Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

More documents

Recommendations

Info

end før, man forsøgte at øge sin sikkerhed 3 . Ved at fremkalde en russisk reaktion ville NATO således selv skabe den usikkerhed, organisationen forsøgte at sikre Europa imod. Men hvorfor skulle udvidelsen overhovedet fremprovokere en negativ russisk reaktion? Svaret skal søges i den måde, Rusland opfatter NATO på: Rusland opfatter NATO udelukkende som en traditionel militær alliance, medens Vesten herudover også ser NATO som et dynamisk sikkerhedsfællesskab. Den russiske forståelse af NATO bunder i Ruslands forståelse af sikkerhed. Rusland forstår sikkerhed som et nulsumsspil i geostrategisk optik (hvad den ene part vinder af territorium, taber den anden part i sikkerhed). Sikkerhedsopfattelsen har betydning for opfattelsen af sikkerhedsskabelse, og dermed er vi fremme ved modstanden mod NATO’s udvidelse: Medens Vesten mener, at jo fl ere lande, der optages i NATO (organisationen som repræsenterer de vestlige demokratiske værdier), jo sikrere vil Europa blive, så mener Rusland, at udvidelse griber ind i russisk interesseområde og dermed ændrer styrkeforholdet mellem Rusland og Vesten. Således udtalte Præsident Putin i januar 2001 ved en tale i det russiske udenrigsministerium: ”Vi mener, at NATO’s udvidelse er en fejl, og vi siger, at den er uacceptabel for os” 4 Imidlertid var der stærke kræfter bag udvidelserne. Først og fremmest daværende præsident i USA Bill Clinton og hans administration. Dernæst var der fremtrædende politikere i Europa, herunder i Tyskland, der så NATO’s udvidelse som et positivt og strategisk fornuftigt træk i hele omdefi neringen af Europas sikkerhed efter Den Kolde Krig. Dertil kom, at den russiske modstand mod NATO’s udvidelser med tiden blev mindre og derfor ikke spillede den bremsende rolle for udvidelsen i 2004, som nogle beslutningstagere i både USA og Europa ellers havde frygtet. I slutningen af 2001 udtalte Putin ligefrem, at Rusland ville genoverveje dets holdning til NATO’s udvidelse, hvis NATO fortsat udviklede sig i retning af en sikkerhedspolitisk organisation (modsat en militær alliance) og inden da havde han allerede udtalt, at han ikke ville lade udvidelsen komme på tværs af forholdet mellem USA og Rusland (Steinberg 2001: 2) Udvidelserne efter Den Kolde Krig var omfattende. I alt 10 lande blev optaget. Antallet af NATO lande er således vokset med 63 %. Hermed får de forpligtigelser og den beskyttelse, NATO-medlemskabet indebærer, betydning for fl ere mennesker. Men organisationen, som jo træffer beslutninger med enstemmighed, skal i fremtiden også operere på baggrund af enighed mellem langt fl ere lande, nemlig 26. For det andet er udvidelserne, ligesom udvidelsen af EU i 2004, det ultimative udtryk for en sammenbinding af stater og mennesker, der tidligere var en del af hver deres meget forskellige verden. Tidligere Warszawa-pagtlandes optagelse i NATO er et billede på en geografi sk og værdimæssig sammensmeltning, end ikke fantasien rakte til at forestille sig under Den Kolde Krig. I det følgende ses nærmere på årsagerne til udvidelserne af NATO efter Den Kolde Krigs afslutning. 3 Vedby Rasmussen, Mikkel, Jo fl ere, jo bedre, s. 41, <strong>Dansk</strong> Udenrigspolitisk Institut, København 2001, se også Branner, Hans: Det ny Europa – international politik i forandring, s. 160, 4. udgave 2002, Forlaget Columbus, København 4 BBC News 26. januar 2001, ”Putin warns against NATO expansion”, http:// news.bbc.co.uk/1/hi/world/ europe/1137859.stm 123
