Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

sentation i NATO (bestående både af diplomater
og repræsentanter for forsvarsministeriet
og det nationale militær), og i NATO’s daglige
arbejde fylder det ugentlige møde mellem de
faste repræsentanter meget. Den Politiske Komite,
der består af repræsentationernes souschefer,
forbereder teksterne forud for møderne.
De nationale repræsentationer har alle til huse
i NATO’s hovedkvartersbygning, hvilket letter
de løbende forhandlinger mellem landene og
gør, at NAC kan træde sammen med meget
kort varsel.
Hvert halve år mødes Rådet på forsvarsministerniveau og udenrigsministerniveau.
Ved den lejlighed gennemgår ministrene det forgangne halve
års begivenheder med særlig betydning for hhv. forsvarsområdet eller sikkerhedspolitiske
spørgsmål generelt og træffer beslutning om, hvordan
NATO eventuelt skal reagere.
Rådet kan også mødes op niveau af stats- og
regeringschefer. Tendensen er – som i så mange
andre internationale organisationer – gået i retning
af mere og mere topmødediplomati. Det
afspejler for det første de hastige forandringer i
NATO’s strategiske miljø, og at landene har haft
brug for at bekræfte – og forpligte – hinanden
med jævne mellemrum. Det har til gengæld
ført til, at antallet af initiativer er vokset, fordi
man ikke lader stats- og regeringschefer mødes
uden, at der skal komme ny politik ud af det.
Topmøderne har også ført til en del mere offentlig
opmærksomhed end NATO’s rutinemæssige
diplomati, der foregår til hverdag. De erklæringer, som stats- og regeringscheferne
skal godkende, er ofte meget følsomme, men som regel er
de forhandlet færdig på forhånd.
Et andet vigtigt råd er Forsvarsplanlægningskomiteen (Defence Planning
Comittee, DPC), som også daterer sig tilbage til samarbejdets begyndelse,
og som siden er mødtes ugentligt på niveau af faste repræsentanter
og på niveau af forsvarsministre (jf. ovenfor). DPC udstikker retningslinjer
til NATO’s militære myndigheder i deres arbejde (fx i form af styrkeplanlægningsprocessen).
Alle NATO-lande bortset fra Frankrig deltager her.
Arbejdet forberedes i Forsvarsgennemgangskomiteen.
Den Nukleare Planlægningsgruppe (Nuclear Planning Group, NPG) er det
råd, som blev skabt i 1967 efter kritik fra ikke-atommagterne i NATO (jf.
nedenfor). Her drøfter de faste repræsentanter løbende og forsvarsministre
hvert halve år aspekter ved NATO’s atompolitik. Det eneste land, der
ikke deltager, er Frankrig. NPD bistås af en række komiteer i sit arbejde.
I 1952 blev der skabt en post som generalsekretær, som senere også
blev formand for Det Nordatlantiske Råd. Hermed blev arbejdet i Rådet i
højere grad løsrevet fra de nationale interesser. NATO’s generalsekretær,
Det Nordatlantiske Råds 1.
møde for udenrigsministre
i Washington D.C. 17. september
1949.
NATO Photo
Det Nordatlantiske Råd
mødtes I Rumænien 2004
NATO Photo
75