Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

42
39 Petersen, Nikolaj,
1973-2003, Europæisk og
globalt engagement, Dansk
Udenrigspolitisk Historie
nr. 6, Gyldendal Leksikon,
København 2004.
Sovjetunionens øgede aktivitet i Middelhavsområdet og opstilling af
mellemdistance missiler førte til nogle tiltag i NATO. I 1969 havde NATO
oprettet en fl ådestyrke i Middelhavet, nemlig Beredskabsfl ådestyrken i
Middelhavet. Den blev aktiveret i 1970 og fi k en ny og styrket betydning i
lyset af de sovjetiske aktiviteter. Mens denne aktivitet ikke fi k så stor medieopmærksomhed,
blev NATO’s såkaldte dobbeltbeslutning genstand
for langt mere uro og konfrontation.
Dobbeltbeslutningen fra december 1979, som blev truffet på baggrund af
den sovjetiske opstilling af SS20-missilerne, havde to sider. Den ene side
var, at NATO – som modtræk eller modernisering – besluttede at opstille
572 mellemdistancemissiler forskellige steder i Europa. Den anden side
var, at NATO tilbød at indgå i våbenkontrolforhandlinger med Sovjetunionen,
så det forenklet sagt ikke skulle være nødvendigt at opstille disse
missiler. Der blev sat en “frist” til 1983, og hvis forhandlingerne ikke bar
frugt, ville NATO dette år opstille de 572 landbaserede missiler spredt på
fl ere af NATO’s medlemslande (Vest tyskland, Storbritannien, Italien samt
Belgien og Holland). Forhandlingerne bar ikke frugt, og i 1983 indledtes
opstillingen.
I 1978 mødtes stats- og regeringscheferne til topmøde i Washington,
og der vedtog de en erklæring, som bl.a. rummede bestemmelser om
NATO’s langsigtede udvikling. Topmødet skal ses på baggrund af den
sovjetiske oprustning og NATO’s strategi om fl eksibelt gensvar, der havde
krævet en konventionel oprustning, som NATO-landene ikke havde kunnet
leve op til. På topmødet vedtog NATO også en målsætning om at
lade forsvarsudgifterne stige med 3 % om året. Beslutningen fi k under
præsident Reagan en fornyet betydning og førte til spænding i Alliancen,
fordi Reagan nok en gang stillede krav om øget konventionel oprustning
og øget burdensharing – dvs. en mere tilfredsstillende fordeling af de
økonomiske byrder mellem USA og Europa.
I 1980’erne blev der endnu en gang sat spørgsmålstegn ved USA’s vilje til
at forsvare Europa. Kilden til bekymringen var for det første det “Stjernekrigsprojekt”,
som præsident Reagan havde lanceret i 1983. I vesteuropæisk
optik lignede det til forveksling et forsøg på at beskytte USA og
lade Vesteuropa i stikken. Den gamle “koblingsproblematik” opstod på
ny, og især Vest tysklands kansler Helmut Schmidt pressede på for at sikre
sig amerikansk engage ment i Europa. Denne frygt for at blive koblet af
den amerikanske atom garanti var den anden medvirkende årsag til, at
NATO i 1979 besluttede at opstille amerikanske inter kontinentale missiler
i Europa. Disse missiler (navnlig krydsermissiler), som var under amerikansk
kontrol, og som kunne nå mål i Sovjetunionen, skulle sikre, at en
atomkrig ikke blev begrænset til Europa, men ville inddrage USA. Derved
ville atomafskrækkelsen være sikret. 39
Sammenholdet i Alliancen
Sammenholdet i NATO blev i denne periode udfordret af en ny og nok
ret uventet kilde, nemlig opinionen og de nye sikkerhedspolitiske aktører.
Det var ikke nyt, at be folk ningen havde en stemme i sikkerhedspolitikken.