124 NATO før 1990 NATO 2004 NATO under og efter Den kolde Krig 8.4. Hvorfor udvidelse? NATO har ingen intentioner om, ingen grunde til og ingen planer om at deployere atomvåben på nye medlemsstaters territorier 5 http://www.nato.int/ docu/handbook/2001/ hb030101.htm 6 Haass, Richard N.,”Enlarging NATO: A Questionable Idea Whose Time Has Come” http:// www.brookings.edu/comm/ policybriefs/pb16.htm (se også: http://www.fas.org/ man/nato/offdocs/us_96/ 52981394.htm) 7 http://www.nato.int/ docu/handbook/2001/ hb030303.htm Bill Clinton, 1996 6 I 1994 udarbejdede NATO en undersøgelse af NATO-udvidelse, benævnt ”Study on NATO enlargement” (publiceret 1995). Her konkluderedes, at optagelsen af nye medlemslande og de politiske, militære og økonomiske implikationer af udvidelse, ville øge sikkerheden og udvide det Euro-atlantiske områdes stabilitet – og således være motor for opfyldelsen af NATO’s mål 5 . Givet de førnævnte forskelle mellem Vesten og Rusland i opfattelsen af sikkerhed og sikkerhedsskabelse gjaldt det for Vesten om at tilrettelægge udvidelserne således, at disse i Rusland ikke blev betragtet som en trussel. Offi cielt hed det fra NATO’s side at udvidelsesprocessen ville udvikle forholdet mellem Rusland og andre partnerskabslande i en positiv retning. Før NATO på Madrid-topmødet i 1997 udstedte invitationer til Polen, Ungarn og Tjekkiet søgte NATO at intensivere dialogen med Rusland, bl.a. gennem ”The NATO-Russia founding Act”. Denne hensigtserklæring, som i 1997 blev underskrevet af NATO’s statsledere og Ruslands præsident, fastslår parternes intentioner om fortsat at samarbejde for fred i det euro-atlantiske område og etablerer en ramme for et tættere samarbejde 7 . Rusland var skeptisk over for såvel udvidelsen i 1999 som udvidelsen i 2004. Mht. udvidelsen i 2004 kan det sikkerhedspolitiske miljø efter 11. september 2001 have bidraget til om ikke større russisk forståelse for, så i hvert fald russisk accept af NATO’s udvidelse. Dette skyldes to faktorer: For det første har terrorisme og terrorismebekæmpelse samlet NATOlandene og Rusland. NATO-landene og Rusland har langt hen ad vejen været på samme side i processen og har haft Al Qaida og andre terrornetværk som fælles fjende. Den fælles fjende har givetvis bidraget til et bedre forhold mellem Rusland og USA / NATO og dermed til en mere
Page 1 and 2:
NATO - en alliance i bevægelse A T
Page 3 and 4:
2 Udgiver: Atlantsammenslutningen R
Page 5 and 6:
4 Forord Så at sige alle bøger om
Page 7 and 8:
6 Indledning NATO er på mange måd
Page 9 and 10:
8 tætte bånd til USA, mens “eur
Page 11 and 12:
10 tende rolle fast - først på Ba
Page 13 and 14:
12 Den 4. april 1949 underskrev Bel
Page 15 and 16:
14 7 Reid, ibid., s 81. 8 Rendel, A
Page 17 and 18:
16 14 Stuart, ibid. s.127. 15 Kapla
Page 19 and 20:
18 blev diskuteret og vedtaget. I d
Page 21 and 22:
20 Det europæiske NATO område Det
Page 23 and 24:
22 General Dwight D. Eisenhower, NA
Page 25 and 26:
24 Det europæiske NATO område Bil
Page 27 and 28:
26 15 Duffi eld, ibid., s. 47 og 66
Page 29 and 30:
28 21 Duffi eld, ibid., s. 86 ff..
Page 31 and 32:
30 Den anden måde at styrke sammen
Page 33 and 34:
32 Til venstre: Den belgiske udenri
Page 35 and 36:
