Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

Artikel 3 Artiklen drejer sig om det enkelte lands indsats og landenes indsats i forening (”separately and jointly”) for at udvikle kapaciteter, så de kan forsvare sig selv og hinanden i overensstemmelse med traktatens forpligtelser. Artiklen rummer mulighed for individuel og fælles forsvarsplanlægning. Artiklen hang sammen med USA’s ”Military Assistance Program” til de vesteuropæiske lande, der deltog i NATO. Der ligger ingen formelle krav til, hvor meget militær, de enkelte lande skal besidde. Island har for eksempel intet, men har et andet vigtigt aktiv, nemlig sin placering. Artikel 4 Artiklen er også kendt som ”konsultationsforpligtelsen”, dvs. at det enkelte land har ret til at ”rådføre sig med hverandre” (på engelsk: consult together). Artiklen, som almindeligvis bliver betragtet som traktatens politiske del, var mindre kompliceret at blive enig om end Artikel 5 5 . Artikel 4 er tiltænkt en krisesituation, dvs. ”når som nogen af [medlemslandene] mener, at nogen af deltagernes territoriale integritet, politiske uafhænighed eller sikkerhed er truet.” Der skete dog hurtigt det, at NATO-landene udvidede bestemmelsen til også at gælde situationer, hvor der ikke forelå en trussel i klassisk forstand, men hvor et medlemslands handlinger eller engagement i andre sammenhænge ville have konsekvenser for de andre lande eller for NATO (den praktiske betydning diskuteres i kapitel 4). I modsætning til Artikel 5 er der ingen geografi ske grænser for disse rådslagninger, og NATO-landenes mange drøftelser – eller uenigheder – under Den Kolde Krig fandt da også sted inden for rammerne af Artikel 4. Allerede i 1950 blev angrebet på Sydkorea diskuteret under henvisning til Artikel 4, og i 1952 blev Indokina sat på dagsordenen på fransk foranledning. Hvis man overhovedet kan tale om, at hele NATO’s organisatoriske udvikling (især hele komitestrukturen) har en hjemmel i traktaten, kan man argumentere for, at det også har ”hjemmel” i Artikel 4. Da Warszawapagten og Sovjetunionen gik i opløsning, og spørgsmålet om, hvorvidt NATO kunne intervenere ”out-of-area” (uden for traktatområdet, som defi neret i Artikel 6), valgte man ikke at ændre traktaten, men at give NATO-landene mulighed for at gøre det på frivillig basis og efter drøftelse i Det Nordatlantiske Råd. 6 Operationer i henhold til Artikel 4 er ikke forpligtende i samme grad, som operationer i henhold til Artikel 5. Det giver mulighed for NATO-lande at vælge at danne ”koalitioner af villige”, hvor nogle af landene går sammen om at udføre en operation sammen. Det giver også de NATO-lande, som ikke ønsker at deltage, mulighed for at sige fra. Det er set i en række tilfælde. Tankegangen er indbygget i CJTF-konceptet (jf. kap. 4), og et konkret eksempel var, at Grækenland ønskede at holde sig uden for NATO’s Kosovo-kampagne. 5 Achilles, Theodore C., “The Omaha Milkman” i Nicholas (ed.), NATO’s Anxious Birth, C. Hurst & Co., London, 1985, s. 39. 6 de Wijk, Rob, NATO on the Brink of the New Millenium, The Battle for Consensus, Brassey’s Atlantic Commentaries, UK, 1997., s. 52 ff. 113
114 7 Ordlyden er her: ”If any of the High Contracting Parties should be the object of an armed attack in Europe, the other High Contracting Parties will, in accordance with the provisions of Article 51 of the Charter of the United Nations, afford the Party so attacked all the military and other aid and assistance in their power.” 8 Ordlyden er her: ”The High Contracting Parties agree that an armed attack by any State against an American State shall be considered as an attack against all the American States and, consequently, each one of the said Contracting Parties undertakes to assist in meeting the attack in the exercise of the inherent right of individual or collective self-defense recognized by Article 51 of the Charter of the United Nations. 2. On the request of the State or States directly attacked and until the decision of the Organ of Consultation of the Inter-American System, each one of the Contracting Parties may determine the immediate measures which it may individually take in fulfi llment of the obligation contained in the preceding paragraph and in accordance with the principle of continental solidarity. The Organ of Consultation shall meet without delay for the purpose of examining those measures and agreeing upon the measures of a collective character that should be taken.” Artikel 5 Denne artikel om den gensidige forsvarsforpligtelse er den centrale bestemmelse i traktaten, populært kaldet musketer-eden (”en for alle, alle for en”). Artiklens sprog er – som det eneste i traktaten – knudret, hvilket afspejler de meget stærke og ikke helt identiske interesser, landene havde. Den konkrete tekst er et kompromis mellem allerede eksisterende formuleringer. Europæerne ønskede en ordlyd à la Bruxelles-traktaten, hvor deltagerne forpligtede sig til automatisk at forsvare hinanden i tilfælde af angreb 7 . Men USA’s <strong>Se</strong>nat ønskede ikke at forpligte sig og foreslog at man tog udgangspunkt i bestemmelsen fra Rio-pagten, som USA havde indgået med 20 lande i Latinamerika og Caribien 8 . Blandt de centrale formuleringer i Artikel 5 er, at “et væbnet angreb mod en eller fl ere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle”. Formuleringen skal forstås som udtryk for den solidaritet, der ligger i, at landene deler deres sikkerhed med hinanden – altså musketer-ånden. Det kan også ses som udtryk for, at traktatområdet skal forsvares som et hele (dvs. at man ikke ”ofrer” et land for at sikre et andet). En anden central formulering handler om retten til ”under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers Pagt..” I 1948-49 diskuterede forhandlerne, hvilken sikkerhedsordning inden for FN’s rammer, som man ønskede for NATO: Skulle NATO være en “regional institution” i henhold til FNpagtens Kapitel 8 eller en selvforsvarsorganisation i henhold til pagtens Kapitel 7, Artikel 51. FN-pagtens Kap. 7, Artikel 51 (uddrag) Intet i nærværende pagt skal indskrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af de Forenede Nationer, indtil sikkerhedsrådet har truffet de fornødne forholdsregler til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed. FN-pagtens Kap. 8, Artikel 52 (uddrag) Intet i nærværende pagt udelukker regionale aftaler eller institutioner, der skal behandle sådanne sager vedrørende opretholdelse af mellemfolkelig sikkerhed, som egner sig til foretagelse af regionale skridt... FN-pagtens Kap. 8, Artikel 53 (uddrag) Sikkerhedsrådet skal, hvor det er hensigtsmæssigt, benytte sådanne regionale aftaler eller institutioner til tvangsforanstaltninger under dens myndighed. Dog skal ingen tvangsforanstaltning iværksættes i medfør af regionale aftaler eller af regionale institutioner uden sikkerhedsrådets bemyndigelse... Der var argumenter for, at NATO skulle anerkendes som et regionalt arrangement under FN, fordi det gav mulighed for ”tvangsforanstaltninger” (fx brug af militær magt), men fordelen ved at blive anerkendt som selvforsvarsorganisation var størst. Godt nok var der sat grænser for, hvad man
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42:
40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44:
42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46:
44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48:
46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50:
48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52:
50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54:
52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56:
54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58:
56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60:
58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62:
60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64: 62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66: 64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68: 66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70: 68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72: 70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123 and 124: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 125 and 126: 124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO u
Page 127 and 128: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142: 140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144: 142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146: 144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148: 146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150: 148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152: 150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154: 152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156: 154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158: 156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160: 158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161: NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?