Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

5.5. Hvorhen Europa?
Udviklingen efter Den Kolde Krigs afslutning viser, at de internationale organisationers
opgaver er blevet mere overlappende end tidligere. Dette
stiller umiddelbart spørgsmålstegn ved organisationernes eksistensberettigelse,
særligt OSCE’s. Som svar på opgavesammenfaldet er samarbejdet
mellem organisationerne intensiveret - i stedet for den stramme
funktionelle opdeling er der sket en bevægelse i retning af koordinerede
indsatser. Der er ingen tvivl om, at det netop er koordinerede indsatser,
der er brug for – specielt i forbindelse med indsatsen mod terror.
Hvordan organisationernes forhold udvikles i fremtiden afhænger af mange
faktorer, men særligt af den interne udvikling i Europa. Europa trænger
i den grad til at defi nere og afklare sit sikkerhedspolitiske fokus. I EU er
der stadig en splittelse mellem de medlemslande, der ønsker en markant
videreudvikling af EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik og de lande, der
ønsker at EU’s sikkerhed fortsat skal varetages indenfor NATO – dvs. med
USA som garant for den europæiske sikkerhed.
Den interne splittelse i EU kommer ikke kun til udtryk i forbindelse med
organisatoriske spørgsmål, men også i forbindelse med reelle internationale
kriser. Fx var EU splittet på spørgsmålet om opbakning til krigen i
Irak. Denne splittelse fulgte stort set den nævnte skillelinje mellem lande
med et NATO-fokus og lande med et EU-fokus.
Men splittelsen i EU er også med til at bremse udviklingen af en fast arbejdsdeling
mellem EU og NATO. Det er svært at afklare organisatoriske
spørgsmål, så længe man strides om essensen af europæisk sikkerhed,
herunder om samarbejdspartneren USA.
101