34 29 Stromseth, ibid., s. 15-16 30
Page 37 and 38:
36 32 Shaun, Gregory R., Nuclear Co
Page 39 and 40:
38 Temaer i 1970’ernes og 1980’
Page 41 and 42:
40 Første krydsermissil i Europa 1
Page 43 and 44:
42 39 Petersen, Nikolaj, 1973-2003,
Page 45 and 46:
44 2.6. Opsamling Trusselsbillede D
Page 47 and 48:
46 1 Duffi eld, John S., Power Rule
Page 49 and 50:
48 de sovjetiske/russiske tropper v
Page 51 and 52:
50 9 Goldgeier, ibid. 10 Goldgeier,
Page 53 and 54:
52 11. september 2001, World Trade
Page 55 and 56:
54 de operationelle problemer ved e
Page 57 and 58:
56 Det betød, at NATO kunne indsæ
Page 59 and 60:
58 at inddrage de østeuropæiske l
Page 61 and 62:
60 selvom det endte med at skrive u
Page 63 and 64:
62 litetsfremme i Ukraine, herunder
Page 65 and 66:
64 i at anvende magt. For det andet
Page 67 and 68:
66 23 Det følgende om kontrol med
Page 69 and 70:
68 27 de Wijk, ibid. s. 39. 28 Gour
Page 71 and 72:
70 har været koblet sammen med sp
Page 73 and 74: 72 1 Nyhamar, Tore, NATO fra bolver
Page 75 and 76: 74 NATO’s civile og militære str
Page 77 and 78: 76 4 Terzuolo, Eric R., Regional Al
Page 79 and 80: 78 Eftersom USA’s Kongres kræved
Page 81 and 82: 80 General Clark (SACEUR) ved indga
Page 83 and 84: 82 I 2003 blev Europakommandoen til
Page 85 and 86: 84 IFOR indsat i Sarajevo 1996 NATO
Page 87 and 88: 86 20 Laity, Mark, ”I clinch med
Page 89 and 90: 88 25 Daalder, Ivo og O’Hanlon, M
Page 91 and 92: 90 samling og sikkerhedsråd bliver
Page 93 and 94: 92 1 http://www.nato.int/ issues/na
Page 95 and 96: 94 3 Julian Lindley-French, ”Bån
Page 97 and 98: 96 5 http://www.osce.org/ docs/engl
Page 99 and 100: 98 6 Hækkerup, Hans, (1999) ”Det
Page 101 and 102: 100 De internationale organisatione
Page 103 and 104: 102 6. Økonomi og kapacitetsskel F
Page 105 and 106: 104 3 Island har ikke noget forsvar
Page 107 and 108: 106 9 Sloan, Elinor, ”DCI: et sva
Page 109 and 110: 108 13 Skogan, John Kristen, DCI so
Page 111 and 112: 110 Vesteuropa. Denne strategiske f
Page 113 and 114: 112 1 Kaplan, Lawrence S., The Long
Page 115 and 116: 114 7 Ordlyden er her: ”If any of
Page 117 and 118: 116 14 Gazzini, ibid., s.6. 15 Stua
Page 119 and 120: 118 søge om medlemskab, men fl ere
Page 121 and 122: 120 NATO’s bredde og NATO’s dyb
Page 123: 122 2 Philip H. Gordon and James B.
Page 127 and 128: 126 Den Kolde Krig var låst i et n
Page 129 and 130: 128 Den 29. marts 2004 blev syv lan
Page 131 and 132: 130 14 Kant, Immanuel, Til den evig
Page 133 and 134: 132 20 http:// www.people.com.cn/ e
Page 135 and 136: 134 26 http://www.nato.int/ docu/pr
Page 137 and 138: 136 1 FN, verden og Danmark, SNU, 1
Page 139 and 140: 138 6 Villaume, 1995, kap. 3. 7 Vil
Page 141 and 142: 140 DEW-Line radarstation på Indla
Page 143 and 144: 142 17 Petersen, 2004, s. 198 ff. D
Page 145 and 146: 144 22 Petersen, Nikolaj, 2004. Det
Page 147 and 148: 146 23 Petersen, Nikolaj, 2004, ibi
Page 149 and 150: 148 Litteratur Achilles, Theodore C
Page 151 and 152: 150 Shaun, Gregory R., Nuclear Comm
Page 153 and 154: 152 Den Nordatlantiske Traktat Wash
Page 155 and 156: 154 Artikel 9 Til overvejelse af sp
Page 157 and 158: 156 Begivenheder af betydning for N
Page 159 and 160: 158 1990 I Camp David (USA) indgås
Page 161: NATO - en alliance i bevægelse I 1
show all

Se bogen i pdf-format - Dansk Folkeoplysnings Samråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?