Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

144
22 Petersen, Nikolaj, 2004.
Det nye geostrategiske miljø gav de danske regeringer mulighed for at
føre en langt mere aktiv udenrigspolitik, end det havde været muligt i
1980’erne. Og opinionen bakkede op om både den aktive linje og i stadigt
stigende grad om dansk medlemskab af NATO.
Befolkningens holdning til Danmarks medlemskab af NATO
Gallup Instituttet maj 1995
80
75
70
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1949
1951
1953
1955
1958
1960
1962
1964
1966
1968
1970
Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1990’erne fi k betegnelsen aktiv internationalisme,
hvilket dækker over, at Danmark ændrede den reaktive og
forbeholdne ”småstatspolitik” til fordel for et større og større engagement
inden for et bredt spektrum af både fredsstøttende og – med tiden – fredsgennemtvingende
operationer. Som vendepunkt i den danske politik peges
gerne på den danske deltagelse i den første Golfkrig, hvor Danmark deltog
i en FN-sanktioneret operation med mandat til tvangshandlinger. Det var
den første videreudvikling af danske internationale operationer – især den
tidligere deltagelse i FN’s fredsbevarende operationer. 22
Danmarks forhold til FN var præget af et for Danmark traditionelt højt engagement
og stor opbakning. Danmark deltog således i UNPROFOR i Kroatien
med i første omgang 940 mand, og forsvarsminister Hans Hækkerup var
sammen med FN’s generalsekretær drivkraften bag oprettelsen af den hurtige
FN-udrykningsstyrke, Stand-by High Readiness Brigade, SHIRBRIG, der
skulle kunne rykke ud til fredsbevarende operationer med kort varsel. Men
der var også forandringer i den danske FN-politik, ikke mindst i spørgsmålet
om FN-styrkernes udrustning, hvor forsvarsministeren valgte at udstyre det
danske udsendte personel med kampvogne som beskyttelse. FN-systemet
var ikke umiddelbart overbevist om det kloge i beslutningen, men den var
senere med til at ændre FN’s syn på fredsbevarelse (jf. kapitel 3).
Danmarks forhold til NATO blev ”uventet” mere og mere positivt efter 40
års forbehold under Den Kolde Krig. Som i andre afspændingsperioder fi k
Danmark i 1990’erne mulighed for at udfolde sin rolle på det politiske og
diplomatiske område, og som noget nyt indgik det danske forsvar nu i nye
roller i forbindelse med NATO’s krisestyringsopgaver – navnlig på Balkan
(se kapitel 3 for en uddybning af NATO’s krisestyring). I takt med at NATO
1973
1975
1977
1979
1981
1984
1986
1988
1990
For
Imod
1992
1995