Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

ser i Danmark. I forbindelse med det amerikanske fl yvevåbens mulighed for at udføre strategiske bombninger i Sovjetunionen anmodede den amerikanske regering i 1951 Danmark og Norge om at stationere 225 (taktiske) jager- og bombejagerfl y. Flyene skulle underlægges SHAPE og betjenes af amerikansk arbejdskraft. Efter to års forhandlinger med Washington, hvor et vigtigt konfl ikttema var Danmarks mulighed for at bruge fl yene i forsvaret af dansk territorium, en note fra Moskva, der advarede mod at stationere fremmede styrker i Danmark samt et norsk nej til fredstidsstationering, takkede regeringen i midten af 1953 nej til stationeringen ”i den nuværende situation”. Året efter indgik den danske og amerikanske regering dog aftale om, at amerikanske fl y kunne bruge danske fl ybaser i krisesituationer og i forbindelse med øvelser. 9 De danske regeringer accepterede NATO’s strategier i perioden – i hvert tilfælde offentligt og på et overordnet plan. Det betød ikke, at der ikke var elementer i strategierne, som vakte bekymring. <strong>Se</strong>lve atomvåbnene vakte således i Danmark, som i det øvrige Europa, det velkendte dilemma mellem på den ene side håbet om, at atomafskrækkelsen ville virke, og at disse våben ikke ville komme i anvendelse, og på den anden side skrækken for, at de faktisk ville blive brugt i krigsførelsen. Derudover vakte det bekymring om, hvorvidt Sovjetunionen ville opfatte atomvåbnene som provokerende. Danmark fi k (formodentlig derfor) i den første strategi fra 1949-50 slettet referencen til atomvåben, men allerede strategien fra 1954 genindførte termen (jf. kapitel 2). Bekymringen skyldtes ikke mindst, at Danmark befandt sig i en udsat position – både i forhold til Sovjetunionen og indenrigspolitisk i forhold til de skeptiske kræfter. Danmark godkendte imidlertid – som de øvrige NATO-lande, men uden større begejstring – det amerikanske forslag til strategi i 1954. Det andet forbehold gjaldt atomvåbnene og deres opstilling på dansk jord. I forbindelse med gennemførelsen af strategien om massiv gengældelse fra 1957 blev Danmark kontaktet af den amerikanske regering med et tilbud om opstilling af forskellige typer fremføringsmidler til både konventionelle og atomare ladninger. Igen reagerede Moskva med et brev, der advarede om konsekvenserne i tilfælde af et dansk ja. Henvendelsen blev afvist, men regeringen udtalte i maj 1958, at et tilbud om atomammunition ikke burde modtages ”ud fra de foreliggende omstændigheder”. Afvisningen gjaldt ikke konventionel ammunition. 10 Forbeholdet på atomvåbenområdet kom i centrum i forbindelse med nedstyrtning af et B-52 bombefl y i 1968, der fi k regeringen til at præcisere, at forbeholdet også gjaldt Grønland. I den mellemliggende periode havde danske regeringer stiltiende accepteret overfl yvning med atombevæbnede fl y (jf. det såkaldte H.C. Hansen-brev fra 1957). 1960’erne: Støtte til NATO’s politiske rolle 1960’erne er blevet kaldt en konsolideringsperiode 11 . Deri ligger, at NATO-medlemskabet ikke var genstand for nogen særlig politisk opmærksomhed i Danmark. I forbindelse med, at Washington-traktaten nærmede sig de 20 år, og det blev muligt at melde sig ud med et års varsel, og i forbindelse med, at supermagts-afspændingen efter Cuba- 9 Villaume, ibid., kap. 6. 10 Villaume, ibid., kap. 7. 11 Petersen, Nikolaj, “The Dilemma of Alliance, Denmark’s Fifty Years with NATO” i Smith, Gustav (ed.), A History of NATO, The First Fifty Years, Vol. 1-3, Palgrave Publishers Ltd., 2001. 139
140 DEW-Line radarstation på Indlandsisen Foto: Jørgen Taagholt 12 Hækkerup, Per, ”Hvorfor Danmark bør forblive i NATO” i NATO Nyt, august 1968. 13 Petersen, Nikolaj, 2004, s. 151. krisen fortsatte, blev det ikke desto mindre diskuteret, om Danmark skulle fortsætte i alliancen, og i den forbindelse blev den gamle kærlighed til et skandinavisk forsvarssamarbejde vakt. Men Danmark forblev i NATO. I en artikel til NATO Nyt i 1968 12 forsvarede (tidligere) udenrigsminister Per Hækkerup, ”Hvorfor Danmark bør forblive i NATO”. Det underliggende synspunkt var, at NATO og Warszawapagten muligvis kunne opløses, men kun hvis der blev skabt en sikkerhedsorden, som både USA og Sovjetunionen ville garantere og respektere. Hækkerup gik i artiklen i rette med den herskende kritik af NATO. For det første: Yder NATO overhovedet Danmark beskyttelse? Ja! ”Vi har ikke antydning af anledning til at tro, at denne kollektive forsvarspagt ikke skulle blive overholdt af vore allierede” (det var ikke alene den standardvending, som blev anvendt, når tvivlen blev rejst offentligt i 1950’erne, men også en tro på USA’s vilje til at komme Europa til hjælp 13 ). For det andet: Danmark betyder ikke noget for NATO! Jo, Danmark har en ”geografi sk placering, som er interessant for de stormagter, der indtil videre står imod hinanden”, hvorfor Danmark skal holde sig fri for intervention udefra og sørge for at forsvare sit territorium. For det tredje: NATO trækker Danmark med ind i krige! Nej, og i tilfælde af global krig vil alle lande alligevel blive inddraget. For det fjerde: Danmark er blevet ”føjelig tjener af USA”! Nej, Danmark tager hensyn til sine allierede, men indtager selvstændige synspunkter (formodentlig en reference til dansk kritik af USA’s krig i Vietnam). For det femte: NATO-medlemskab sætter Danmark i ”ubehageligt selskab” med ikke-demokratiske strømninger og styrer, fx Tyskland, Portugal, Grækenland! Ja, men Danmark har større mulighed for at påvirke disse lande i en international organisation end udenfor. For det sjette: Kan dansk sikkerhedspolitik ikke bare bygge på FN? Nej, FN giver ingen sikkerhedsgarantier i den nuværende situation, men i øvrigt skal dansk medlemskab af FN, NATO og EF afbalancere hinanden, og en nordisk løsning er pt. en illusion. Endelig: Kan Danmark ikke bare nedruste og erklære sig neutral? Nej, dansk sikkerhedspolitik bygger på NATO og på den balance, der er skabt mellem supermagterne.
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42:
40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44:
42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46:
44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48:
46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50:
48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52:
50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54:
52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56:
54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58:
56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60:
58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62:
60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64:
62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66:
64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68:
66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70:
68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72:
70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74:
72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76:
74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78:
76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80:
78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82:
80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84:
82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86:
84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88:
86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 143 and 144: 142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146: 144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148: 146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150: 148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152: 150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154: 152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156: 154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158: 156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160: 158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161: NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?