Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

foregå uden samarbejde udadtil. I det følgende ses der nærmere på NA- TO’s forhold til de andre organisationer. 5.3.1 NATO – EU Arbejdsdelingen mellem NATO og EU er ikke længere fast og klar. Dette skyldes bl.a., at NATO’s sikkerhedsstrategi er blevet bredere og nu – udover militær sikkerhed – inkluderer bl.a. økonomisk og politisk sikkerhed. Den brede sikkerhedsopfattelse kommer bl.a. til udtryk i NATO’s udvidelsesstrategi overfor central- og østeuropæiske lande. Med det brede sikkerhedsgrundlag bevæger NATO sig ind på andre sikkerhedspolitiske organisationers område. Men endnu mere skyldes den uklare arbejdsdeling, at EU har etableret en sikkerhedspolitisk dimension. I det følgende ses der nærmere på konsekvenserne for NATO af udviklingen af EU’s sikkerhedspolitiske dimension. EU som sikkerhedspolitisk aktør I disse år er EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) under udvikling, og EU er i gang med oprettelsen af en udrykningsstyrke på 60.000 soldater. Herved bevæger EU sig ind på NATO’s arbejdsområde, og der opstår et potentielt problem angående duplikering af arbejdsopgaver, faciliteter og kapaciteter. Vil man ende i en situation, hvor to organisationer tager sig af de samme opgaver, og kapaciteterne dermed udnyttes dårligt, eller vil de to organisationer supplere hinanden? Selvom diskussionen om EU’s fremtid på det sikkerhedspolitiske og især på det forsvarsmæssige område langt fra er afsluttet – faktisk strides de europæiske stater stadig om udformningen og rækkevidden af en fælles udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik – lader det til at der efterhånden er enighed om, at EU på den ene eller den anden måde kan og skal supplere NATO – i hvert fald på kort sigt (se bl.a. afsnittet om EU i felten). Formelle samarbejdsprocedurer NATO og EU arbejder sammen på en række områder. Samarbejde er nødvendigt, bl.a. fordi både NATO og EU beskæftiger sig med sikkerhed. Samarbejde er desuden naturligt fordi 19 lande, efter de to organisationers udvidelse, er medlem af begge organisationer. Allerede i begyndelsen af 2001 blev det besluttet at samarbejde på det sikkerhedspolitiske område. Særligt efter december 2002, hvor en EU- NATO deklaration om EU’s sikkerhedspolitiske dimension blev vedtaget, har samarbejdet taget fart. Deklarationen pointerede EU’s muligheder for at benytte sig af NATO’s strukturer og tilrettelagde en række principper for det strategiske partnerskab mellem EU og NATO. Efterfølgende (i marts 2003) blev de såkaldt ”Berlin-Plus arrangementer” vedtaget. Begrebet ”Berlin-Plus” refererer til mødet i Berlin i 1996, hvor NATO’s 91
92 1 http://www.nato.int/ issues/nato-eu/policy.html 2 http://www.nato.int/docu/ handbook/2001/hb0401.htm udenrigsministre enedes om at skabe en Europæisk Sikkerheds- og Forsvars Identitet (se boks). ”Berlin-Plus arrangementerne” tilrettelægger NATO-EU samarbejdet i forbindelse med krisestyringsopgaver og består af følgende hovedpunkter 1 : EU-adgang til NATO’s militære planlægningsfaciliteter og andre NATO kapaciteter Identifi kation af kommandomulighederne i NATO for EU-ledede operationer Tilretning af NATO’s forsvarsplanlægningssystem for at sikre tilgængeligheden af styrker til EU-ledede operationer Herudover er der indgået en række aftaler mellem EU og NATO, som søger at lette det fremtidige samarbejde, fx er der underskrevet en aftale om informationssikkerhed, som gør det muligt at udveksle information under gensidige sikkerhedsregler. EU og NATO har allerede udvekslet informationer om deres aktiviteter med hensyn til beskyttelse af deres befolkninger mod masseødelæggelsesvåben. NATO har udviklet sin egen europæiske sikkerheds- og forsvarsidentitet. Denne kaldes ESDI – European Security and Defence Identity in NATO. Som sådan kan ESDI opfattes som NATO-rammen om en del af samarbejdet mellem EU og NATO. ESDI udvikledes igennem 1990´erne på en række topmøder i NATO. I en årrække var ESDI et samarbejde mellem NATO og WEU (Den Vesteuropæiske Union). Fra slutningen af 1990’erne har samarbejdet foregået mellem NATO og EU (som har overtaget WEU´s opgaver). I 1996 besluttedes det formelt, at ESDI skulle opbygges som en integreret part af NATO. På NATO´s topmøde i Washington i 1999 blev principperne for ESDI’s fremtid fastlagt 2 : Anerkendelse af EU’s beslutning om udvikling af en militær kapacitet i retning af at kunne engagere sig selvstændigt militært i situationer, hvor NATO ikke engagerer sig som helhed. Udvikling af gensidig konsultation, samarbejde og gennemsigtighed mellem EU og NATO Anerkendelse af EU’s beslutning om at styrke Europas forsvarskapacitet uden at duplikere NATO’s Understregning af vigtigheden af at inddrage ikke-europæiske allierede i EU-operationer. Enighed om at gøre det muligt at anvende NATO’s aktiver og kapaciteter i mulige EU-ledede krisestyringsoperationer Baseret på disse principper inkluderer ESDI de nævnte Berlin-Plus arrangementer. På den ene side anerkender ESDI eksistensen af et europæisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde – og støtter endda videreudviklingen af dette samarbejde samt udbygningen af den europæiske militære kapacitet. På den anden side understreger ESDI nødvendigheden af samarbejde mellem EU og NATO og af, at udviklingen af en europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik foregår indenfor rammerne af NATO.
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42: 40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44: 42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46: 44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48: 46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50: 48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52: 50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54: 52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56: 54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58: 56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60: 58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62: 60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142: 140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144:
142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146:
144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148:
146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150:
148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152:
150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154:
152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156:
154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158:
156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160:
158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161:
NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?