til at hindre en mulig aggressor i at forudsige med sikkerhed, hvordan NATO præcist vil svare igen på en aggression, hvilket vil få ham til at konkludere, at et angreb er forbundet med uacceptabel høj risiko, uanset karakteren af hans angreb 35
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Command and Control in NATO, MacMillan Press, London, 1996, s. 165-64. 33 Stromseth, ibid., s. 31. præsident (mht. de amerikanske strate giske atomvåben og – senere – de opstillede mellemdistance-missiler), eller – i henhold til Athen-retningslinjerne fra 1962 – den britiske premierminister eller amerikanske præsident (mht. de taktiske atomvåben, som de hver i sær havde ansvar for) eller eventuelt også værtslandet, fx Tyskland, Belgien, Grækenland, Italien, Holland eller Tyrkiet (mht. de taktiske atomvåben, som var opstillet i de respektive lande). NATO som helhed forventes ikke nødvendigvis at skulle tage stilling til spørgsmålet, men man kunne gøre det – og ville måske også. 32 Kun de franske atomstyrker stod helt uden for denne kontrol. I andet led lå muligheden for, at forsvaret kunne optrappes og krigen ændre karakter. Men i modsætning til strategien om massiv gengældelse, var NATO’s muligheder med MC 14/3 blevet “fl eksible”. Det betyder, at det er op til politiske og militære chefer at foretage et skøn over, hvilke af Alliancens mange reaktionsmuligheder, der skulle tages i anvendelse. Sammenholdet i Alliancen i tilfælde af et angreb og aktivering af Artikel 5 mv. var – og er – meget vigtig. Ifølge strategien byggede eskalationstruslens troværdighed ikke alene på de militære kapaciteter, men også på de allieredes vilje til fx at anvende atom våben. De skulle være parat til at udføre såkaldt demonstrativ brug af atomvåben og selektive atomare angreb – også som den første. Denne forudsætning er vigtig, men ikke nogen selvfølgelighed. Det var på ingen måde klart, at de allierede i NATO ville bryde sig om at være den første til at anvende atomvåben, som eventuelt kunne ramme civile. Strategien havde også indbygget en mulighed for, at NATO kan indlede en forhandling med modstanderen på baggrund af atomar over legen hed. I den forbindelse møder man et af de “populære” begreber i tiden, nemlig forestillingen om en “atomtærskel”. Tanken var alle rede født hos NATOchefen (SACEUR), general Norstad, som i 1960 havde foreslået, at NATO indførte en sådan tærskel, så der kunne holdes pauser i kamphandlingerne netop til sådanne forhandlinger 33 . Begrebet har ofte været forbundet med overgangen fra konven tio nelle midler til atomare, og man kan sige, at den omstændelige proces, hvor fl ere aktører og i sidste instans USA’s præsident skulle acceptere brugen af atomvåben, var egnet til at indføre en “pause”. Modargumentet har været, at det for det første er vanskeligt i den konkrete krigssituation at sikre sig overholdelsen af disse pauser, og endelig bryder tankegangen om en “fast” tærskel med forestillingen om uforudsigelighed i eskalationen, altså et brud med selve kernen i strategien. Forsvarsforpligtelsen og samarbejdet i NATO Strategien om fl eksibelt gensvar blev formuleret i en periode med store spæn dinger i NATO. Europæerne var i stigende grad bekymrede over, om USA ville leve op til sine forsvarsforpligtelser i Europa – ikke mindst atomart. Opsendelsen af Sputnik i 1957, håndteringen af Berlin-blokaden, hvor Kennedy ifølge sine allierede ikke havde inddraget dem nok i et gensvar, kritik i NATO af USA’s krig i Vietnam, de Gaulles fortsatte udford ring af USA og NATO-samarbejdet samt USA’s skepsis over for det styrkede samarbejde mellem Frankrig og Tyskland bidrog alt sammen til at anstrenge det transat-
Page 1 and 2: NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4: 2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6: 4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8: 6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10: 8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12: 10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14: 12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16: 14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18: 16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20: 18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22: 20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24: 22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26: 24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28: 26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30: 28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32: 30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34: 32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35: 34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 39 and 40: 38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88:
86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90:
88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92:
90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94:
92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96:
94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98:
96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100:
98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102:
100 De internationale organisatione
Page 103 and 104:
102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106:
104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108:
106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110:
108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112:
110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114:
112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116:
114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118:
116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120:
118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122:
120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124:
122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126:
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128:
126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130:
128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132:
130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134:
132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136:
134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138:
136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140:
138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142:
140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?